Palliativlæge Nykøbing F - Udkørende team

Speciallæge eller overlæge til det udkørende palliative team i Nykøbing Falster søges. Du skal varetage kliniske vurderinger og koordinering på tværs af sektorer for patienter med komplekse behov i eget hjem. Stillingen kræver relevant speciallægeuddannelse, interesse for palliation og evne til tydelig kommunikation. Der tilbydes stor selvstændighed og tæt patientkontakt. Ansøgningsfrist: 18. maj 2026.

Læge stilling ved Region Sjælland - Nykøbing F, Region Sjælland

  • Nykøbing F, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 18. maj 2026
  • Oprettet: 13. april 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Speciallæge/overlæge til Palliativ Enhed – udkørende team, Nykøbing F.

Vil du arbejde med specialiseret palliation helt tæt på patienternes hverdag – i deres eget hjem og i samarbejde med mange aktører?

Vi søger en speciallæge eller overlæge til vores udkørende palliative team i Nykøbing Falster med ambulant funktion.

Stillingen er blevet ledig, da en af vores værdsatte kolleger har valgt at opsige sin stilling for at realisere en livsdrøm om at sejle sydpå med sin familie.

Om stillingen

Du indgår i det udkørende team med ansvar for lindring af patienter med komplekse behov i eget hjem og i ambulant regi. Arbejdet omfatter kliniske vurderinger, samtaler med patienter og pårørende samt koordinering på tværs af sektorer for at sikre sammenhængende forløb.

Om os

Palliativ Enhed dækker hele Region Sjælland og består af både sengeafsnit og udkørende teams. Teamet i Nykøbing har en central funktion på Lolland-Falster og samarbejder tæt med praktiserende læger, kommuner, hospitalsafdelinger og hospice.

Vi er i løbende udvikling med fokus på at styrke det udkørende tilbud og skabe bæredygtige arbejdsgange. Du bliver en del af et fagligt fællesskab med gode muligheder for sparring.

Stillingen giver stor grad af selvstændighed, tæt patientkontakt og mulighed for faglig fordybelse. Der er desuden mulighed for at kombinere med funktion i det palliative sengeafsnit i Køge.

Om dig

Du er speciallæge i et relevant speciale og har interesse for palliation. Du kommunikerer tydeligt, trives i samarbejde og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • En meningsfuld klinisk hverdag i et speciale, hvor kvalitet og relationer er i centrum.
  • Mulighed for deltid.

Kontakt os hvis du vil vide mere – Vi vil gerne snakke.

Ansættelses samtale forventer 21.05.26 i Nykøbing Falster.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Denne stilling er publiceret af Region Sjælland via jobnet.dk