Prototyping & Makerspace Instruktør - København N
Vi søger en labassistent til LABS & LÆRING på Erhvervsakademi København, der kan bidrage til drift og udvikling af labmiljøer på tværs af campus. Du skal have erfaring med relevante teknologier som 3D-print, VR/AR eller makerspace-miljøer, samt evne til at vejlede studerende og afholde workshops. Dansk er påkrævet, engelsk en fordel. Du arbejder struktureret, er nysgerrig på nye teknologier og trives med skiftende opgaver på flere lokationer. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.
Laboratorieassistent stilling ved Erhvervsakademi København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
- Oprettet: 13. maj 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Laboratorieassistent
Brænder du for nye digitale teknologier, prototyping og kreative læringsmiljøer – og er du motiveret af at dele din viden med studerende og kolleger? Vil du være med til at udvikle og drive moderne labmiljøer på tværs af EK’s campusområder?
Så er jobbet som labassistent muligvis noget for dig.
OM JOBBET
EK LABS & LÆRING søger en stærk profil, der kan bidrage til den daglige drift og videre udvikling af vores eksisterende og kommende labmiljøer. Vi befinder os i en spændende udviklingsperiode, hvor vi arbejder med at etablere flere labs på flere lokationer og skabe endnu stærkere praksisnære læringsmiljøer for studerende og undervisere.
Vores fokus er at skabe både fysiske og digitale rammer, hvor studerende kan eksperimentere med tidens teknologier, udvikle idéer og skabe engagerende fortællinger og prototyper. Her bliver du en del af et ambitiøst team, der arbejder for at give studerende og kolleger adgang til udstyr, teknologier og faciliteter, som understøtter deres uddannelse og fremtidige karriere.
Du vil få en varieret hverdag med opgaver på tværs af flere campusområder, hvor du sammen med kolleger bidrager til at udvikle, understøtte og drive EK’s samlede labmiljøer.
Nedenfor er et udpluk af kerneopgaver for alle ansatte:
Udlån af udstyr
Vejledning og rådgivning
Afholde workshops
Udvid din egen viden og indsigt aktivt
Dit bidrag til vores udvalg af teknologier, værktøjer, events og læringsmiljøer varierer i overensstemmelse med dine erfaringer og kompetencer. Vi er interesserede i at høre, hvad du kan bringe ind i teamet indenfor flere af følgende områder, da vores miljø spænder bredt– men det er ikke et krav, at du mestrer det hele.
TEKNOLOGIER OG KOMPETENCEOMRÅDER
- Indsigt i teknologier som Raspberry Pi, VR/AR, Generativ AI), eye tracking-teknologi (f.eks. iMotions), 3D-print m.fl.
- Erfaring med foto-, video-, podcast- og lysudstyr
- Kendskab til UX- og usability testing
- Erfaring med Adobe Creative-pakken
- Grundlæggende forståelse for programmering og digitale workflows
- Erfaring med prototyping og digitale fremstillingsprocesser
- Erfaring med makerspace-teknologier, cirkulære materialer og værkstedsmiljøer
EVENTS OG FORMIDLING
- Sans for organisering af workshops, events og aktiviteter
- Evne til at formidle teknologier på en pædagogisk og engagerende måde
- Interesse for at skabe inspirerende læringsoplevelser for studerende og undervisere
ONLINE PLATFORME OG DRIFT
- Bidrage til vedligeholdelse og udvikling af vores online platforme
- Understøtte formidling af labs og aktiviteter via interne og eksterne kanaler
- Bidrage til struktur og overblik omkring udstyr, faciliteter og services
OM DIG
For at bidrage til det professionelle og imødekommende miljø i EK LABS & LÆRING er det et ønske, at du besidder følgende:
- Du kommunikerer godt på dansk og derudover vil engelsk være en fordel da vi har et internationalt miljø.
- Du er holdspiller og trives i samarbejde med mange forskellige fagligheder
- Du har lyst til at inspirere andre og dele din viden
- Du arbejder metodisk, struktureret og med sans for detaljer
- Du trives i en hverdag med skiftende opgaver og forskellige arbejdssteder
- Du er nysgerrig på nye teknologier og motiveret for løbende læring
- Du bidrager aktivt til udviklingen af EK’s samlede labmiljøer
VI TILBYDER
Et job, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer og erfaringer i spil i en organisation under udvikling. Du bliver en del af et mangefacetteret team bestående af både fastansatte og labtrainees, hvor vi lærer af hinanden og sammen udvikler fremtidens læringsmiljøer på EK.
Du får mulighed for at arbejde med både eksisterende og nye labkoncepter og bidrage til etableringen af flere spændende miljøer på tværs af organisationen.
Vi søger 1-2 nye kolleger, hvor det vil være mulighed for fuldtid eller deltid. Lønnen fastsættes efter gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet/Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og HK STAT.
ER DU KLAR TIL EN NY UDFORDRING PÅ EK?
På Erhvervsakademi København får du en arbejdsplads med kolleger, som tilsammen repræsenterer et bredt udvalg af baggrunde, faglige kvalifikationer og personlige kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
Vi forventer at afholde samtaler løbende og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Lab & Inkubatorchef, Ola Pukki, på telefon +45 28 25 21 65.
Se nærmere på vores labs: https://www.ek.dk/videregaaende-uddannelser/labs-paa-ek
Arbejdssted
Du vil have tilknytning til flere af EK’s campusområder. Din hverdag vil derfor variere mellem forskellige lokationer afhængigt af aktiviteter, drift og udviklingsbehov i vores labmiljøer.
Denne stilling er publiceret af Erhvervsakademi København via jobnet.dk

