Radiograf akutfunktion Thisted - MR & CT erfaring

Radiografer søges til vagtbærende stillingBilleddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Afsnit Thisted. Du skal være kvalitetsbevidst, fleksibel og kunne arbejde selvstændigt med tæt patientkontakt. MR-erfaring eller interesse for MR er ønsket. Du indgår i døgnberedskab med dag-, aften- og nattevagter samt weekend hver 3-4. uge. Ansøgningsfrist: 14. september 2026.

Radiograf stilling ved Aalborg Universitetshospital, Thisted, Region Nordjylland

  • Thisted, Region Nordjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 14. september 2026
  • Oprettet: 14. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Radiograf






Jobopslag


Er du radiograf og brænder for høj faglighed og har du lysten til at udfordre dig selv?
Trives du med tæt patientkontakt, hvor fokus er på den gode patientbehandling?
Er du med til at fremme det gode arbejdsmiljø?
Vil du være en del af et team med store faglige ambitioner og gode grin i hverdagen?

Om jobbet

Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Som radiograf hos os er du en vigtig del af holdet, når vi hver dag modtager mange forskellige patienter, fra hele det vestlige Nordjylland. Thisted sygehus har akutfunktion, hvilket betyder, at du kommer til at omgås ambulante såvel som akutte patienter. Du får et tæt tværfagligt samarbejde både intern og ekstern ud i huset, hvilket også er med til at fremme det gode arbejdsmiljø afdelingerne imellem.

Om dig

  • Du har gåpåmod, er opsøgende og har humor
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Møder dine omgivelser med en positiv indstilling
  • Er fleksibel
  • Du er en god kollega og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du har MR erfaring eller vil gerne prøve kræfter med MR

Vi tilbyder

Et job med mange muligheder for udvikling og du bliver en vigtig del af holdet på Billeddiagnostisk Afdeling. Vi er en alsidig arbejdsplads, med mulighed for faglig udvikling. Du får mange dygtige og erfarne kollegaer, som altid står klar med en hjælpsom hånd og sparring. Du vil være omgivet af kollegaer og en ledelse der brænder for faget. Vi er en afdeling, hvor medarbejdernes trivsel kommer i første række.

Vi er kendt for vores gode læringsmiljø og vi tager uddannelsesopgaven meget seriøst. På sigt vil du også blive en del af opgaven, med at vejlede og uddanne de studerende og nye kollegaer. Da Thisted Sygehus har akutfunktion, kommer du til at indgå i et døgnberedskab, hvor du er med til at dække vagter både dag, aften og nat, samt weekend arbejde hver 3-4 weekend. Gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Ledende Overradiograf Line Østergaard på tlf. 20951152 eller mail line.oestergaard@rn.dk.

Send din ansøgning og CV senest søndag d. 14. september. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler uge 39.

Der indhentes reference efter aftale og børneattest i forbindelse med ansættelse.

Om os

I Billeddiagnostisk Afdeling er vi ca. 25 ansatte. Vi udfører årligt ca. 54.000 undersøgelser. Afdelingen rummer to røntgenrum, et thoraxrum, et ultralydsrum, mammografiscreening, en CT-scanner og en MR-scanner. Akutafsnittet rummer et røntgenrum og en CT-scanner, samt mobilt røntgenapparat.

Billeddiagnostisk Afdeling i Thisted er en del af Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital der er fordelt på 5 matrikler: Aalborg Nord, Aalborg Syd, Hobro, Farsø og Thisted. Radiologisk Afdeling er en af landets største med et årligt undersøgelsestal på ca. 285.000.


Denne stilling er publiceret af Aalborg Universitetshospital, Thisted via jobnet.dk