Psykiatrisk sygeplejerske retspsykiatri Slagelse

Region Sjælland søger en sygeplejerske til integreret dobbeltdiagnosebehandling i retspsykiatrien. Du skal have erfaring fra psykiatrien eller retspsykiatrien og interesse for rusmiddelsbehandling og patienter med dobbeltdiagnoser. Som nøgleperson får du opgaven at skabe sammenhængende behandlingsforløb. Introduktionsprogram og mentor tilbydes. Stillingen er 37 timer ugentligt, ønskes besat 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist 15. juli 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Sjælland - Slagelse, Region Sjælland

  • Slagelse, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 15. juli 2026
  • Oprettet: 1. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Er du sygeplejerske – og drømmer du om et job med weekend‑ og vagtfrihed? Vil du være med til at forme vores integrerede dobbeltdiagnosebehandling i retspsykiatrien? SL11 har en plads til dig på holdet.

SL11 er et afsnit, hvor du som sygeplejerske kan udfordre dine faglige kompetencer. Vi søger en sygeplejerske, der har erfaring fra psykiatrien eller retspsykiatrien, og som har interesse for – eller gerne erfaring med rusmiddelsbehandling og patienter med dobbeltdiagnoser. Du vil som nøgleperson få en særlig opgave i at skabe det sammenhængende dobbeltdiagnoseforløb. Uanset erfaring vil der blive tilrettelagt et introduktionsprogram, og du vil få tilknyttet en mentor.

Sammen skaber vi rammerne for den bedste sygepleje og behandling.

Vi er et afsnit med store ambitioner, der altid ønsker mere fokus på sygeplejefaglige tiltag. Hos os løfter vi i flok. Vi arbejder tværfagligt og lærer af hinanden. Vi har et godt og sikkert arbejdsmiljø. Vi mener, at det er lige så vigtigt at grine sammen, som det er at udvikle vores faglige kompetencer.

SL11 er et afsnit, der rummer behandlings- samt anbringelsesdømte patienter. Ligeledes har afsnittet en akutpladsfunktion og en vekslen mellem korttids- og langtidsindlagte patienter.

Du skal have følgende kompetencer:

  • Engageret sygeplejerske.
  • Du brænder for, at patienterne oplever øget livskvalitet gennem et sygeplejefagligt fokus.
  • Gerne erfaring med dobbeltdiagnose behandling og/eller rusmiddelbehandling.
  • Gerne have en specialuddannelse i psykiatri, men dette er ikke et krav.
  • Have lyst til at arbejde med både den somatiske og psykiatriske sygepleje.
  • Være nysgerrig på at udvikle egne faglige kompetencer.
  • Kunne bidrage til arbejdsglæde og have humor.

Vi tilbyder:

  • Muligheder for videreuddannelse – med relevans indenfor dobbeltdiagnosebehandling.
  • Daglig kollegial sparring og refleksion.
  • Fokus på undervisning, udvikling og kvalitetsarbejde.
  • Træning i vores læringsambulatorie med fokus på klinisk tekniske færdigheder og psykiatrisk sygepleje.
  • Ugentlig trygtræning, temadage og Retspsykiatrisk Kursus i Deeskalering og Sikkerhed (RKDS).
  • Mentorordning.
  • Indflydelse på egen vagtplan.
  • Fantastiske muligheder for aktiviteter med patienterne.

Retspsykiatrien

Retspsykiatrien i Region Sjælland består af fem lukkede afsnit med i alt 62 pladser, Sikringsafdelingen med i alt 35 pladser samt et ambulatorium, RAS, med ca. 150 patienter.

Patienter kan være indlagt af både behandlingsmæssige og samfundsmæssige årsager.

Afdeling for Retspsykiatri modtager patienter, der har en anbringelses-/behandlingsdom, en kendelse om mentalobservation under indlæggelse eller er anbragt i varetægtssurrogat.

Vores rammer gør det muligt at tilbyde en meningsfyldt og sammenhængende behandling, der skaber trivsel for både patient og personale.

Rammer for stillingen

Vi søger en sygeplejerske, 37 timer om ugen, eller timeantal efter aftale. Ønsker du et lavere timetal, bedes du anføre dette i din ansøgning.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Løn efter Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, 32.17.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Maibritt Vadstrup på tlf. 93 56 68 89 eller assisterende oversygeplejerske Nikita Bang på tlf. 58 53 63 00.

Ansøgningsfrist den 15. juli 2026. Samtaler afholdes løbende.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk