Plejer demens Gørlev - Fleksible vagttyper

Kalundborg Kommune søger afløsere og kortvagter til Rørmosen, et plejehjem med fokus på demenspleje. Du skal være interesseret i at arbejde med mennesker, hjælpe ved forflytninger og plejeopgaver samt deltage i aktiviteter med beboerne. Både faglærte og ufaglærte kan søge. Arbejdstiderne er fleksible og tilpasset studie. Ansøgningsfrist: 28. maj 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Kalundborg Kommune - Gørlev, Region Sjælland

  • Gørlev, Region Sjælland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 5 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 28. maj 2026
  • Oprettet: 28. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Rørmosen – hvor hjertet ikke har demens.

Afløsere og kortvagter søges til Rørmosen – perfekt som studiejob

Er du studerende – eller søger du et fleksibelt arbejde ved siden af andet?

Har du lyst til at arbejde med mennesker og gøre en forskel i hverdagen?

Så er det måske dig, vi søger som afløser eller kortvagt på Rørmosen.

Hos os bliver du en del af en demenlandsby, hvor vi arbejder ud fra Vibeke Drevsen Bachs blomstringsbillede – med fokus på at skabe rammer, hvor både beboere og medarbejdere kan trives, udvikle sig og “blomstre”.

Om jobbet

Vi søger afløsere til dag-, aften- og nattevagter samt kortvagter – særligt velegnet som studiejob.

En dagvagt ligger typisk i tidsrummet 7-15, en aftenvagt 15-23, en nattevagt 23-7 og en kortvagt 16.30–20.30, men vi er fleksible og tilpasser gerne arbejdstiderne, så de passer med studie og hverdag.

Du kan både have faste vagter eller byde ind, når det passer dig.

Som afløser eller kortvagt bliver du en vigtig del af hverdagen, hvor du blandt andet:

  • Hjælper ved forflytninger og plejeopgaver
  • Deltager i måltider og skaber gode spisesituationer
  • Bidrager til aktiviteter og nærvær med beboerne
  • Understøtter det faste personale i at skabe en tryg og meningsfuld hverdag

Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaven sammen.

Vi søger….

Vi søger både faglærte og ufaglærte – det vigtigste er din tilgang til mennesker.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker – gerne med interesse for demens
  • Er mødestabil, fleksibel og bidrager positivt til fællesskabet
  • Er nysgerrig på læring og udvikling
  • Møder andre med respekt, åbenhed og nærvær

Det får du hos os

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling
  • En kultur, hvor vi arbejder med høj faglighed og kerneopgaven i centrum
  • Gode kolleger, som tager godt imod dig og hjælper dig i gang
  • En grundig oplæring, så du føler dig tryg i opgaverne
  • Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses studie eller andet arbejde

Hos os er du ikke bare en ekstra hånd – du er en vigtig del af helheden.

Løn og ansættelse

Efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Kontakt os endelig – vi fortæller gerne om alt det, vi er i gang med at bygge op, dyrker og drømmer om.

Afdelingsleder Lone Nunes på telefon 30761203 og Afdelingsleder Catharina Elshave på telefon 30761204

Sådan søger du

Send din ansøgning via det digitale link med oplysninger om uddannelse og erfaring.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist er den 28. maj 2026

Om os

Rørmosen er et plejehjem i udvikling. Vi har lige udvidet til 81 boliger i 2026 og arbejder målrettet med vores demenshave og visionen om en demenslandsby.

Vi tror på, at høj faglighed, stærkt samarbejde og fælles retning skaber den bedste hverdag for både beboere og medarbejdere.

I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.

Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

———-

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID. Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Denne stilling er publiceret af Kalundborg Kommune via jobnet.dk