Psykiatrisk sengeafsnit leder Svendborg - Recovery
Psykiatrisk Afdeling Svendborg søger en autoriseret sygeplejerske til stillingen som oversygeplejerske på det integrerede sengeafsnit P1. Du får det samlede ledelsesansvar for sygeplejefaglig drift, personaleledelse og udvikling af afsnittet, som behandler patienter med svære psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser. Stillingen kræver ledererfaring eller relevant lederuddannelse, stærke kommunikative kompetencer og evne til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling. Ansøgningsfrist: 10. september 2026.
Ledende sygeplejerske stilling ved Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Region Syddanmark
- Svendborg, Region Syddanmark
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. september 2026
- Oprettet: 5. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ledende sygeplejerske
Vores oversygeplejerske igennem mange år går på velfortjent pension. Så nu har du chancen for at stå i spidsen for et højt specialiseret psykiatrisk sengeafsnit, hvor faglig kvalitet, sikkerhed og menneskelig omsorg går hånd i hånd.
Vi søger en engageret og visionær oversygeplejerske til vores integrerede sengeafsnit. Du bliver en central leder med ansvar for at skabe de bedste rammer for både patienter, pårørende og medarbejdere i en hverdag præget af høj kompleksitet, tværfagligt samarbejde og kontinuerlig udvikling.
Om afsnittet
Afsnittet modtager patienter med svære psykiske lidelser og et behandlingsbehov, der kræver tæt observation, intensiv sygepleje og en højt specialiseret, tværfaglig indsats. P1 har speciale i patienter med personlighedsforstyrrelser, men modtager også alle andre psykiatriske diagnoser. Vi arbejder ud fra principper om recovery, deeskalering, patientsikkerhed og mindst mulig tvang, hvor respekt, værdighed og patientinddragelse er grundlæggende værdier. Afsnittet er bemandet af engagerede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, psykologer, terapeuter og øvrige faggrupper, som sammen skaber et trygt og professionelt behandlingsmiljø.
Om stillingen
Som oversygeplejerske har du det samlede ledelsesansvar for den sygeplejefaglige drift, personaleledelse og udviklingen af afsnittet. Du arbejder tæt sammen med afdelingslægen og indgår i afdelingens ledergruppe, hvor I sammen sætter retningen for den faglige og organisatoriske udvikling. Du skal kunne balancere den daglige drift med strategisk ledelse og være en synlig leder, der skaber retning, engagement og arbejdsglæde.
Dine primære opgaver
- Personaleledelse med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og kompetenceudvikling.
- Sikre høj sygeplejefaglig kvalitet og patientsikkerhed.
- Lede den daglige drift og sikre effektiv ressourceanvendelse.
- Understøtte arbejdet med kvalitetsudvikling, forbedringsinitiativer og implementering af nye tiltag.
- Fremme tværfagligt samarbejde både internt og på tværs af sektorer.
- Bidrage aktivt til udviklingen af en kultur præget af læring, refleksion og faglig udvikling.
- Sikre høj kvalitet i patient- og pårørendesamarbejdet.
- Arbejde målrettet med forebyggelse af konflikter og reduktion af anvendelsen af tvang.
Vi søger en leder, der
- Er autoriseret sygeplejerske.
- Har ledererfaring eller en relevant lederuddannelse, alternativt motiveret for at gennemføre en lederuddannelse.
- Klinisk erfaring fra psykiatrien ønskeligt, men ikke et krav.
- Har stærke kommunikative og relationelle kompetencer.
- Kan skabe følgeskab gennem synlig, nærværende og tydelig ledelse.
- Har organisatorisk forståelse og kan omsætte strategiske mål til praksis.
- Trives i et miljø med komplekse problemstillinger og mange samarbejdspartnere.
- Arbejder systematisk med kvalitetsudvikling og forbedringsarbejde.
Vi tilbyder
- En spændende lederstilling med stor faglig og organisatorisk indflydelse.
- Et engageret og kompetent tværfagligt personale.
- Et stærkt samarbejde med afdelingslæge og afdelingens øvrige ledelse.
- Ledersupervision.
- En arbejdsplads med fokus på innovation, kvalitet og kontinuerlig udvikling.
- En organisation, hvor arbejdsmiljø, trivsel og faglighed prioriteres højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Oplysninger om startløn for stillingen, som indeholder grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension jf. Sundhedskartellet, ledere og chefer – overenskomst 32.26 og 32.45 – løn pr. 1.4.2026
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark på rsyd.dk.
Ansøgning
Har du lyst til at være med til at udvikle fremtidens psykiatri og skabe de bedste rammer for patienter og medarbejdere, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist – 10. september 2026
Ansættelsessamtale
Forventes afholdt den 22. september 2026 fra morgenstunden. Tiltrædelse: 1. november 2026 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Chefsygeplejerske Rikke Sveistrup, tlf. 24404078 – eller på mail Rikke.sveistrup@rsyd.dk
Denne stilling er publiceret af Psykiatrisk Afdeling Svendborg via jobnet.dk


