Projektleder Impact & Evaluering - KU København
Dronning Marys Center søger en erfaren projektleder til at videreføre udviklingsprojektet ‘Innovation og Impact Atlas’. Du skal drive projektet, koordinere projektteamet og eksterne samarbejdspartnere samt bidrage til udbredelse og implementering af resultater gennem workshops, analyser og afrapporteringer. Relevant kandidatuddannelse, erfaring med udviklingsprocesser på universitet og kendskab til forandringsteori forudsættes. Ansøgningsfrist: 24. juli 2026.
Specialkonsulent stilling ved KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND - KBH, Region Hovedstaden
- KBH, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 24. juli 2026
- Oprettet: 10. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Specialkonsulent
Vil du være med til at omsætte forskning til handling? Dronning Marys Center søger lige nu en erfaren projektleder til at udvikle den måde, Københavns Universitet arbejder med at understøtte og måle forskningens impact i samfundet. Dronning Marys Center på Københavns Universitet søger en specialkonsulent til at videreføre udviklingsprojektet ’Innovation og Impact Atlas’, som har til formål at klæde universitetet bedre på til at understøtte og måle hvordan forskningen bidrager positivt til innovation og samfundsmæssig forandring. Projektet har kørt siden starten af 2025, hvor der er blevet udarbejdet et omfattende vidensgrundlag samt en række konkrete produkter og indstillinger, der skal understøtte KU’s arbejde på dagsordenen. Projektet er blevet forlænget frem til 2029 og i den periode vil fokus være at udbrede, implementere og justere de eksisterende resultater, samt at udvikle nye leverancer og tilbud, der bygger ovenpå det eksisterende vidensgrundlag. Opgaverne vil bl.a. bestå af afholdelse af oplæg og workshops, udarbejdelse af skriftlige afrapporteringer og notater samt koordinering med relevante samarbejdspartnere og udvikling af relevante tilbud og anbefalinger. Som projektleder er du tovholder for at drive projektet, samtidig med at du er aktivt involveret i afholdelse af aktiviteter og udarbejdelse af analyser og leverancer. Projektteamet kommer udover dig til at bestå af en række medarbejdere og faglige specialister, som er inde over projektet på deltid. Du kommer desuden til at koordinere inddragelsen af en vifte af stakeholdere, eksterne konsulenter med ansvar for delopgaver, samt relevante ledelsesfora. Dronning Marys Center er et tværfagligt og omverdensorienteret center ved Københavns Universitet. Vi arbejder for at gøre human- og samfundsvidenskabelig forskning til en ressource i løsningen af samfundsproblemer. Vi bygger bro mellem forskningsmiljøer og de aktører, der står midt i samfundets komplekse udfordringer – i den offentlige sektor, civilsamfundet og erhvervslivet. Bag centret står det humanistiske, samfundsvidenskabelige, teologiske og juridiske fakultet ved Københavns Universitet. Dit arbejdssted vil være Dronning Marys Center. Projektet implementeres i et samarbejde mellem Dronning Marys Center og universitetets enhed for Innovation og Erhvervssamarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:
- Holde trådene i projektet og styre projektteamet og samarbejdspartnerne sikkert igennem aktiviteter og tidsplan, samt udarbejdelse af leverancer og slutprodukter
- Skabe overblik over relevant fagmateriale, materiale produceret under projektets første del samt KU’s målplaner og impact- og innovations-understøttende programmer og initiativer
- Bidrage til udbredelse, udvikling og udarbejdelse af projektets aktiviteter og leverancer, herunder afholdelse af oplæg og workshops, udarbejdelse af analyser og afrapporteringer, skriftligt arbejde med rapporter, procesdokumenter, formidlingsmateriale, anbefalinger og indstillinger
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse
- Har erfaring med at arbejde med udviklingsprocesser på et universitet eller lignende vidensinstitution
- Har erfaring med at navigere i spændingsfeltet mellem forskningsviden og politiske processer og kan finde de nødvendige kompromiser mellem det, vi ved virker og det, der er praktisk muligt
- Har kendskab til vidensfeltet om universitetsforskningens samfundsmæssige impact
- Har kendskab til forandringsteori, monitorering og evaluering
- Arbejder struktureret og er detaljeorienteret
- Er velformuleret på skrift
Vi tilbyder:
- En afvekslende hverdag i et lille center, hvor der er engagement og pionerånd.
- Mulighed for at sætte dit præg på centerets arbejde og være med til at udvikle et vigtigt område inden for universitetet.
- En dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer med plads til sjov i hverdagen
- Et tværfagligt miljø med store ambitioner om at gøre forskning til en ressource i arbejdet med tidens store samfundsproblemer
Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse 1. oktober 2026. Den ugentlige arbejdstid er på 30 timer. Løn er i henhold til overenskomsten mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. Indplacering sker som specialkonsulent og løn sker i henhold til gældende overenskomst. Desuden kan der forhandles tillæg efter kvalifikationer. Vi skal modtage din ansøgning senest den 24. juli 2026. Herefter går der 14 dage, inden relevante kandidater bliver kontaktet med henblik på samtaler. Der holders samtaler i uge 33.
For yderligere information:
Kontakt programleder Brigitte Dragsted på +45 60 66 30 72 eller brigittedr@samf.ku.dk
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte tillidsrepræsentant på mail actaptr-soendre@ku.dk.
Denne stilling er publiceret af KU-CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND via jobnet.dk


