Psykolog PPR Brønderslev - Børnebehandling
Psykolog med behandlingserfaring søges til fast stilling i PPR. kandidaten skal have relevant uddannelse, behandlingserfaring, samt interesse for tværfagligt samarbejde. Vedkommende brænder for at støtte børn og familier i komplekse problemstillinger og ønsker at bidrage til fællesskaber. En passion for lederskab og bæredygtighed inspirerer til meningsfuld indflydelse.
Psykolog stilling ved Brønderslev Kommune, Region Nordjylland
- Brønderslev, Region Nordjylland
- Der er 1 ledige stillinger
- Oprettet: 6. marts 2026
- Ansøgningsfrist: 23. marts 2026
- Fuldtid
- Ordinaert
Beskrivelse af jobtilbuddet for Psykolog
Har du erfaring med behandling og er du evt. uddannet i STIME, så er det måske dig, vi søger til vores behandlingsteam.
Grundet mange henvendelser har vi travlt i vores behandlingsteam, som tilbyder behandlingsindsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel, og derfor har vi behov for en ny kollega pr. 1. maj 2026.
PPR består af en chef, en afdelingsleder, 11 psykologer, 6 logopæder, 5 pædagogisk/psykologiske konsulenter, 1 specialpædagogisk konsulent, 12 læringsmiljøpædagoger samt 1 administrativ medarbejder. PPR er en del af børne- og familieområdet, som også består af familiehuset Hegely, sundhedsplejen og myndighedsgruppen. PPR betjener hele 0-18 års området både på almen- og det specialiserede område.
Alle psykologer, der arbejder med behandling, har også opgaver på det almene PPR-område, hvor vi har fokus på at styrke læringsmiljøerne i dagtilbud og på skoler, så alle børn bliver en del af meningsfulde børnefælleskaber.
Du skal have lyst til at arbejde med undersøgelse, vejledning og sparring til de voksne omkring barnet både på individniveau og på fællesskabsniveau. Vi forventer, at du kan forholde dig undersøgende på andres perspektiver, så det samlede billede af barnets behov, fremstår nuanceret med henblik på at finde frem til rette indsats.
PPR har et tæt og konstruktivt samarbejde med de øvrige afdelinger på børne- og familieområdet samt med skoler og dagtilbud, hvor vi sammen bidrager til at finde løsninger, der sikrer børn og unge i sårbare og udsatte positioner en tidlig og helhedsorienteret indsats.
Vi forventer, at du kan sætte X ved flere af følgende:
- du har relevant uddannelse som psykolog,
- du brænder for at blive en del af det team, der arbejder med behandling, gerne med uddannelse i STIME
- du har erfaring med/lyst til at arbejde med traditionelle PPR-opgaver – herunder udarbejdelse af pædagogiske/psykologiske vurderinger, rådgivning og vejledning til forældre og samarbejdspartnere
- du ser værdien i at arbejde med at styrke børnefællesskaber, og skabe deltagelses mulighed for alle børn
- du er motiveret for at arbejde med børn og familier i komplekse problemstillinger
- du forstår værdien af tværfagligt samarbejde og er bevidst om din egen rolle heri
- du kan reflektere over egen praksis
- du kan arbejde selvstændigt og har et godt overblik
- du har kørekort og egen bil til rådighed
Vi kan tilbyde:
- en afdeling i konstant udvikling
- en afdeling med fokus på den forebyggende og konsultative indsats
- en afdeling der spiller en afgørende rolle i på skole- og dagtilbudsområdet i kommunen
- en arbejdsplads med fokus på tværgående løsninger
- en arbejdsplads med klare rammer og tydelig retning
- en arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra beslutning til handling
Løn og ansættelsesvilkår
- Vi er “I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Denne stilling er publiceret af Brønderslev Kommune via jobnet.dk


