Plejehjælper Tønder - Leve-bo-grupper

Tønder Kommune søger en social- og sundhedshjælper til Plejecenter Digegården til fastansættelse fra 1. juli 2026. Kandidaten skal være uddannet social- og sundhedsassistent eller -hjælper med anerkendende tilgang til beboere og kolleger. Du skal kunne tage ansvar, være initiativrig, arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt i blandede vagter. Ansøgningsfrist: 31. maj 2026.

Social- og sundhedshjælper stilling ved Tønder Kommune, Region Syddanmark

  • Tønder, Region Syddanmark
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 31. maj 2026
  • Oprettet: 30. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedshjælper

Har du lyst til at gøre en forskel – hver dag? Har du hjertet på rette sted, og trives du i et miljø, hvor både faglighed, nærvær og personlig udvikling vægtes højt? Så kan du meget vel være den næste kollega, vi glæder os til at byde velkommen på Digegården.

På Plejecenter Digegården i Højer søger vi lige nu en social- og sundhedshjælper til fastansættelse fra den 1. juli 2026, eller efter aftale. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge i blandede vagter, hovedsageligt aftenvagter, men vi lytter gerne, hvis du ønsker et andet timetal eller vagttype.

Om Digegården

Digegården er et plejecenter med en lang historie og et varmt hjerte. Huset er oprindeligt fra 1957 og er senere moderniseret og ombygget, så vi i dag rummer 4 leve-bo-grupper og en gruppe til midlertidige ophold. Her bor 29 beboere og 3 borgere i midlertidige pladser.

Vi arbejder i 3 teams, og du bliver en vigtig del af ét af dem – sammen med både social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, hvor I sammen løser de daglige pleje- og omsorgsopgaver.

Hos os vil du opleve

  • et arbejde med faglige udfordringer og udvikling – særligt fordi kompleksiteten hos nye beboere er stigende
  • et tæt, professionelt og lærerigt samarbejde med sygeplejen
  • en nærværende og varm atmosfære, hvor beboernes trivsel altid kommer først
  • stor indflydelse, fleksibilitet og plads til at præge din egen arbejdsdag
  • fokus på et trygt, sundt og sikkert arbejdsmiljø.

Vi søger en kollega, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • møder både beboere og kolleger med en anerkendende tilgang
  • tør tage ansvar og sige både til og fra
  • er initiativrig og bruger sin faglighed aktivt
  • bidrager med godt humør og fællesskabsånd
  • kan arbejde selvstændigt – men også samarbejde på tværs af fagligheder og teams.

Vil du vide mere?

Så kontakt gerne plejecenterleder Malene Skovmark på tlf. 30 34 70 19 eller e-mail malsko@toender.dk

Vi holder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Du søger stillingen ved at sende ansøgning, CV og anden dokumentation elektronisk via ansøgningslinket. Du modtager en kvittering for ansøgningen, men vær opmærksom på, at kvitteringen og en eventuel invitation til samtale kan ende i dit spamfilter.

Denne stilling er publiceret af Tønder Kommune via jobnet.dk