Psykiatrisk sygeplejerske Horsens - Sengeafsnit ECT

Region Midtjylland søger sygeplejerske til blandende vagter med fortrinsvis dagarbejde til sengeafsnit O1 på Regionspsykiatrien Horsens. Du skal være kontaktperson for indlagte patienter, samarbejde med behandlingsansvarlig læge og arbejde ud fra neuroaffektiv udviklingspsykologi. Stillingen kræver interesse for psykiatrisk sygepleje, tværfagligt arbejde og evne til at skabe godt arbejdsmiljø. Ansøgningsfrist: 29. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Horsens, Region Midtjylland

  • Horsens, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 29. juni 2026
  • Oprettet: 16. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Vil du bidrage til afsnittets høje faglighed og gode arbejdsmiljø, så søg til psykiatrisk sengeafsnit O1 i Regionspsykiatrien Horsens

Afsnit O1 er et åbent psykiatrisk sengeafsnit, hvor den brede faglighed og fælles opgaveløsning er i fokus, og hvor der er mulighed for personlig udvikling. Vi arbejder fokuseret med neuroaffektiv udviklingspsykologi (NAU), Safeward og miljøterapi, som er grundstenene i vores arbejde med patienterne.

Som afsnit vægter vi fagligheden, det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med patienter og pårørende højt. Vi er fantastisk gode til de komplekse patientforløb, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige- og personlige erfaringer i samarbejdet omkring patienten. Som kolleger har vi en positiv og anerkendende tilgang til vores patienter og til hinanden, som er med til at skabe en god stemning og et godt arbejdsmiljø.

Du får

  • en struktureret introduktion, tilrettelagt oplæringsperiode og mentorordning
  • supervision 1 gang ugentligt med udgangspunkt i NAU
  • mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid
  • fastlagte undervisningsforløb og kompetenceudvikling
  • heldags personalemøder 2 gange årligt
  • oplæring i ECT-funktionen

Det skal du lave

  • være kontaktperson for patienter indlagt i afsnittet
  • samarbejde med behandlingsansvarlig læge samt deltage i møder og konferencer
  • udføre individuel tilrettelagt sygepleje med fokus på den enkelte patients sygdomsbillede og livssituation
  • være med til at opbygge en god relation til patienterne og et behageligt miljø i afsnittet
  • arbejde ud fra NAU-principperne

Ønskede kvalifikationer

  • har lyst til og interesse for at arbejde målrettet med udvikling af den psykiatriske sygepleje
  • kan lide at arbejde tværfagligt med afvekslende opgaver
  • har lyst til at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø
  • er tålmodig og rummelig og trives i et miljø, hvor to dage sjældent er ens

Ansættelsesvilkår og løn

Tiltrædelse pr. 1. August eller efter aftale. Løn og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.

Attester

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler Ansøgningsfristen for stillingen er d. 29/6-26. Samtaler forventes afholdt i uge 27.

Om Regionspsykiatrien Horsens:

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) har ca. 250 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 223.000 indbyggere. Du kan læse mere om vores afdeling her

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk