Plejepersonale neuropædagogik Nykøbing Falster

Botilbuddet Parkvej i Nykøbing F. søger sommerfugle til midlertidig ansættelse fra nu til 30. august 2026. Du skal arbejde med voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i et døgntilbud med 24 beboere. Stillingen kræver selvstændigt arbejde, evne til at skabe trygge relationer og bevare ro i pressede situationer. Gyldigt kørekort (kategori B) er påkrævet. Ansøgningsfrist: 25. maj 2026.

Omsorgsmedhjælper stilling ved Guldborgsund Kommune - Nykøbing Falster, Region Sjælland

  • Nykøbing Falster, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 25. maj 2026
  • Oprettet: 24. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Omsorgsmedhjælper

Midlertidig ansættelse fra nu og sommeren over.

Ønsker du et job, hvor nærvær, relationer og faglighed går hånd i hånd – og hvor du hver dag gør en reel forskel for voksne med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser?

Så er du måske vores nye kollega på Parkvej.

Hvem er vi?

Botilbuddet Parkvej er et døgntilbud med 24 beboere fordelt i fire mindre teams. Beboerne har forskellige støttebehov – fra praktiske opgaver og guidning til personlig pleje og socialt samvær.

Vi arbejder neuropædagogisk og værdibaseret med fokus på:

  • at møde borgeren ud fra deres kognitive forudsætninger
  • borgerens ønsker, trivsel og livskvalitet
  • faglighed og tværfagligt samarbejde
  • respekt, nærvær og gode relationer

Som ansat på Parkvej, bliver du en del af et miljø, hvor vi hjælper hinanden, og hvor trivsel og faglig udvikling vægtes højt.

Arbejdet indebærer blandt andet at:

  • skabe trygge og meningsfulde relationer til beboerne
  • bidrage til struktur, ro og overblik – også når hverdagen er kompleks
  • arbejde selvstændigt og tage ansvar, også når du er alene med en borger
  • varetage omsorgs- og personlig pleje
  • møde borgerne med professionalisme, empati og respekt

Arbejdet kan være fysisk og mentalt krævende, og det er vigtigt, at du kan bevare roen og overblikket i pressede situationer.

Vi søger en medarbejder der:

  • har interesse for at arbejde med mennesker – erfaring er et plus, men ikke et krav
  • er nysgerrig, engageret og klar på at lære
  • kan arbejde selvstændigt og ansvarligt
  • trives i en hverdag med bevægelse, struktur og praktiske opgaver
  • kan indgå i et tværfagligt team med god energi og samarbejdsvilje
  • har gyldigt kørekort (kategori B), da kørsel i forbindelse med borgerrelaterede opgaver kan forekomme.
  • det vil være en stor hjælp, at du ikke har planlagt ferie midt i højsæson.

Hvad kan du forvente af os:

  • en grundig introduktion og oplæring
  • et stærkt fagligt miljø med fokus på udvikling og kvalitet
  • et engageret og omsorgsfuldt kollegafællesskab
  • et tværfagligt team bestående af omsorgsmedhjælpere, socialpædagoger, pædagogiske assistenter samt social- og sundhedsassistenter

Ansættelsesvilkår

37 timer pr. uge, midlertidig ansættelse frem til 30. august 2026,

Tiltrædelse hurtigst muligt

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Anita Wiberg Lohse – tlf. 25 18 09 79

Ansøgning

Vi indkalder løbende til samtaler.

Send din ansøgning via “Send ansøgning” og vedhæft både ansøgning og CV.

Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Denne stilling er publiceret af Guldborgsund Kommune via jobnet.dk