Paramediciner Køge - Region Sjælland døgnvagt
Ambulance Sjælland søger ambulancebehandler eller paramediciner til to ledige stillinger ved Køge Ambulancebase i Område Nord. Du bliver del af et fagligt stærkt team med fokus på kvalitet i patientbehandlingen og arbejdsmiljø. Stillingen omfatter enten døgnvagt eller effektive hold. Du skal have kørekort C1, straffeattest og børneattest. Ansøgningsfrist: 23. september 2026.
Ambulancefører stilling ved Region Sjælland - Køge, Region Sjælland
- Køge, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 23. september 2026 — Om 2 dage
- Oprettet: 20. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Ambulancefører
Er du Ambulance Behandler eller Paramediciner og har du lyst til at ansættes på effektive hold eller døgn hold i Ambulance Sjælland Område Nord, så læs mere her.
Vi søger en Ambulance Behandler eller Paramediciner til at køre ambulance som enten effektiv eller på døgn. Vi har nemlig to ledige stillinger.
Køge Ambulancebase – Regionens største
Basen rummer i alt 77 medarbejdere, herunder:
- 11 APM (Køge/Stege)
- 20 døgnhold (Køge/St. Heddinge)
- 12 Effektive hold (Køge/ Hårlev/ Hvalsø)
- 23 patienttransporter
- 17 elever
Køge er både en stor og fagligt stærk base med mange funktioner samlet ét sted – og med et tæt samarbejde på tværs af vagttyper og kompetencer.
Døgnvagt
Effektiv
Som Ambulance Behandler eller Paramediciner i Område Nord bliver du en del af et velfungerende team med høj faglighed, stærkt kollegaskab og fokus på samarbejde. Vi arbejder målrettet med kvalitet i patientbehandlingen og med at skabe en arbejdsplads præget af arbejdsglæde, udvikling og psykologisk tryghed.
Du vil få en hverdag med varierende og meningsfulde opgaver, hvor beslutningskompetence, selvstændighed og samarbejdsevner er afgørende.
Vi arbejder på hele tiden at bibeholde det gode arbejdsmiljø og trivsel, som er en fællesindsats fra alle.
Området ledes af Michael Krobæk og Tabita Grønvold, som ser frem til – i samarbejde med dig og dine kolleger – at drive Ambulance Sjælland frem mod en spændende fremtid. Hvis du trives i en dynamisk og til tider travl hverdag, hvor nytænkning, arbejdsglæde og tæt dialog med ledelsen er i fokus, ser vi frem til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores hold.
Det praktiske…
Du skal kunne fremvise tilfredsstillende straffeattest, børneattest og have kørekort C1.
Ansættelsesforhold
Natarbejde
Bliv en del af noget større
Når du arbejder i Præhospitalt Center, bliver du en del af holdet bag den akutte og præhospitale indsats i Region Sjælland. Her arbejder dispatchere, planlæggere, forskere, behandlere og administrative medarbejdere side om side for at sikre, at hjælpen når frem.
Nogle sidder ved telefoner, andre udvikler løsninger, planlægger ruter eller forsker i bedre behandling. Fælles er, at vi arbejder for, at borgerne får hurtig, tryg og professionel hjælp – hvad enten det handler om akutberedskab, lægevagt, befordring, hjemme-behandling, uddannelse eller nye måder at gøre tingene på.
Du får en hverdag, hvor fagligheder mødes, og hvor din viden bliver brugt. Med ansvar, sparring og kolleger, der hjælper hinanden i mål. Og et arbejdsliv, hvor du kan mærke, at det du laver, gør en forskel for mennesker, du måske aldrig møder.
Hvis du vil arbejde et sted, hvor samarbejde er nødvendigt, udvikling sker midt i driften, og opgaven altid starter hos borgeren, så er der plads til dig hos os.
Dagligdagen i Præhospitalt Center kan være meget omskiftelig med uforudsigelige opgaver. Tag gerne et kig på vores Facebook, LinkedIn og Instagram-profil, hvor du kan følge med i hverdagen i Præhospitalt Center.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk


