Psykosesygeplejerske Randers - Region Midtjylland

Team for Psykose i Klinik Randers søger en sygeplejerske til behandling af patienter med psykoselidelser. Du vil være primærbehandler i et tværprofessionelt team og varetage psykoedukation samt relationsarbejde. Stillingen kræver erfaring med psykiatrisk behandling, gode samarbejdsevner og evne til at etablere behandlingsrelationer. Fastansættelse på 37 timer ugentligt med opstart 1. januar 2026. Ansøgningsfrist: 19. november 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Randers, Region Midtjylland

  • Randers, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 19. november 2026
  • Oprettet: 29. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Der er tale om fastansættelser på 37 timer/ugen med opstart d. 1.1.2026.

I Team for Psykose i Klinik Randers arbejder vi målrettet med tidlig intervention, relationsarbejde og sammenhængende behandlingsforløb. Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at indgå i et specialiseret og velfungerende tværprofessionelt team med høj faglighed og stærkt kollegialt samarbejde – og hvor der er gode muligheder for faglig udvikling.

Vi søger en sygeplejerske til at varetage behandlingen af psykosepatienter eller prævalent skizofreni. Du vil være primærbehandler for patienter i teamet, samt deltage i gruppetilbud og andre opgaver i klinikken alt efter dine kompetencer og lyst.

Om Team for psykose

Team for psykose består af sygeplejersker, sosu-assistenter, ergoterapeut, læger og psykologer. Vi har også socialrådgiver fast tilknyttet.

I Team for psykose leverer vi behandling på højt fagligt niveau, tilpasset den enkelte patients behov. Vi arbejder godt sammen i teamet om de komplekse patientforløb. Vi arbejder tæt sammen med sengeafsnit omkring sammenhængende patientforløb. Behandlingen består af medicinsk behandling, psykoedukation (individuelt eller i gruppe), psykoterapeutiske metoder tilpasset den enkelte patient ved primærbehandler eller psykolog, pårørendeinddragelse (herunder psykoedukation til pårørende i gruppe) og tværsektorielt samarbejde.

Mød én af vores sygeplejersker og hør om en dag i Klinikken: En dag som sygeplejerske i Team for psykose, Klinik Randers

Lidt om Klinik Randers:

I Klinik Randers tilbyder vi udredning og behandling til voksne patienter med psykoselidelser, personlighedsforstyrrelser, affektive lidelser, demens, dom til behandling eller dobbeltdiagnoser.

Klinikken er delt ind i teams efter arbejdsområde, men vi samarbejder på tværs og har mange faglige kompetencer samlet under ét tag. Vi prioriterer at fastholde et højt fagligt niveau hos medarbejderne, derfor er der mulighed for forskellige former for kompetenceudvikling i klinikken. Vi er stolte af at have mange erfarne medarbejdere og en meget begrænset udskiftning i medarbejdergruppen.

  • Vi søger sygeplejersker med følgende kvalifikationer:
  • primært erfaring med behandling af patienter med psykose, men også gerne bred psykiatrisk erfaring
  • evne til at tilrettelægge behandlingsforløb i et tværfagligt team i samarbejde med behandlingsansvarlig læge
  • gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • er god til at koordinere opgaver med sengeafdelingerne og eksterne samarbejdspartnere
  • personlig robusthed med evne til at bevare overblikket i akutte situationer
  • evne til at etablere og fastholde en behandlingsrelation til svært syge patienter
  • kan varetage psykoedukation- og vejledningsopgaver inden for psykiatrisk sygepleje
  • er dynamisk, struktureret og fleksibel
  • har erfaring med den elektroniske patientjournal
  • Er omstillingsparat og evt. med lyst til at påtage sig nye opgaver udover primærbehandlerrollen (som f.eks. daglig vejledning, kvalitetsarbejde, depotgivning i vores depotambulatorium eller varetagelse af indledende samtaler)
  • er god til dokumentation
  • har kørekort

Vi kan tilbyde:

Arbejdet foregår i dagstid på hverdage.

Arbejdspladsen stiller biler til rådighed.

Har du lyst til at høre mere, eller vil du komme forbi til en uforpligtende rundvisning, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til teamkoordinator Anders Mose (andems@rm.dk) eller Oversygeplejerske Evy Lanng på 7847 5450.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde dig velkommen i vores team!

Frist for ansøgning: 19/11-26

Samtaler afholdes mandag i uge 48

Du kan se mere om det at arbejde som sygeplejerske i en klinik i “introduktionssporet” på www.psykiatriakademiet.rm.dk

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.

Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere. Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk