Protetiklærer Aarhus - Klinisk tandteknik

Institut for Odontologi og Oral Sundhed søger en studielektor til protetik til deltidsstilling på 6 timer ugentligt fra 1. november 2026. Du skal have dansk tandlægeuddannelse med autorisation, omfattende klinisk erfaring og ekspertise i forskningsbaseret undervisning. Dine opgaver omfatter klinisk fagansvar på kandidatklinikken, kursusansvar på 3. semester, undervisning og eksamensmedvirken. Du skal have gode samarbejdsevner og flydende engelsk. Ansøgningsfrist: 20. august 2026.

Lektor stilling ved Health – Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Aarhus, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. august 2026 — Om 5 dage
  • Oprettet: 6. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Lektor



Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en studielektor til protetik pr. 1. november 2026 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsubegrænset deltidsstilling på 6 timer pr. uge.

Som studielektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed bliver du ansat på et internationalt anerkendt institut, hvor vi forsker i sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber. Vi har et inspirerende internationalt forskningsmiljø med specialiserede forskningslaboratorier, moderne klinikfaciliteter og avanceret digitalt udstyr på instituttet. Vi uddanner det samlede orofaciale behandlerteam til sundhedsvæsenet, fordelt på tre overordnede professioner: tandlæge, tandplejer og klinisk tandtekniker. Vi skaber synergi mellem uddannelserne og uddanner studerende til at forebygge og behandle sygdom og til at fremme sundhed i befolkningen. På instituttet er vi cirka 300 medarbejdere og 700 studerende. Vores forsknings- og undervisningsaktiviteter fokuserer på orofacial sundhed som en integreret del af den generelle sundhed. Samarbejde er centralt i vores arbejde og afspejler vores værdier om respekt, tillid, anerkendelse og professionalisme. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Dine arbejdsopgaver

Som studielektor er dine primære opgaver at bidrage til udviklingen af fagområdet protetik på henholdsvis bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen i odontologi og være i tæt samarbejde med kolleger fra professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik. Du bidrager til udviklingen af instituttets fagområde gennem undervisning og forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med dygtige kolleger.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Klinisk fagansvar for protetik på kandidatklinikken, hvilket indebærer at:
  • skabe synlig struktur og organisering af procedurer i undervisnings- og behandlingsforløb i samspil med kandidatklinikken
  • sikre løbende videreudvikling og opdatering af undervisernes protetiske kompetencer
  • Kursusansvar på 3. semester kandidatuddannelsen i Odontologi
  • Undervisning i protetik i klinikken, i holdundervisning og ved forelæsninger
  • Bidrage til udarbejdelse og afvikling af eksamener
  • Medvirke til den videre kursusudvikling og implementering af ny studieordning for bachelor- og kandidatuddannelsen på odontologistudiet
  • Sikre samarbejde og sparring på tværs af uddannelserne odontologi og professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik.

Du refererer til institutleder Siri Beier Jensen.

Dine kompetencer

Du er uddannet tandlæge med dansk autorisation og ret til selvstændigt virke. Gennem dit kliniske virke har du opnået omfattende relevant klinisk erfaring, og du har ekspertise indenfor udvikling, koordinering og afholdelse af praktisk og teoretisk forskningsbaseret universitetsundervisning i protetik. Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret til stillingen, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Shortlisting vil blive anvendt.

Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte institutleder, Siri Beier Jensen tlf.: +45 9350 8525.

Arbejdsstedet er Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Vennelyst Boulevard 9, 8000 Aarhus C, Danmark.

Vi forventer at afholde samtaler midt september.

Ansættelsesgrundlag

Ansøgning

Din ansøgning skal indeholde følgende:

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Denne stilling er publiceret af Health – Institut for Odontologi og Oral Sundhed via jobnet.dk