Psykiatriassistent Herning - Døgnafsnit Region Midtjylland
Som social- og sundhedsassistent i Sengeafsnit 3 på Psykiatrien i Gødstrup bliver du en vigtig del af den psykiatriske behandling og pleje. Du arbejder tæt sammen med sygeplejersker, terapeuter og læger, hvor din faglighed og dine observationer betyder meget for patienternes behandlingsforløb. Vi søger en robust, fleksibel kollega med interesse for psykiatri, som trives med samarbejde og faglig udvikling. Du får grundig onboarding, mentorordning og supervision. Ansøgningsfrist: 4. september 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Region Midtjylland - Herning, Region Midtjylland
- Herning, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 4. september 2026
- Oprettet: 4. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Som social- og sundhedsassistent i Sengeafsnit 3 bliver du en vigtig del af den psykiatriske behandling og pleje af vores patienter. Du arbejder tæt sammen med sygeplejersker, terapeuter, læger og behandlere, og din faglighed, dine observationer og din relation til patienterne har stor betydning for det samlede behandlingsforløb. Hos os bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og arbejder for at skabe de bedste rammer for vores patienter.
tiltrækning og tilknytning
Om Sengeafsnit 3
Pr. 1. maj 2026 modtager vi patienter direkte i sengeafsnittet, hvilket er en spændende udvikling og stiller nye krav til vores samarbejde og faglighed. Psykiatrien er desuden organisatorisk integreret med somatikken, hvilket giver nye muligheder for samarbejde og sammenhængende patientforløb.
Vi er en medarbejdergruppe med både nye og erfarne kolleger, og vi har det tilfælles, at vi er fagligt engagerede, tager ansvar og i fællesskab med behandlere arbejder for at skabe de bedste rammer for vores patienter. Samtidig lægger vi stor vægt på, at vi har det godt med hinanden og trives med vores arbejde.
Faglig udvikling i hverdagen
Hos os bliver man dygtig over tid. Vi lægger vægt på, at du får lov til at vokse ind i opgaven, blive tryg i dit arbejde og udvikle faglig stolthed i arbejdet med psykiatriske patienter.
Vi prioriterer sparring, supervision og oplæring højt, og du vil løbende få nye opgaver og funktioner i takt med, at du bliver klar til det.
Onboarding og tilknytning
Målet er ikke bare, at du starter hos os, men at du bliver en del af fællesskabet og får lyst til at blive og udvikle dig sammen med os.
Vi tilbyder:
- Grundig onboarding og introduktion
- Mentorordning
- Supervision og faglig sparring
- Onboardingsamtaler
- Indflydelse på egen arbejdstid
- Fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv
Et arbejdsliv der kan passe til forskellige livsfaser Vi ved, at arbejdslivet ændrer sig gennem livet. I perioder kan man have brug for fleksibilitet, i andre perioder har man lyst til at arbejde mere eller udvikle sig i nye retninger.
Hos os har vi fokus på dialog og muligheder for at tilrettelægge arbejdet, så arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen – og så man kan bevare sin tilknytning til arbejdspladsen gennem forskellige faser af livet.
Hvem er du?
Vi ønsker os, at du:
- Har erfaring med eller interesse for psykiatri
- Trives med samarbejde og kan bevare roen – også når det spidser til
- Er robust, fleksibel og arbejder løsningsorienteret
- Har lyst til faglig og personlig udvikling
Praktiske oplysninger
her.
Du kan læse mere om jobbet i stillingsbeskrivelsen her.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte: Funktionsleder Birgit Bech Pedersen – tlf. 3052 1519 Oversygeplejerske KarenMarie M. Andersen – tlf. 2117 5675
“Som ledelse er det vigtigt for os, at Sengeafsnit 3 er en arbejdsplads, hvor man bliver dygtig, trives og har lyst til at være gennem mange år. Vi arbejder for at skabe gode rammer for patienterne, men også for hinanden. For os hænger faglighed, arbejdsglæde og fællesskab tæt sammen.”
Lidt mere om os
Psykiatriakademiet
Vi er nemme at komme frem til
Læs mere om os
Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk

