Projektsygeplejerske til Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital
Sygeplejerske stilling ved Amager og Hvidovre Hospital, Region Hovedstaden
- Hvidovre, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 17. august 2026
- Oprettet: 2. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Lungemedicinsk Forskningsenhed, Hvidovre Hospital
Vil du være en del af en af Danmarks største forskningsenheder inden for lungemedicin – og arbejde tæt med patienter i et stærkt fagligt miljø?
Lungemedicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital forsker i nye behandlingsmuligheder til patienter med bl.a. astma, allergi, bronkiektasier, kronisk hoste og KOL. Vi oplever stigende aktivitet og søger derfor en engageret og fagligt dygtig projektsygeplejerske til vores team.
Hvad kan vi tilbyde
Hos os får du:
- Et selvstændigt job med stor indflydelse på din egen arbejdsdag
- Tæt og kontinuerlig kontakt med patienter
- Et velfungerende tværfagligt samarbejde
- Grundig oplæring tilpasset dine kompetencer og erfaring
- Sparring og tæt samarbejde med afdelingens 2 erfarne projektsygeplejersker
Vi er en ambitiøs og effektiv enhed med højt fagligt niveau, hvor godt humør og kollegialt sammenhold prioriteres. Samtidig vægter vi en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Om stillingen
Som projektsygeplejerske får du en central rolle i gennemførelsen af kliniske forskningsprojekter. Du vil arbejde med både kliniske, praktiske og administrative opgaver i alle projektets faser – fra planlægning til afslutning.
Dine primære opgaver
- Rekruttering af patienter til forskningsprojekter
- Planlægning og koordinering af patientbesøg i henhold til protokoller
- Gennemførelse af patientundersøgelser, herunder lungefunktionsmålinger, blodprøvetagning og bronkiale provokationstests
- Sikring af, at projekter gennemføres i overensstemmelse med protokol, gældende lovgivning og GCP
- Indtastning af data i Case Report Forms (CRF)
- Dokumentation af patientforløb i Sundhedsplatformen (SP)
- Samarbejde med monitorer samt opfølgning på studierelaterede opgaver
- Deltagelse i sponsor- og monitoreringsbesøg
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med den medicinske patient
- Har erfaring med eller lyst til at arbejde med lægemiddel forskning
- Arbejder selvstændigt og struktureret
- Trives med ansvar og mange forskellige opgaver
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet – også med et godt humør
Ansættelsesvilkår
- Fast stilling på 37 timer ugentligt, primært dagtid i hverdage
- Løn efter kvalifikationer
Yderligere information:
Kontakt professor Charlotte Ulrik charlotte.suppli.ulrik@regionh.dk eller på 21623648.
Du er også velkommen til at kontakte en af vores projektsygeplejersker Vicki eller Dorte på tlf. 3862 2177.
Ansøgningsfrist d. 17. august 2026, ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 24. august 2026.
Denne stilling er publiceret af Amager og Hvidovre Hospital via jobnet.dk
Andre job som sygeplejerske
- Carelink Pleje Århus søger sygeplejerske til helhedspleje
- S-radiograf kræftbehandling - Herlev Hospital fast stilling
- Operationssygeplejerske hjerne-rygkirurgi - Aarhus N
- Bliv en del af et stærkt team og gør en forskel på landets eneste specialafsnit for patienter der bor på botilbud
- Hjemmesygeplejerske Odense - Kvalitetssikring & vejledning


