Procesanlæg Tekniker Ringe - Vagtturnus

Eckes-Granini Danmark A/S søger to vedligeholdelsesteknikere til fabrikken i Ringe. Du skal være faglært inden for et teknisk område med erfaring i fejlfinding og vedligehold af produktionsanlæg. Opgaverne omfatter mekanisk og elektrisk vedligehold, reparation af maskiner samt planlagt og forebyggende vedligehold. Du arbejder selvstændigt, men i tæt samarbejde med kollegerne. Dansk sprogkundskaber og systematisk arbejdsmetode er vigtig. Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026.

Servicetekniker, jern og metal stilling ved VKAREN.DK-REKRUTTERING - Ringe, Region Syddanmark

  • Ringe, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
  • Oprettet: 2. oktober 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Servicetekniker, jern og metal

Vedligeholdelsesteknikere til Eckes-Granini Danmark A/S, i Ringe

VKAREN.DK-REKRUTTERING søger på vegne af Eckes-Granini Danmark A/S to vedligeholdelsesteknikere.

Er du faglært og vant til at finde fejl, reparere maskiner og holde produktionen kørende? Har du en god forståelse for, hvordan en produktionslinje hænger sammen? Så er der mulighed for at blive en del af Eckes-Granini Danmark’s vedligeholdelsesteam – enten på fast nathold eller dag/aften-skift.

Jobbet

Du bliver en del af Eckes-Granini Danmark’s vedligeholdelsesteam i Ringe. Teamet består af teknikere og håndværkere med forskellige faglige baggrunde.

Opgaverne spænder fra planlagt vedligehold til akut fejlfinding. Du skal kunne finde fejlen, vurdereårsagen og få anlægget tilbage i drift.

Du får en høj grad af frihed under ansvar. Du planlægger selv en stor del af din arbejdsdag og forventes at tage fat, når du ser en opgave, der skal løses. Teamet hjælper hinanden og deler viden på tværs af fagområder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Fejlfinding på produktions- og procesanlæg
  • Mekanisk og elektrisk vedligehold
  • Reparation og justering af maskiner og udstyr
  • Planlagt og forebyggende vedligehold
  • Optimering og tekniske forbedringer
  • Samarbejde med operatører og kolleger i vedligehold
  • Opfølgning på egne opgaver

Efter oplæring indgår du i en weekendvagtturnus cirka hver 8. uge.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et vedligeholdelsesteam, hvor faglighed og samarbejde fylder meget.

Der er plads til at arbejde selvstændigt, men du står ikke alene med de tekniske udfordringer. Kollegerne bruger hinanden til sparring og deler deres erfaringer.

Du får blandt andet:

  • Stor frihed under ansvar
  • Mulighed for at arbejde med komplekse produktionsanlæg
  • En varieret hverdag med både planlagte og akutte opgaver
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Kantine
  • Træningsfaciliteter og massageordning

Din baggrund

Du er muligvis faglært inden for et teknisk område, eller har erfaring med vedligehold af avancerede procesanlæg.

Du er måske uddannet som:

  • Automatiktekniker
  • Elektriker eller industrielektriker
  • Industritekniker
  • Smed
  • Automekaniker
  • Landbrugsmaskinmekaniker
  • Eller en anden relevant teknisk uddannelse

Erfaring fra produktion, procesindustri eller fødevareindustri er en fordel. Det vigtigste er dog, at du har en god teknisk forståelse og kan arbejde systematisk med fejlfinding. Du taler, læser og forstår dansk og kan kommunikere forståeligt på engelsk.

Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men også vide, hvornår det giver mening at sparre med en kollega.

Om virksomheden

Eckes-Granini Danmark A/S har fabrik i Ringe og er en del af Europas største juicefamilie. Fra fabrikken produceres blandt andet Rynkeby, Godmorgon og Valsølille.

Produktionen består af moderne procesanlæg og automatiserede produktionslinjer, hvor stabil drift og høj oppetid er vigtig.

Vedligeholdelsesteamet har en central rolle i produktionen. Her arbejder forskellige faggrupper sammen om at løse fejl, forebygge driftsstop og forbedre anlæggene.

Ansøgning

Matcher ovenstående dine kvalifikationer, og brænder du for at blive en del af teamet ved Eckes-Granini Danmark A/S, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via dette link. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Michael Bielefeldt på tlf. 70 20 15 12 alle hverdage.

Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen.

Denne stilling er publiceret af VKAREN.DK-REKRUTTERING via jobnet.dk