Psykiatrisk sygeplejerske Horsens - NAU-fokus

Afsnit O3 på Psykiatrien, Regionshospitalet Horsens søger sygeplejerske med uddannelse og interesse for psykiatrisk arbejde. Du skal have stærke kommunikations- og deeskaleringsevner samt evne til relationelt arbejde med patienter og kollegaer. Omstillingsparathed og vilje til at udvikle afsnittet er vigtig. Du indgår i tværfagligt team med døgndækkende vagter. Ansøgningsfrist: 28. september 2026.

Sygeplejerske stilling ved Region Midtjylland - Horsens, Region Midtjylland

  • Horsens, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 28. september 2026
  • Oprettet: 9. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Hvad forventer vi af dig?

  • at du er uddannet sygeplejerske – og har lyst til at arbejde i psykiatrien.
  • at du har gode kommunikations-, formidlings- og deeskaleringsevner.
  • at du ønsker at bidrage ind i det gode arbejdsmiljø og det sociale sammenhold i afsnittet.
  • at du har en motiverende og anerkendende tilgang i samarbejdet med patienter, pårørende, kollegaer og samarbejdspartnere.
  • at du er omstillingsparat og villig til at sætte dig selv og din faglighed i spil i forhold til at præge og udvikle afsnittet, så vi kan skabe den bedst mulige psykiatri – både for medarbejdere og patienter.

Hvad bliver du en del af i Psykiatrien, Regionshospitalet Horsens? Når du ansættes hos os, bliver du en del af vores dygtige og ambitiøse personalegruppe, der arbejder systematisk med viden, udvikling og kulturændring for at finde de bedst mulige løsninger for og med vores patienter. Du indgår i teamet af kontaktpersoner – i døgndækkende vagter – sammen med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Sammen modtager vi patienter med forskellige psykiatriske diagnoser. Nogle patienter er indlagt få dage – andre nogle måneder.

Hos os kan du forvente

  • en kultur, der har særligt fokus på at forebygge tvang
  • høj faglighed, relationelt arbejde og tværgående samarbejde
  • supervision en gang ugentligt med udgangspunkt i NAU (neuroaffektiv udviklingspsykologi)
  • struktureret introduktionsprogram
  • mentorforløb

Ansættelsesvilkår og løn

Der er mulighed for enten at arbejde hver 2. weekend med 8-timers vagter eller hver 3. weekend med 12-timers vagter lørdag og søndag.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt efter principperne for lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger

Om Psykiatrien, Regionshospitalet Horsens.

P,RHH har ca. 250 medarbejdere og er beliggende ved Hospitalsenheden Horsens med satellitter i Skanderborg og Odder. Psykiatrien Horsens varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder – i alt ca. 223.000 indbyggere.

Du kan læse mere om vores afdeling her

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere. Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside: Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk