Projektøkonom København V - Navision Stat specialist

Københavns Professionshøjskole søger en erfaren projektcontroller til regnskabsenhed. Du skal være stærk i bogføring, Navision Stat og Excel, systematisk og hands-on med blik for detaljen. Opgaverne omfatter projektøkonomi, afstemninger og årsregnskab samt procesoptimering på tværs af økonomiafdelingen. Du arbejder selvstændigt med egne ansvarsområder og sparring i teamet. Ansøgningsfrist: 20. september 2026.

Økonomicontroller stilling ved Københavns Professionshøjskole, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 20. september 2026
  • Oprettet: 26. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Økonomicontroller

Er du, ligesom os, vild med at sikre høj kvalitet i opgaverne inden for eksternt finansierede projekter? Har du lyst til at få en spændende hverdag med alsidige regnskabsopgaver, hvor du er med til at sætte dit præg på drifts- og udviklingsopgaver? Så har vi jobbet til dig.

Økonomiafdelingens regnskabsenhed på Københavns Professionshøjskole (KP) søger dig, der er servicemindet, systematisk og har lyst til at være med til, at KP’s projektregnskaber fortsat aflægges med høj kvalitet. Stillingen er alsidig, og du vil løbende få mulighed for at udvikle og optimere interne processer i projektteamet og på tværs af hele økonomiafdelingen.

Vi har højt til loftet, plads til personlig og faglig udvikling samt et stærkt arbejdsfællesskab. Vi vægter et rigtigt godt arbejdsmiljø, hvor vi sætter en ære i at spille hinanden gode. Vi tilbyder spændende, udfordrende arbejdsopgaver og et miljø med mulighed for faglig sparring. Du vil også løbende have mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem relevante faglige aktiviteter i takt med opgaverne.

Om jobbet

Vi arbejder kontinuerligt på at optimere processer, udarbejde procesbeskrivelser og vejledninger samt fortsat at forbedre vores registreringer. Du vil desuden få rig mulighed for at bidrage i et tværfagligt samarbejde med øvrige forretningsområder om projektprocesserne, der i øjeblikket udvikler sig en del på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil spænde bredt inden for regnskab. Der vil være en hovedvægt af driftsopgaver, men også udviklingsopgaver relateret til driften. Du får dine egne ansvarsområder med god mulighed for sparring i teamet. Du refererer til lederen af regnskab.

Du vil selvstændigt komme til at arbejde med:

  • Bogføring og controlling af projektøkonomi
  • Økonomisystemet Navision Stat, herunder kvalitetssikring af projekternes stamdata, automatiske kørsler og afstemninger
  • Beregning af timepriser, overhead og medfinansiering
  • Håndtering af eksterne bevillinger og afstemning af rapporteringer til fonde og samarbejdspartnere
  • Måneds- og årsluk, herunder omposteringer, afstemninger, kvalitetssikring, materiale til revisionen m.v.
  • Aktivt at forbedre og strømline arbejdsprocesser og dokumentere dem.

Om dig

  • Kan dit regnskabsmæssige håndværk og er stærk i Excel og økonomisystemer, gerne Navision Stat
  • Har kendskab til den fælles kontoplan for videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet
  • Er systematisk, har blik for detaljen, er hands-on og kan lide at være den udførende kraft
  • Kan og har lyst til at indgå i en kvalificeret faglig dialog med brugere og samarbejdspartnere
  • Er fleksibel i forhold til arbejdet, særligt i forbindelse med aflæggelse af årsregnskab og revision
  • Er nysgerrig og naturligt søger at sætte dig ind i nye opgaver
  • Kan bevare roen, overblikket og ikke mindst det gode humør, når det går stærkt.

Dit CV tæller, men det er mindst lige så vigtigt for os, at du tager del i fællesskabet, hvor vi løfter i flok, og alle bidrager til gode resultater og en god arbejdskultur.

Din kommende arbejdsplads

Regnskab er en del af økonomiafdelingen, der består af 35 medarbejdere, som sammen skaber et stærkt fundament for en sammenhængende økonomistyring, effektive indkøb og et retvisende regnskab. Afdelingen fungerer som strategisk sparringspartner for ledelsen og uddannelserne på KP.

Du vil have din daglig gang på Campus Carlsberg, som er en levende arbejdsplads med en pulserende stemning og mange studerende, som skaber liv og glæde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. Der kan forekomme mødeaktivitet på KP’s øvrige lokationer.

Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Anita Andersen på tlf.: +4520477049.

Interesseret?

Vi forventer at afholde samtaler i uge 39 og 40.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk