Projektsygeplejerske kræftforsøg - Rigshospitalet KBH Ø
Rigshospitalets Klinisk Forskningsenhed søger projektsygeplejersker til fast fuldtidsstilling med ansættelse snarest, senest 1. januar 2027. Du vil følge patienter gennem kliniske lægemiddelforsøg, håndtere protokolstyring og samarbejde tværfagligt. Erfaring som projektsygeplejerske, onkologisk baggrund og GCP-kendskab er værdifuldt. Arbejdet omfatter både kliniske og administrative opgaver med høj selvstændighed. Ansøgningsfrist: 18. november 2026.
Sygeplejerske stilling ved Rigshospitalet - København, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 18. november 2026
- Oprettet: 23. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Vi vokser og er glade for, at vi kan søge efter to projektsygeplejersker til en fast stilling på fuld tid med ansættelse snarest muligt og senest 1. januar 2027.
Afdeling for Kræftbehandling på Rigshospitalet er blandt landets førende forskningsaktive kræftafdelinger. Kliniske lægemiddelforsøg er en integreret del af vores behandlingstilbud og giver patienter adgang til nye behandlingsmuligheder samtidig med, at de bidrager til udviklingen af fremtidens kræftbehandling.
Klinisk Forskningsenhed (KFE) understøtter afdelingens sponsorinitierede og investigator-initierede kliniske studier. Enheden er den centrale platform for gennemførelse af kliniske forsøg og samarbejder tæt med læger, forskere, medicinalindustrien og øvrige samarbejdspartnere. Vi gennemfører fase I, II og III-forsøg, og vores daglige arbejde omfatter forberedelse, planlægning, udførelse og afslutning af forsøgene.
Vi er 39 medarbejdere (projektsygeplejersker, forskningskoordinatorer og – assistenter, bioanalytikere, sekretærer, servicemedarbejder og læge). Vi arbejder alle med kliniske afprøvninger af nye og kendte lægemidler til voksne patienter med kræft. Vi har en dynamisk hverdag, hvor vi sammen sikrer høj kvalitet, gode arbejdsgange og et sundt arbejdsmiljø.
Vi kan tilbyde et job i en alsidig hverdag med opgaver af både klinisk og administrativ art og med faglige udviklingsmuligheder indenfor klinisk forskning. Der er en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i hverdagen. Du vil sammen med andre projektsygeplejersker få ansvar for flere forskellige forsøgsprotokoller. Din arbejdsdag vil være præget af stor variation af mange forskellige opgaver. Du følger patienterne i deres deltagelse i kliniske lægmiddelforsøg i samarbejde med læger og øvrige faggrupper, lige fra inklusion, planlægning af forsøgsforløb, indrapportering af data til eksterne samarbejdspartnere, til forsøget afsluttes. Samtidig har du det administrative overblik over at forsøget gennemføres i overensstemmelse med protokollen, gældende retningslinjer og krav til kvalitet.
Du må meget gerne have:
- erfaring som projektsygeplejerske
- onkologisk eller hæmatologisk erfaring
- en solid klinisk erfaring
- ambulatorie erfaring
- gode engelskkundskaber
- erfaring med Sundhedsplatformen og flair for IT generelt
Derudover sætter vi pris på, at du:
- er god til at planlægge din arbejdsdag og når det, du sætter dig for
- har lyst og evne til at arbejde både selvstændigt, tværfagligt, struktureret og målrettet
- har et personligt drive og er en positiv engageret medarbejder
- har kendskab til klinisk forskning og Good Clinical Practice (GCP)
- erfaring med projektledelse
KFE holder åbent alle hverdage fra kl. 8:00 til 15:30, fredage dog 8:00 – 15:00. Afhængigt af de enkelte projekter, kan der være arbejdsopgaver og faglige møder, der ligger efter kl. 15.30.
Yderligere oplysninger:
Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Chefsygeplejerske Katrine Løppenthin tlf. 35 45 96 21 mail. katrine.bjerre.loeppenthin@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.
Ansøgningen:
Vi ser frem til at modtage en motiveret ansøgning samt dit CV. Ansøgningsfrist er den 18. november. Ansættelsessamtaler vil finde sted den 23. november.
Denne stilling er publiceret af Rigshospitalet via jobnet.dk

