Psykiatriassistent personlighedsforstyrrelser Aarhus N

Sengeafsnit 5 på AUH Psykiatrien søger en social- og sundhedsassistent til specialiseret behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd. Du får ansvar som kontaktperson for patienter og indgår i tværfagligt samarbejde. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt med varierende vagter. Struktureret introduktionsprogram og faglig supervision tilbydes. Ansøgningsfristen er 20. september 2026.

Social- og sundhedsassistent stilling ved Region Midtjylland - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. september 2026
  • Oprettet: 26. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent

Er du drevet af at gøre en forskel og brænder du for at yde pleje med faglig dybde og kompleksitet? Så har du nu mulighed for at blive en del af et engageret og specialiseret team på Sengeafsnit 5 (S5) i AUH Psykiatrien i Skejby.

Velkommen til Sengeafsnit 5 – specialiseret behandling med mennesket i centrum. Hos os bliver du en del af et sengeafsnit, der er specialiseret i behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser med svær selvskadende adfærd og depression og angst. Vores tilgang er helhedsorienteret og tværfaglig, og vi arbejder målrettet med udvikling af sygeplejen. Det gør vi i et stærkt fællesskab, hvor vi både har plads til dine idéer og din faglige udvikling.

Vi er 60-70 engagerede medarbejdere i et dynamisk og mangfoldigt team bestående af sygeplejersker, læger, psykologer, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, pædagoger, socialrådgivere, sekretærer og peer-medarbejdere. Her mødes erfaring og ny energi i et arbejdsmiljø præget af samarbejde, faglig nysgerrighed og respekt.

Din hverdag som social- og sundhedsassistent hos os

Som social- og sundhedsassistent vil du

  • få ansvar som kontaktperson for en eller flere patienter
  • indgå i tæt samarbejde med dine kolleger i et tværfagligt team, hvor vi arbejder med åben dialog, respekt for hinandens fagligheder og fælles ansvar for patientforløbene
  • blive en del af en arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab, en personalegruppe med forskellig alder, erfaring og baggrund og faglig supervision en gang om ugen.
  • få en tryg og grundig opstart, hvor vi klæder dig godt på til opgaven. Vi ved, hvor vigtigt det er at få en god begyndelse. Derfor tilbyder vi et struktureret introduktionsforløb, hvor du bliver fulgt og grundigt oplært.

Din opstart indeholder

  • et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram
  • en erfaren mentor, der følger dig tæt i opstartsperioden
  • introsamtaler med ledelsen ved opstart og efter en, tre og seks måneder
  • kurser og undervisning i relevante temaer
  • supervision i opgaveløsningen

I den første måned indgår du ikke i normeringen, men følges med erfarne kolleger, så du får tid og ro til at lære afsnittet, patientgruppen og arbejdsgangene godt at kende.

Faglig udvikling og karriereveje

Vi prioriterer din faglige udvikling højt – både i hverdagen og gennem efteruddannelse. Vi tilbyder adgang til relevante kurser inden for f.eks. Psykopatologi, Basisuddannelse i selvskade, Deeskalering (obligatorisk kursus), Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og NADA-akupunktur.

Vi søger en social- og sundhedsassistent med engagement og interesse inden for vores speciale til en fast stilling på 37 timer pr. uge med varierende vagter og 5 weekender over 12 uger i 8-timers vagter.

Læs om tre medarbejdere der fortæller om at være ansat i S5: Sengeafsnit 5 som arbejdsplads – AUH til fagpersoner.

Ansættelsesvilkår og løn

Løn – og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Ansøgningsfristen er d. 20. september 2026 og ansættelsessamtaler afholdes i september og oktober.

Tiltrædelse er d. 15. oktober 2026 eller efter aftale.

alikaiss@rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk