Python Automatisering - Region Midtjylland Aarhus N

Region Midtjylland søger en IT-specialist til udvikling og automatisering i Netværk med erfaring i Python og Linux. Du skal arbejde med softwareudvikling og automatisering af driftsopgaver, primært Django-baserede løsninger og REST API’er. Stillingen kræver struktureret arbejdsgang, fejlfinding og vilje til at lære nye teknologier. Arbejdspladsen ligger i Aarhus med hybridmuligheder og 37 timers uge. Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026.

IT specialist stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
  • Oprettet: 9. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for IT specialist

Har du erfaring med Linux, Python og softwareudvikling – og lyst til at udvikle og automatisere løsninger til en samfundskritisk IT-infrastruktur? Vi søger en IT-specialist, der skal arbejde i krydsfeltet mellem softwareudvikling, automatisering og netværksdrift. Du behøver ikke være netværksspecialist fra første dag, men du skal have lyst til at forstå den teknologi, dine løsninger skal understøtte.

Vi tilbyder:

  • et meningsfuldt job tæt på sundhedsvæsenets kritiske IT-infrastruktur
  • mulighed for at kombinere softwareudvikling med netværk og kompleks infrastruktur
  • stor faglig frihed og gode muligheder for kompetenceudvikling
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde og vidensdeling
  • fleksible arbejdstider, mulighed for hybridarbejde og 37 timers arbejdsuge inklusive betalt frokostpause

Om jobbet

Du kommer blandt andet til at arbejde med udvikling og vedligeholdelse af interne applikationer og værktøjer, primært i Python, herunder Django-baserede løsninger, Linux-baserede platforme samt integration mellem systemer via REST API’er og andre grænseflader.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • udvikle løsninger til automatisering af netværks- og driftsopgaver samt understøttelse af dokumentation og overvågning
  • indsamle, behandle og præsentere data fra netværks- og managementsystemer
  • fejlfinde, vedligeholde og videreudvikle eksisterende applikationer og værktøjer
  • sikre dokumentation, versionsstyring og vidensdeling omkring de løsninger, du arbejder med
  • samarbejde tæt med netværksspecialister, arkitekter og øvrige IT-specialister om udvikling af løsninger, der fungerer i praksis

Din profil

Men for at klare dig godt i jobbet skal du:

  • have erfaring med Python
  • have erfaring med Linux
  • have forståelse for softwareudvikling, databaser og integration mellem systemer
  • Kunne arbejde struktureret og kan fejlfinde og videreudvikle eksisterende løsninger
  • have lyst til at lære og sætte dig ind i nye teknologier

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med eller kendskab til eksempelvis Django, REST API’er, netværk/TCP-IP, Ansible, NetBox, CI/CD, containere eller AI/AIOps.

Hvem er du?

Om os

Dit primære arbejdssted er Aarhus, hvor der i begyndelsen vil være fokus på introduktion og tæt samarbejde med kollegerne.

Interesseret?

Du skal sende din ansøgning senest den 30. oktober 2026. Vi forventer at afholde 1. samtaler den 10. november og 2. samtaler den 20. november. I forbindelse med rekrutteringen kan du forvente at skulle udfylde en personprofil.

Har du spørgsmål eller er nysgerrig på jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Reidar Lænø på 40 38 45 98. Fleksibelt arbejdsliv, løbende udvikling og gode rammer Du vil opleve, at der er fokus på dig som medarbejder og som menneske. Vi arbejder med løbende MUS og jævnlige 1:1-samtaler med din nærmeste leder, så I hele tiden har et fokus på din trivsel og udvikling. Et godt arbejdsliv betyder også tid til et liv ved siden af arbejdet. Derfor er det hybride og fleksible arbejdsliv vigtigt hos os; du har gode muligheder for selv at tilrettelægge din arbejdsdag og du kan arbejde hjemme, når opgaverne tillader det.

Som ny medarbejder i vores store organisation sørger vi for et nøje tilrettelagt onboarding-forløb, hvor du bl.a. deltager i vores interne akademi, hvor du lærer hele organisationen bedre at kende. Vi arbejder for at skabe de bedste rammer, så du kan udvikle dig og styrke dine færdigheder yderligere.

Arbejdsugen er på 37 timer med betalt frokostpause og gode rammer.

Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation – vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.

Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 600 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage – døgnet rundt.

Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer – samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.

.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk