Psykiatrisk sygeplejespecialist Viborg - Evidensbaseret praksis

Region Midtjylland søger en klinisk sygeplejespecialist til Psykiatrien ved Hospitalsenhed Midt. Du skal have dansk autorisation som sygeplejerske og relevant master- eller kandidatgrad samt klinisk erfaring. I rollen udvikler du psykiatrisk sygepleje, driver kvalitetsnetværk på tværs af klinikker og sengeafsnit, og implementerer forbedringsinitiativer baseret på forskning. Du arbejder evidensbaseret, selvstændigt og i tæt samarbejde med forskellige faggrupper. Ansøgningsfrist: 28. august 2026.

Sygeplejerske med akademisk overbygning stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 28. august 2026
  • Oprettet: 3. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske med akademisk overbygning

Vil du være med til at sætte retning for den psykiatriske sygepleje? Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til Psykiatrien – en nøglefunktion for dig, der brænder for faglig udvikling og vil være med til at styrke kvaliteten af den psykiatriske behandling og sygepleje til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere.

Du bliver en del af et engageret udviklingsteam, hvor du i tæt samarbejde med afdelingens kliniske sygeplejespecialist og projektsygeplejerske udvikler den psykiatriske sygepleje og omsætter ny viden til klinisk praksis. Du får en central rolle i kvalitets- og forbedringsarbejdet, hvor du bidrager til at skabe sammenhæng mellem regionale og lokale kvalitetsmål – både på tværs af afdelingens klinikker og sengeafsnit og i samarbejde med de øvrige afdelinger i Hospitalsenhed Midt.

Vi søger dig, der er fagligt nysgerrig, struktureret og motiveret af at skabe udvikling og sammenhæng i komplekse organisationer. Du trives i samarbejdet med forskellige faggrupper og ledelsesniveauer og har blik for at omsætte viden til forbedringer, der kan mærkes i den kliniske hverdag.

Stillingen

  • Drive kvalitetsnetværk på tværs af afdelingens klinikker og sengeafsnit.
  • Være tovholder for afdelingens patientsikkerheds-arbejde, nationale LUP-undersøgelser, fagspecifikke databaser.
  • Udvikle, implementere og evaluere kvalitets- og forbedringsinitiativer.
  • Omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden til klinisk praksis.
  • Understøtte ledelsen i udviklingen af kvaliteten i den psykiatriske sygepleje.
  • Facilitere faglige netværk, Journal Clubs og undervisning med henblik på at styrke den sygeplejefaglige ekspertise.
  • Varetage kliniske opgaver i de enheder/afsnit, hvor afdelingsledelsen vurderer, at der er behov for den kliniske sygeplejespecialists kompetencer.

Vi tilbyder

  • En spændende stilling med mulighed for at præge den faglig udvikling.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og tæt samarbejde i udviklingsteamet.
  • Stor selvstændighed og mulighed for at præge kvalitets-, udviklings- og forskningsarbejde.
  • Et speciale i rivende udvikling med høje ambitioner for kvalitet, patientsikkerhed og evidensbaseret praksis.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring.

Vi forventer, at du:

  • kan demonstrere klinisk ekspertise og fungere som rollemodel.
  • har gode samarbejdsevner, samt trives med mange opgaver og relationer.
  • er kritisk reflekterende, både selvstændigt og sammen med kollegaer.
  • er anerkendende og empatisk.
  • er stolt af dit fag, åben, ærlig, respektfuld og god til at danne faglige netværk.
  • arbejder evidensbaseret, systematisk og selvstændigt.
  • er skriftlig og mundtlig kompetent.

Kompetence- og uddannelseskrav

  • Dansk autorisation som sygeplejerske.
  • Relevant master- eller kandidatgrad.
  • Evt. ph.d. eller en planlagt forskningsuddannelse.
  • Relevant klinisk erfaring.
  • Erfaring med udviklingsarbejde og projektsamarbejde og evt. erfaring med eller interesse i forskning.

Hvem er vi?

Vi har fokus på patienterne og er optaget af at sikre behandling af høj kvalitet med mennesket i centrum. En indlæggelse hos os foregår på et af vores sengeafsnit i Viborg og Silkeborg. Psykiatrien i HE Midt har lidt flere end 70 sengepladser.

Vi har fire diagnoseopdelte sengeafsnit og et almenpsykiatrisk afsnit med speciale i ældrepsykiatri. Herudover har vi en række ambulante tilbud til patienterne. Du kan finde mere information om Psykiatrien i Midt på vores hjemmeside her og læse mere om vores forskellige afsnit her psykiatri-midt.

Vil du vide mere?

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk. Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Din ansøgning

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk