Psykiatrisk akutmodtagelse Aabenraa - Deeskalering

Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse i Aabenraa søger sygeplejerske til fast stilling på 37 timer ugentligt. Du arbejder på tværs af tre funktioner: akutmodtagelse, mobil skadestue og udrykningstjeneste. Stillingen kræver interesse for akut psykiatri, fokus på helhedspleje og evne til tværfagligt samarbejde. Du møder patienter med respekt, bevarer ro i komplekse situationer og er udviklingsorienteret. Nyuddannede er velkomne. Tiltrædelse 1. december 2026. Ansøgningsfrist: 25. november 2026.

Sygeplejerske stilling ved Psykiatrisk afdeling, Aabenraa, Region Syddanmark

  • Aabenraa, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. oktober 2026
  • Oprettet: 23. september 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske






Jobannonce

Vil du gøre en forskel, når mennesker har mest brug for det? Brænder du for akut psykiatri, komplekse sygeplejefaglige opgaver og tværfagligt samarbejde? Har du lyst til en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du møder mennesker i nogle af deres sværeste livssituationer?

Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse (FAM) i Aabenraa søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer ugentligt eller efter aftale med tiltrædelse den 1. december 2026.

Hos os bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team, hvor patienten altid er i centrum, og hvor vi arbejder ud fra princippet: “Ingen afvisning uden anvisning”. Hvad gør stillingen særlig? Som sygeplejerske i Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse arbejder du efter endt oplæring på tværs af vores funktioner:

  • Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse
  • Mobil Psykiatrisk Skadestue
  • Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste

Du får derfor en alsidig stilling med stor variation, høj faglighed og mulighed for at udvikle brede kompetencer inden for akut psykiatri.

Vi tilbyder

  • En grundig introduktion og mentorordning
  • En spændende og afvekslende hverdag med stor variation og uforudsigelighed
  • Et stærkt fagligt læringsmiljø, hvor vi er nysgerrige sammen
  • Fokus på sikkerhed, arbejdsmiljø og trivsel
  • Engagerede og dygtige kolleger med høj grad af tillid og psykologisk tryghed
  • Regelmæssig supervision
  • Mulighed for faglig udvikling inden for akutpsykiatri, deeskalering og relationsbehandling

Vi søger en kollega, der Fagligt

  • Har interesse for det psykiatriske speciale
  • Har lyst til at arbejde med akutte og subakutte patientforløb
  • Har fokus på helhedspleje med blik for både somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger
  • Er udviklingsorienteret og tænker i muligheder frem for begrænsninger

Personligt

  • Møder patienter og kolleger med respekt, anerkendelse og nysgerrighed
  • Er god til at skabe tillidsfulde relationer
  • Har mennesket i centrum og søger løsninger sammen med patienten
  • Er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Kan bevare overblik og ro i komplekse og travle situationer
  • Har mod til både at sige til og fra

Samarbejdsmæssigt

  • Har lyst til tværfagligt samarbejde
  • Trives i samarbejde med kommuner, politi, vagtlæger og øvrige samarbejdspartnere
  • Ser værdi i at bidrage aktivt til fællesskabet

Nyuddannet? Så søg endelig.

Vi har gode erfaringer med at ansætte og udvikle nyuddannede sygeplejersker.

Om Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse er døgnåben og modtager voksne patienter fra 18 år både med og uden henvisning.

Vi modtager årligt cirka 2.500 patienter, som enten:

  • Indlægges
  • Henvises til videre behandling
  • Afsluttes til egen læge

Til afsnittet er der tilknyttet 3 observationssenge.

Mobil Psykiatrisk Skadestue Den mobile skadestue er en udekørende funktion med både subakutte og planlagte opgaver.

Åben alle ugens dage kl. 13.00-21.00

Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste Akut Psykiatrisk Udrykningstjeneste rykker ud ved akutte henvendelser fra politi, vagtlæger og botilbud.

Arbejdet omfatter blandt andet:

  • Krisehåndtering
  • Deeskalering
  • Sparring til samarbejdspartnere
  • Tværsektorielt samarbejde

Åben alle ugens dage kl. 13.00-21.00

Børn og unge På hverdage triageres psykiatriske patienter i alderen 8-17 år før vurdering ved Børn- og Ungeforvagten.

Hverdage kl. 08.00-18.00

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af:

  • Psykiatrisk Skadestue med døgnåben modtagelse
  • 95 sengepladser fordelt på:
    • Ældrepsykiatrisk sengeafsnit
    • 5 almenpsykiatriske sengeafsnit
  • Ambulante enheder i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa
  • Ældreambulatorium
  • Oligofreniteam
  • Demensklinik

Vi arbejder målrettet med at forebygge tvang og skabe trygge behandlingsforløb gennem blandt andet:

  • Safewards
  • Traumebevidst tilgang
  • Indsatser målrettet selvskadende adfærd
  • Socialsygeplejersker med fokus på socialt udsatte patienter

Vores fælles faglige fundament er relationsbehandling.

Ansættelsesvilkår Ansættelsessted: Aabenraa

Tiltrædelse: 1. december 2026

⏰ 37 timer ugentligt eller efter aftale

Blandede vagter

Weekendrul:

  • Hver 3. weekend med 8-timers vagter eller
  • Hver 4. weekend med 12-timers vagter

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Helle Christiansen

24 99 53 78

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen eller de forskellige funktioner i Psykiatrisk Fælles Akut Modtagelse.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: 25. november 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 44 2026

Vi glæder os til at høre fra dig! Bliv en del af et stærkt fællesskab, hvor faglighed, relationer og akut psykiatri går hånd i hånd, og hvor du hver dag er med til at gøre en forskel for mennesker i krise.


Denne stilling er publiceret af Psykiatrisk afdeling, Aabenraa via jobnet.dk