Psykiatrisk sygeplejerske Aabenraa - Børne- og ungdomspsykiatri

Ambulatoriet i Aabenraa søger sygeplejerske til udredning og behandling af børn i alderen 4-9 år. Du skal have sygeplejefaglig uddannelse, gerne med specialisering i psykiatri, samt erfaring med samtaler og interesse for tværfagligt arbejde. Stillingen omfatter selvstændige behandlingsopgaver, terapeutiske samtaler og medicinkontroller. Du arbejder i team under lægelighed med mentor i opstarten. Ansøgningsfristen er 18. juni 2026.

Sygeplejerske stilling ved Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa, Region Syddanmark

  • Aabenraa, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. juni 2026
  • Oprettet: 1. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske






Jobopslag


Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark søger 1 sygeplejerske til ambulatoriet i Aabenraa

Hvis du har interesse for udredning og behandling af børn med psykiatriske problemstillinger – ønsker, et job som giver dig mulighed for at arbejde tværfagligt og netværksorienteret – så har vi en behandlerstilling til dig med gode muligheder for specialisering og kvalificering.

Vi har 1 fast stilling ledig efter aftale eller pr 1.august 2026 på 37 timer/uge.

Som behandler i teamet vil du møde børn og unge i alderen 4-9 år, som er henvist til udredning for og behandling af hele viften af børne- og ungdomspsykiatriske tilstande (med undtagelse af spiseforstyrrelser). Vi arbejder tværfagligt, i mødet med patienterne, deres familier / pårørende og netværk, med henblik på sammen at lave en god tilbagemelding til eller behandlingsplan for hver enkelt barn og familie. Du vil, som behandler, have egne sager såvel som samarbejde med kollegaer om sygeplejefaglige opgaver i deres sager. Der er en løbende opmærksomhed på behov for opkvalificering, således bliver deltagelse i temadage og tværfaglig supervision prioriteret.

I opstarten vil du have en fast tilknyttet mentor, så du kommer godt i gang med de nye arbejdsopgaver og finder dig til rette i vores afdeling.

Om dig:

  • Du er uddannet sygeplejerske og har gerne en Special Uddannelse i Psykiatrisk Sygepleje
  • Har erfaring med og interesse for samtaler med børn og deres netværk, samt et ønske om at fordybe dig i udredning og behandling af psykiatriske problemstillinger hos netop denne målgruppe.
  • Du ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed – trives med at løse opgaver i tæt samarbejde med kollegaer.
  • Du er en stærk formidler, som evner at kommunikere i øjenhøjde og gøre det komplekse let forståeligt – mundtligt såvel som skriftligt.
  • Du har erfaring med / er interesseret i at lære dig at udføre terapeutiske samtaler.
  • Du kan arbejde selvstændigt i en travl og foranderlig hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne arbejdsopgaver.
  • Du har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans.

Kommende arbejdsopgaver:

  • Arbejde med udgangspunkt i teamsamarbejdet og med reference til den behandlingsansvarlige læge, hvor du sammen med de nærmeste kollegaer løser en række selvstændige behandlingsopgaver.
  • Afholde afklarende samtaler og anamneser med barnet og netværket.
  • Fremlægge og drøfte sager på teamkonferencer.
  • Arbejde med inddragelse af barnet og forældre eller andet relevant netværk i udredningen såvel som behandlingen.
  • Formidle udrednings- og behandlingsresultater til barnet og netværket herunder forældre, skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Med udgangspunkt i udredningen planlægge og varetage terapeutisk behandling og støttende samtaler til målgruppen.
  • Varetage medicinkontroller.
  • Journalisere i den elektroniske patientjournal (EPJsyd).

Om os:

Børne- og ungdomspsykiatri i Syddanmark varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde for de 4-17årige i Syddanmark. Afdelingen har ca 600 ansatte, fordelt på 4 matrikler (Aabenraa, Vejle, Odense og Esbjerg). Ambulatoriet i Aabenraa har ca. 70 medarbejdere, der arbejder tværfagligt i aldersopdelte teams.

Praktiske oplysninger:

Ansøgningsfristen den 18. juni 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, fortrinsvis i uge 26

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Afdelingslæge Sarah Leth De Fønss tlf 99446525, sarah.leth.de.fons@rsyd.dk eller Oversygeplejerske Pia Kaasgaard, tlf. 24872700, pia.kaasgaard@rsyd.dk

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner.

Du kan læse mere om Afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Aabenraa

Søg stillingen online via linket herunder – vi glæder os til, at høre fra dig.


Denne stilling er publiceret af Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa via jobnet.dk