Psykiater børnespiseforstyrrelse Viborg - Region Midtjylland

Region Midtjylland søger en læge til Psykiatrisk Klinik for Spiseforstyrrelser (PKS) ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Skejby, AUH. Kandidaten skal have interesse for spiseforstyrrelser og erfaring med eller ønske om uddannelse i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri. Opgaverne omfatter somatiske undersøgelser, psykiatrisk vurdering, blodprøveanalyse og psykoterapeutiske behandlingsforløb med familier. Gode samarbejdsevner og tværfaglig arbejdslyst er vigtige. Ansøgningsfristen er 11. november 2026.

Læge stilling ved Region Midtjylland - Viborg, Region Midtjylland

  • Viborg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 11. november 2026
  • Oprettet: 12. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Vi søger pr. 1. januar 2027, eller snarest derefter, en læge i uklassificeret stilling til et års ansættelse. Stillingen kan søges af læger med ønske om at få et nærmere kendskab til spiseforstyrrelser og/eller børne- og ungdomspsykiatri.

Om klinikken

Klinikken varetager sammen med Sengeafsnit for Spiseforstyrrelser (S3) den hospitalsbaserede psykiatriske behandling af børn og unge med moderate til svære spiseforstyrrelser.

Vi er en klinik fordelt på to matrikler i Region Midtjylland med et stort team i Skejby (AUH) og et mindre i Gødstrup (RHG). Stillingen er som udgangspunkt tilknyttet Skejby, men vi arbejder tæt sammen i hverdagen omkring fælles patientforløb, supervision, undervisning, personalemøder mv.

Klinikken er præget af høj faglighed, vedvarende udviklingsfokus og en lang tradition for specialiseret behandling af spiseforstyrrelser.

Behandlingsmetoden er primært familiebaseret behandling (FBT), hvor familien ses som den vigtigste ressource; behandlingen støtter familiens muligheder for at hjælpe barnet ud af spiseforstyrrelsen.

I den ambulante behandling er der et tæt samarbejde med vores sengeafsnit, pædiatrien, den øvrige børne- og ungdomspsykiatri, bosteder samt kommunale aktører.

Vi arbejder tværfagligt og har følgende faggrupper ansat: læger og speciallæger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, diætist, social- og sundhedsassistent og pædagog.

PKS og S3 har fælles afsnitsledelse med ledende overlæge, ledende specialpsykolog og oversygeplejerske.

Som læge i PKS skal du varetage

  • somatiske undersøgelser og bred psykiatrisk vurdering
  • den daglige “go-to” funktion med vurdering af blodprøver og tilgængelighed for klinikkens tværfaglige medarbejdere ved somatiske eller akutte psykiatriske problemstillinger
  • koordination og konference med læger i somatikken samt praktiserende læger
  • længerevarende psykoterapeutiske behandlingsforløb med familier, hvor barnet har en alvorlig spiseforstyrrelse
  • koordination og samarbejde med professionelle netværk omkring familien; herunder afholde netværksmøder.

Vi kan tilbyde

  • en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige og humoristiske kolleger i et tværfagligt miljø
  • tæt sparring med erfarne speciallæger i afsnittet
  • indgående kendskab til spiseforstyrrelser og principper for behandlingen heraf
  • et godt arbejdsmiljø
  • godt kollegialt sammenhold

Ansøgers kvalifikationer

  • ansøger skal have ønske om eller uddannelse i psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri, almen medicin eller intern medicin
  • ansøger skal besidde overblik og gode samarbejdsevner, samt lyst og evne til at arbejde i en tværfaglig medarbejdergruppe
  • ansøger skal have interesse for spiseforstyrrelser, herunder den medicinske, ernæringsrehabiliterende og psykoterapeutiske behandling.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.

Kontakt for yderligere oplysninger eller spørgsmål

Speciallæger i PKS Cecilie Hegrand Alver på mail annaalve@rm.dk eller Lea Nørr leanoerr@rm.dk.

Ansøgningsfristen er d. 11. november 2026 og samtaler forventes afholdt d. 20. november 2026.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse – Medarbejder.rm.dk

Denne stilling er publiceret af Region Midtjylland via jobnet.dk