Psykolog børnebehandling Silkeborg - Cool Kids
Silkeborg Kommune søger en barselsvikar til det lettilgængelige behandlingstilbud i PPL med start 3. august 2026. Du skal varetage forsamtaler, screeningssamtaler og administrative opgaver i et tværfagligt team af psykologer, sundhedsplejerske, læringsvejleder og familie-unge konsulent. Stillingen kan også omfatte behandlingsopgaver afhængigt af dine kvalifikationer. Du bliver del af et engageret team med fokus på udvikling og sparring. Ansøgningsfrist: 7. juni 2026.
Psykolog stilling ved Silkeborg Kommune, Region Midtjylland
- Silkeborg, Region Midtjylland
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 7. juni 2026
- Oprettet: 15. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Psykolog
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i Silkeborg Kommune, hvor det tværfaglige samarbejde og psykologisk tryghed er i højsædet?
Vi søger en barselsvikar til Team Lettere Behandling under PPL(Pædagogisk praksis og læring) medstart 3. august 2026 eller snarest derefter. Der kan være mulighed for forlængelse efter vikariatet.
Om stillingen
Vi er et tværfagligt team bestående af psykologer, sundhedsplejerske, læringsvejleder og familie-unge konsulent. Dine primære opgaver vil bestå i at varetage forsamtaler, evt. screeningssamtaler og administrative opgaver i teamet, og stillingen vil afhængig af dine kvalifikationer også kunne indeholde behandlingsopgaver.
De administrative opgaver omhandler blandt andet koordinering og booking ift. forløb, journalisering og udsendelse af spørgeskemaer og lignende. Du får del i det fælles ansvar for at sikre en god og effektiv dialog med børn, unge og forældre, samt understøtte teamets arbejde med at skabe sammenhængende og meningsfulde indsatser. Du bliver en del af et engageret team, hvor vi prioriterer udvikling og sparring på tværs af faggrupper.
Dine opgaver inkluderer bl.a.
- Forsamtaler (og muligvis screeningssamtaler) med børn, unge og forældre
- Deltagelse i visitationsmøder og administrative opgaver
- Bidrage til udvikling og drift af behandlingstilbuddet
- Understøtte den daglige kommunikation og koordinering i teamet
- Samarbejde med teamets øvrige medarbejdere
- Afhængigt af kvalifikationer varetagelse af behandlingsopgaver
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj faglighed, psykologisk tryghed og stærkt kollegialt fællesskab
- God introduktion til opgaverne, støtte fra erfarne kolleger samt fastlagt faglig sparring
- Mono- og tværfagligt samarbejde på tværs af vores sektion – og med vores øvrige samarbejdspartnere
- Et arbejdsmiljø præget af humor, respekt og tillid
- Mulighed for at deltage i relevante faglige netværk
Vi søger dig, der
- Fx uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych.
- Har efteruddannelse i en eller flere af vores behandlingsindsatser: Cool Kids, invest in play eller STIME.
- Har erfaring med samtale- og screeningsforløb, gerne i kommunalt eller tværfagligt regi
- Er systematisk, struktureret og har gode samarbejdsevner
- Er fleksibel og udviklingsorienteret
- Kan bidrage til administrative opgaver og har lyst til at arbejde procesorienteret
Praktiske oplysninger
Barselsvikariatet er 32 timer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Ansøgningsfristen er søndag den 7. juni 2026.
Ansøg.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
Denne stilling er publiceret af Silkeborg Kommune via jobnet.dk

