Palliativ plejer Måløv - OK-Fonden hospice

Ok-Fonden Hospice Søndergård søger sygeplejersker til specialiseret palliativ pleje og omsorg for døende patienter og deres pårørende. Du skal være uddannet sygeplejerske med evne til både helhedspleje og kompleks sygepleje. Palliationserfaring er en fordel, men ikke krav. Vigtig er din evne til anerkendende kommunikation og tværfagligt samarbejde. Stillingen omfatter 32-37 timer i blandede vagter med weekendarbejde hver tredje weekend. Ansøgningsfrist: 26. maj 2026.

Sygeplejerske stilling ved OK-Fonden - Måløv, Region Hovedstaden

  • Måløv, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 3 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 26. maj 2026
  • Oprettet: 4. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske

Brænder du for at levere kvalitet i den specialiserede palliation, og mener du også, at livet skal leves – hele livet? Så er et job som sygeplejerske på Hospice Søndergård måske noget for dig.

Vi søger sygeplejersker, der har lyst til at yde pleje og omsorg for mennesker, som er i den sidste del af livet, og som har fysiske, psykiske, sociale, følelsesmæssige og/eller åndelige behov, der kræver en specialiseret indsats. Samtidig kræver jobbet, at du også formår at skabe nærvær og yde omsorg til pårørende, som står for at skulle tage afsked med en kær.

På Hospice Søndergård tager vi altid udgangspunkt i patientens ønsker, og vi gør os umage hver eneste gang. Patienterne kommer med meget forskellige plagsomheder, som vi i fællesskab gør alt, hvad vi kan for at afhjælpe. Det kræver et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi observerer, undrer os og er kreative og nysgerrige sammen.

Dine kvalifikationer

Du er uddannet sygeplejerske og skal kunne varetage både helhedspleje af patienterne samt den mere komplekse sygepleje. Det er en fordel, at du har en bred klinisk erfaring og gerne palliationserfaring – men det er ikke et krav.

Du skal kunne være i det univers af følelser, som udspiller sig, når man er tæt på livets afslutning, og du skal have lyst til at samarbejde med både patienter, deres pårørende og dine kollegaer. Det er vigtigt, at du evner at kommunikere anerkendende og positivt.

Vores arbejdsplads

Du får rig mulighed for at bruge og udvikle din faglighed. Vi tilbyder en arbejdsplads, med højt til loftet og mulighed for at levere god kvalitativ pleje og behandling.

Du bliver del af et ansvarligt team, hvor vi passer godt på hinanden. Vi er en tværfaglig gruppe bestående af:

  • sygeplejersker
  • klinisk sygeplejespecialist
  • læger
  • fysioterapeut
  • socialrådgiver
  • sekretærer
  • kostfaglige
  • pedel
  • frivilligkoordinator
  • frivillige

Du vil opleve et stort overskud hos alle til at hjælpe og vejlede.

Tværfaglige konferencer, supervision, undervisning og personalemøder er en del af vores hverdag – som vi forventer at du vil indgå aktivt i.

Vi har udarbejdet et grundigt introduktionsprogram med mentorordning. Som udgangspunkt vil du de første 14 dage, ikke tælle med i normeringen. Der vil være tæt opfølgning ved din mentor og/eller vores kliniske sygeplejerspecialist, ligesom du altid vil kunne bruge dine kolleger til sparring.

Stillingen er på 32-37 timer i blandede vagter, med weekendarbejde hver 3. weekend.

OK-Fonden Hospice Søndergård tilbyder desuden:

  • Sundhedsforsikring
  • Madordning hele døgnet til en favorabel pris
  • Firmatilbud, blandt andet fitness, hotelkæder, zoo m.m.

Vores omgivelser

Hospice Søndergård ligger naturskønt, og husets 16 patientstuer har alle udsigt til et smukt søområde. Hos os er der plads til både privathed og fællesskab for patienterne og deres pårørende, og vi sætter en ære i at gøre huset så hjemligt som muligt, hvor alle skal føle sig velkomne.

Vi oplever, at musik skaber stor værdi, og vi har derfor ofte musikere på besøg. Husets harpeterapeut kommer desuden på besøg hver uge.

Foruden de 16 patientstuer på hospice har vi også tilknyttet et udekørende team, som leverer en specialiseret palliativ indsats til ca. 35 samtidige borgerforløb i eget hjem.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marina Pletner tlf.: 23260550 eller hospicechef Maria Balle på mobil 23274498. Du er også meget velkommen til at aftale et besøg, så du kan se huset.

Bemærk, at ansøgningsfristen den 26. maj 2026 er vejledende, da vi holder samtaler løbende.

Ansættelsesstart pr. 1. juli eller efter aftale.

Denne stilling er publiceret af OK-Fonden via jobnet.dk