Produktionsanlæg Tekniker - Aabybro Automatisering
Matchmind a/s søger en vedligeholdelsestekniker til Cubic på nathold i Aabybro. Du skal have erfaring med vedligehold i produktionsmiljøer og stærk teknisk forståelse inden for mekanik og automatisering. Opgaverne omfatter forebyggende vedligehold, fejlfinding ved driftsstop og optimering af produktionsanlæg. Du arbejder selvstændigt og struktureret i et kompetent teknisk team. Ansøgningsfrist: 28. juli 2026.
Industritekniker stilling ved MATCHMIND - Aabybro, Region Nordjylland
- Aabybro, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 28. juli 2026
- Oprettet: 2. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Industritekniker
CUBIC søger en teknisk stærk og engageret vedligeholdelsestekniker til nathold i virksomhedens produktionstekniske afdeling i Aabybro.
Du bliver en del af en international og teknologidrevet produktionsvirksomhed med et højt automatiseringsniveau, avancerede produktionsanlæg og stort fokus på driftssikkerhed, optimering og teknisk udvikling. Produktionen kører i 3 skift, og vedligehold spiller derfor en helt afgørende rolle i at sikre høj oppetid og stabile processer.
Motiveres du af teknik, fejlfinding og komplekse produktionsanlæg, og trives du med ansvar og selvstændighed – så kan dette være dit næste skridt i karrieren.
En teknisk rolle med ansvar og variation
Som vedligeholdelsestekniker på nathold bliver du en central del af den tekniske drift og får ansvar for at sikre, at produktionsudstyret performer optimalt gennem både forebyggende vedligehold og hurtig håndtering af akutte driftsstop.
Du kommer til at arbejde tæt på produktionen og får stor indflydelse på den daglige drift, hvor teknisk forståelse, struktur og problemløsning er afgørende. På natholdet bliver du samtidig en del af et stærkt setup med kompetente operatører, som har stor erfaring og indgående kendskab til maskinerne, hvilket skaber et tæt teknisk samarbejde og gode muligheder for sparring i hverdagen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Forebyggende og systematisk vedligehold af produktionsanlæg
- Fejlfinding og reparation ved akutte driftsstop
- Mekanisk og teknisk optimering af maskiner og processer
- Analyse af fejl og identificering af forbedringsmuligheder
- Samarbejde med produktion og teknik omkring løbende procesforbedringer
- Medvirke til høj oppetid og stabil drift i en automatiseret produktion
Din profil
Du kan komme med flere forskellige tekniske baggrunde – eksempelvis som industritekniker, maskinarbejder, værktøjsmager eller lignende. Det vigtigste er, at du har stærk teknisk forståelse, arbejder struktureret og motiveres af at løse tekniske udfordringer.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med vedligehold i produktionsmiljøer
- Har god forståelse for automatisering og produktionsteknik
- Er stærk inden for mekanisk fejlfinding
- Arbejder systematisk og detaljeorienteret
- Er nysgerrig, løsningsorienteret og trives i et miljø med højt tempo
- Har lyst til at tage ansvar og arbejde selvstændigt på nathold
Du tilbydes
Hos CUBIC får du et selvstændigt og alsidigt job i en moderne produktionsvirksomhed med stærke værdier og høj faglighed. Du bliver en del af et kompetent teknisk miljø, hvor samarbejde, udvikling og innovation er en naturlig del af hverdagen.
Du kan samtidig se frem til:
- Moderne og højteknologiske produktionsanlæg
- Stor teknisk variation og ansvar i hverdagen
- Mulighed for at arbejde med optimering og procesudvikling
- Et stærkt team med uformel omgangstone og høj faglighed
- Attraktive ansættelsesvilkår, pension og sundhedsforsikring
- Gode muligheder for faglig udvikling i en international virksomhed i vækst
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv som vedligeholdelsestekniker på nathold hos CUBIC, så send din ansøgning allerede i dag.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Sara Rosholm fra MatchMind på tlf. 30 21 45 15 eller mail: sro@matchmind.dk.
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.
Klik på “Send ansøgning” til højre, hvis du ønsker at komme i betragtning til dette job. Når du klikker på linket føres du automatisk over i MatchMinds system, hvor din ansøgning, CV og øvrige bilag kan uploades. Vi får automatisk besked, når materialet er uploadet. Det er vigtigt, at du følger denne fremgangsmåde, idet vi på denne måde kan tilbyde en langt bedre sikkerhed og dermed højere beskyttelse af dine personoplysninger, end hvis du eksempelvis sender dokumenterne i en usikret e-mail. Vi har ligeledes brug for dit samtykke til bl.a. at dele dine oplysninger med den virksomhed, vi rekrutterer på vegne af, og dette kan vi sikre ved, at du benytter ovennævnte fremgangsmåde.
Læs mere om CUBIC på www.cubic.eu
Denne stilling er publiceret af MATCHMIND via jobnet.dk


