Reggio Emilia Pædagog København - Vuggestue

Æblekassen søger en pædagog til børnehaven med interesse for Reggio Emilia-pædagogik. Du skal møde børnene med ro og nærværelse, have blik for deres læring og tilpasse pædagogikken efter deres behov. Struktureret arbejde og forældresamarbejde er centrale. Du bliver certificeret inden for ICDP og forventes mødestabil. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.

Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
  • Oprettet: 29. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog






Æblekassen Jobopslag


Skal det være sjovt og fagligt udviklende at gå på arbejde? Så søg hos os.

I Æblekassen søger vi en pædagog til vores børnehave. Har du lyst til at bruge din faglighed i et hus, der struktureret arbejder med Reggio Emilia som pædagogisk fundament?

Om Æblekassen og hvad vi kan tilbyde

Æblekassen ligger på Grønttorvet i Valby i et nybygget hus, som har rigtig gode pædagogiske faciliteter. Vi har plads til 175 børn fordelt på fem vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Vi er ca. 42 medarbejdere og to nye ledere. Vi søger to pædagoger til vores vuggestue.

I Æblekassen arbejder vi ud fra mottoet ”Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov”. Derfor arbejder vi ud fra tre vigtige perspektiver:

  • børneliv
  • arbejdsliv
  • forældresamarbejde

.

Det gode børneliv

For os handler det gode børneliv om, at alle børn bliver mødt af rolige og nærværende voksne. Børnene bliver mødt i deres nysgerrighed, og vi voksne tilpasser vores pædagogik efter børnenes behov og interesser. Det betyder også, at børnene er trygge i en forudsigelig hverdag med faste rammer, og at du som pædagog altid har blik for tegn på læring hos børnene.

Stuerne har en indretning som ud fra en grundstruktur kan tilpasses børnenes nærmeste udviklingstrin og interesser. Vi arbejder med årsprojekter og har i år arbejdet med Ole Lund Kirkegaards forfatterskab.

Det gode arbejdsliv

For os handler det gode arbejdsliv om, at alle medarbejdere ved, hvad der forventes af dem og har mulighed for at gøre det, de er gode til. Derfor arbejder vi med en struktur, hvor der er fast planlagt pædagogisk forberedelse. Vi har en mødestruktur, der giver plads til at evaluere pædagogiske aktiviteter, handleplaner, sprogindsatser, og hvad der ellers hører til i en pædagogisk hverdag. Vi er lige nu i en proces, hvor alle medarbejdere bliver certificerede indenfor ICDP, det vil du som kommende kollega også blive.

Vi er ikke alle gode til alt, men alle er gode til noget. Derfor er arbejdsfællesskabet meget vigtigt for os i Æblekassen, og vi har en forventning om, at alle medarbejdere arbejder med vores struktur og er mødestabile.

Det gode forældresamarbejde

For os handler det gode forældresamarbejde om, at vi er bevidste om, at forældrene er vores vigtigste samarbejdspartnere. Vi lykkes, når vi sammen arbejder med børnenes trivsel, udvikling og mod. Derfor skal du som pædagog være klar til at formidle din praksis både digitalt og i den daglige dialog med forældrene.

Ansættelsesforhold

Stillingerne er som udgangspunkt med start den 1. august 2026 eller snarest muligt herefter. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

I København får du desuden en bedre løn som uddannet pædagog end i de fleste kommuner. På www.kk.dk/paedagogloen kan du se, hvor meget man tjener som uddannet pædagog i Københavns Kommune.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Skriv gerne i din ansøgning, hvis I er to, som ønsker at søge stillingerne sammen.

Vil du høre mere?

Vi håber, du er blevet nysgerrig og har lyst til at møde os eller se huset. Du er altid meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Maria Andersen på 23 84 05 03.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest søndag den 14. juni 2026

Vi forventer at holde samtaler løbende.


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk