Ph.d.-koordinator Kvanteforskning - KU København

Institut for Matematiske Fag søger en Ph.d.-koordinator til udvikling af kvanteforskerprogrammet QISTgrad under Villum Fondens bevilling. Rollen omfatter ansættelsesprocesser, projektstyring og markedsføring samt koordination mellem Københavns Universitet og DTU. Kandidaten skal have erfaring med administrative opgaver, event-facilitering, branding og relationsskabelse. Engelsk på højt niveau er påkrævet. Tiltrædelse 15. september 2026. Ansøgningsfrist: 28. juni 2026.

Specialkonsulent stilling ved KU- SCIENCE – CHEM og MATH og NBI-HCØ - Kbh., Region Hovedstaden

  • Kbh., Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 28. juni 2026
  • Oprettet: 12. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Specialkonsulent



Institut for Matematiske Fag – Jobopslag

Institut for Matematiske Fag på SCIENCE på Københavns Universitet søger en Ph.d.-koordinator (specialkonsulent) med tiltrædelse 15. september 2026.

Om os

Ph.d.-koordinatoren vil arbejde på en fondsbevilling fra Villum Fonden om udvikling af Ph.d.-programmet, QISTgrad. Bevillingen ligger på forskningscenteret QMath, der arbejder med den matematiske forståelse af kvanteforskning.

QISTgrad er en videreudvikling af samarbejdet mellem KU og DTU om at skabe kvanteforskere. Samarbejdet har allerede udviklet kandidatgraden i Quantum Information and Science (MSc QIS) og har nu yderligere søsat Ph.d.-programmet, QISTgrad. Ph.d.-programmet har fem ansættelsesrunder, den første var i foråret 2026. Den næste bliver i foråret 2027.

Arbejdsopgaver

Opgaverne vil bestå af:

  • Sammen med HR-afdelingerne på KU og DTU at udarbejde nyt Ph.D.-call, evaluere på processen, samt opdatere og udvikle årshjul for ansøgningsprocessen
  • Dialog med forskere og interessenter med hensigt at udvikle og styrke programmet samt sikre en god balance mellem de to universiteter, herunder koordination af kommunikation/koordination mellem ansøgere og vejledere i processen
  • Kommunikation og markedsføring, herunder vedligeholdelse af program-hjemmeside og LinkedIn-profil, branding og markedsføring til internationale samarbejdspartnere, forskningsattacheer, annoncering på uddannelses-/forskningsportaler og koordinering af kort markedsføringsfilm
  • Kontakt til økonomiafdelingen og Villum Fonden om opsætning af økonomiafrapportering/rebudgettering, input til første rapport til fonden og fremdrift på projektet, samt økonomistyring mellem KU og DTU
  • First contact for ansøgerne, herunder hjælp til praktiske spørgsmål om bolig, status/svar på ansøgninger osv.
  • Opstart af netværk mellem QIS og QISTgrad samt på bredere niveau, planlægning af aktiviteter, samt koordination af videnskabelige og sociale events
  • Sekretær for styregruppen (indkalde og følge op på styregruppemøder, vedligehold og udvikling af SharePoint)

Du kan læse mere om QISTgrad her: VILLUM Quantum Science and Technology Graduate Program – University of Copenhagen.

Vi forventer

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kandidatuddannelse, retningslinjen er mindre vigtig, så længe du er en stærk generalist
  • Har erfaring med ansættelsesprocesser og har arbejdet med evaluering af samme
  • Har flair for administrative opgaver, koordinering og planlægning, herunder har erfaring med planlægning og facilitering af sociale og videnskabelige events
  • Har erfaring med projektstyring og kan finde kreative løsninger – det er en fordel, hvis du har erfaring med LEAN
  • Har erfaring med branding og markedsføring, herunder hjemmesider og LinkedIn-profiler
  • Er god til at skabe relationer til både kolleger og studerende, da du vil spille en central rolle i at opbygge og videreudvikle et alumne-netværk, ligesom du vil have kontakt med kolleger på alle niveauer
  • Er initiativrig, selvstændig, proaktiv og kan kommunikere med alle
  • Taler og skriver engelsk på højt niveau

Vi tilbyder

  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer med plads til sjov i hverdagen
  • Et tværfagligt miljø med store ambitioner om at gøre Danmark til en aktør i verdensklasse på kvanteområdet
  • Ansættelse som specialkonsulent
  • Arbejdsplads centralt beliggende ved Vibenshus Runddel

Bemærk

Stillingen er ledig som følge af kontraktudløb for den nuværende Ph.d.-koordinator.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 3 dage/22,2 timer pr. uge. Vi har flekstid.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket “SØG STILLINGEN” nederst i opslaget) senest den 28. juni 2026.

Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Mette Ahm Sigh mesi@nexs.ku.dk.

Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Denne stilling er publiceret af KU- SCIENCE – CHEM og MATH og NBI-HCØ via jobnet.dk