Psykiatrisk sygeplejerske Viborg - Akut behandling
Region Midtjylland søger en sygeplejerske til Klinik for Akut Psykiatri i Viborg. Du skal have psykiatrisk klinisk erfaring og evne til at arbejde selvstændigt i et tværfagligt team. Opgaverne omfatter akut vurdering, behandlingsplanlægning, patientkontakt og samarbejde med samarbejdspartnere. Kørekort er påkrævet. Ansøgningsfrist: 22. november 2026.
Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland
- Viborg, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. november 2026
- Oprettet: 2. november 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Har du lyst til at blive en del af et spændende felt? Er det måske lige dig vi mangler. I er en specialiseret tværfaglig klinik i udvikling. Vi arbejder med akut psykiatrisk behandling tæt på patienternes hverdag. Vi søger en sygeplejerske med erfaring til fast stilling i vores klinik i Viborg
Klinik for akut psykiatri har tre lokalisationer i Viborg, Skive og Silkeborg og er en arbejdsplads med højt til loftet, hvor faglighed, udvikling og samarbejde går hånd i hånd. Vi har fokus på sikker drift, samtidig med at der er plads til nye ideer, kreativ tænkning og udvikling af den ambulante psykiatri.
Vi søger en sygeplejerske der:
- Brænder for akut psykiatri og har lyst til at gøre en forskel for mennesker i krise
- Har kliniks psykiatrisk erfaring inden for området
- Har mod på at bidrage til udviklingen af den ambulante behandlingspsykiatri
- Evner at se sammenhænge, tænke kreativt og finde muligheder
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv del af et tværfagligt team
- Kan prioritere og tilpasse arbejdsopgaverne i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig hurtigt
- Vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt
- Er fleksibel, bidrager positivt ind og ud af teamet og møder kolleger og patienter med engagement og godt humør
- Har kørekort til bil
Vi kan tilbyde:
- En spændende og afvekslende arbejdsplads med selvstændige arbejdsopgaver
- Mulighed for at være med til at udvikle fremtidens akutte ambulante psykiatri
- Medbestemmelse og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet
- Positive, erfarne og engagerende kolleger med godt humør
- Individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
- Fast sygeplejefaglig vejledning og supervision
- Et stærkt TVærfagligt miljø med tæt samarbejde mellem forskellige faggrupper
Klinik for akut psykiatri har til formål at hjælpe mennesker, når livet og psyken er mest udfordret.
Vi tilbyder hurtig og professionel akut psykiatrisk vurdering og behandling til patienter med psykisk sårbarhed med det formål at:
- Skabe større tilgængelighed uden for normal ambulant åbningstid
- Forebygge unødvendige indlæggelser
- Bidrage til at forkorte indlæggelsesforløb
- Forebygge genindlæggelser
Gennem vores indsats ønsker vi at skabe sammenhængende patientforløb og understøtte, at patienten i videst muligt omfang kan bevare tilknytningen til sit hverdagsliv.
Som sygeplejerske i Klinik for akut psykiatri får du en central rolle i patientforløbene.
Du varetager den direkte patientkontakt i patienternes eget hjem eller i klinikken.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Akut psykiatrisk vurdering og behandling
- Koordinering af den samlede behandlings- og støtteindsats
- Udarbejdelse, opfølgning og ajourføring af behandlingsplaner
- Målrettet samtaleforløb og andre non-farmakologiske interventioner
- Observation af psykopatologi, funktionsniveau samt virkning og bivirkning af medicinsk behandling
- Samarbejde med patienter og pårørende
- Rådgivning og vejledning af samarbejdspartnere som eksempelvis sagsbehandlere, bostøtte, almen praksis og kolleger i anden dele af psykiatrien
- Afslutning af forløb og sikring af aktiv overlevering
- Dokumentation, registrering og booking
- Løbende faglig sparring med Kolleger og læger efter behov
Psykiatrisk Akutteam Viborg
En del af et stærkt fagligt fællesskab
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Vil du vide mere?
Løn- og ansættelsesvilkår
Din ansøgning
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

