Plejehjemsplejere Haderslev - Dagvagt
Social- og sundhedshjælpere til dagvagter søges til Haderslev Friplejehjem. Du skal være uddannet inden for faget og kunne varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver med ordentlighed og respekt. Stillingen omfatter arbejde på alle ugens syv dage med weekendvagt hver anden uge. Du kommunikerer anerkendende med beboere, pårørende og kolleger og bidrager til en kultur, hvor mennesket står i fokus. Ansøgningsfristen er 25. november 2026.
Social- og sundhedshjælper stilling ved Haderslev Friplejehjem, Region Syddanmark
- Haderslev, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 25. november 2026
- Oprettet: 23. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper
Banker dit hjerte for sundhedsfaglig praksis og omsorg for ældre? Vil du, som social- og sundhedshjælper, være en del af en fantastisk arbejdsplads, hvor vi arbejder sammen om at give beboerne en god og indholdsrig hverdag?
Haderslev Friplejehjem søger social- og sundhedshjælpere til dagvagter fordelt på alle ugens syv dage med weekendvagt hver 2. uge i faste teams.
På Haderslev Friplejehjem ønsker vi at skabe et hjem for vores 60 beboere – et hjem, hvor medmenneskelig pleje og omsorg er i fokus, og hvor vi møder hinanden med ligeværdighed og respekt. Et hjem er blandt andet kendetegnet ved god og kærlig pleje og omsorg funderet i god faglighed, og vi søger derfor endnu en Social- og sundhedshjælper, som kan se sig selv bidrage ind i det.
Vi søger dig som:
- er uddannet social- og sundhedshjælper
- kan være med til at skabe en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus.
- ser frem til at være tæt på beboere og pårørende.
- vil byde ind med faglighed, viden og erfaringer fra uddannelse og/eller tidligere jobs.
- kan varetage grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver og sætter en ære i at gøre det med ordentlighed og respekt.
- kan kommunikere på en anerkendende måde med beboere, pårørende og kolleger – også i travle tider.
Vi tilbyder:
- en arbejdsplads, hvor vi møder mennesker med tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på Haderslev Friplejehjem.
- en arbejdsplads med en uformel omgangstone og ledelse i øjenhøjde.
- en arbejdsplads hvor faglighed og udvikling er i højsæde.
- et godt arbejdsmiljø, hvor vi spiser sammen med vores beboere.
- mulighed for at deltage i relevante kurser, også i regi af Danske Diakonhjem.
- stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag, og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på Haderslev Friplejehjem.
- fleksibilitet i arbejdsplanen, så arbejde og privatliv går hånd i hånd.
Om stillingen
- Stillingen er en dagvagtsstilling på 30-32 timer, med arbejde hver 2. weekend.
- Ansættelsessted er Haderslev Friplejehjem, Skallebækvej 9, Haderslev.
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
- Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
- Fordelagtig madordning
Ansøgningsfristen er d. 25. november 2026. Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- afdelingsleder Thina Thuehøj Christensen på mail ttch@diakon.dk eller tlf.nr.: 7330 0237
- Alternativt på vores hovednummer 7330 0230.
Søg via det grønne link herunder
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om HJEMMET
Haderslev Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt, skabt og værdifuldt. Det skal gennemsyre vores omsorgsarbejde, så den enkelte beboer, ud over at være en del af fællesskabet på hjemmet, oplever, at det er deres eget hjem. Det gør vi bl.a. ved at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis.
Samtidig er stærke fagfagligheder en forudsætning for at kunne give et godt omsorgstilbud. De mennesker, der er en del af Haderslev Friplejehjem, skal arbejde ud fra ovenstående værdigrundlag og have en faglig stolthed og lyst til at bruge den ind i arbejdet. Værdierne gælder alle på hjemmet uanset arbejdsopgaver. Vi vil prioritere uddannelse og kurser til medarbejderne, så alle er indforstået med, hvordan vi udlever vores værdier og bringer faglighederne i spil sammen med beboerne.
Læs mere på www.haderslevfriplejehjem.dk eller følg os på Facebook: https://facebook.com/HaderslevFriplejehjem/
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 42 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
Denne stilling er publiceret af Haderslev Friplejehjem via jobnet.dk

