Palliativ plejer Højby - Aftenvagt SSA
Odsherred Kommune søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt (15.00-23.00) på Lysningen. Du skal varetage palliativ og rehabiliterende pleje for borgere med komplekse behov samt samarbejde i tværfagligt team om planlægning og dokumentation. Erfaring inden for området forudsættes. Du skal være selvstændig, kommunikativ og have empatisk tilgang. Ansøgningsfrist: 30. juni 2026.
Social- og sundhedsassistent stilling ved Odsherred Kommune - Højby, Region Sjælland
- Højby, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 30. juni 2026
- Oprettet: 2. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Social- og sundhedsassistent
Lysningen i Odsherred søger en social og sundhedsassistent til fast aftenvagt (15.00-23.00).
Her arbejder vi med palliative og rehabiliterende borgerforløb. Så hvis du finder det spændende, så kom og vær en del af et fagligt fællesskab, hvor der altid er mulighed for sparring med kollegaerne.
Lysningen – en ny og spændende arbejdsplads
Lysningen er en ny enhed under opbygning, og vi har på nuværende tidspunkt 8 sengepladser åbne. I løbet af efteråret udvider vi til 12 sengepladser: målet er 6 palliative og 6 rehabiliterende pladser. Så er du frisk på at være med på rejsen og deltage i arbejdet med at bygge et nyt sted, så kom og vær med. Rejsen fortsætter ind i 2027, hvor vi forventer at vores pladser konverteres til omsorgspladser hørende under Region Sjælland. Vi er på vej mod en spændende fremtid, hvor der er mulighed for at sætte sit præg på arbejdspladsen og vi søger dig, der vil være med på rejsen!
Dine arbejdsopgaver
- Palliativ og rehabiliterende pleje og støtte til borgere med komplekse behov
- Samarbejde med tværfagligt team om planlægning og gennemførelse af pleje og behandling
- Dokumentation og opfølgning på borgernes forløb
- Deltagelse i møder og udvikling af afdelingen
Vi forventer
- Social- og sundhedsassistentuddannelse
- Erfaring med palliativ og rehabiliterende pleje og omsorg
- Evne til at arbejde selvstændigt og i et team
- God til kommunikation og samarbejdsevne
- Empatisk og holistisk tilgang til borgerne
- Medansvar i at vi lykkes som team
Vi tilbyder
- En spændende og meningsfuld arbejdsplads med fokus på høj faglig kvalitet og trivsel
- Mulighed for at være med til at udvikle vores enhed
- Tid til den enkelte borger
- Supervision
- Faglig sparring i hverdagen i teamet der kun består af Sygeplejersker og Social og sundhedsassistenter
Og så er der ikke langt til…
Lysningen ligger lige ved rute 21, så vejen hertil er hurtig og lige ud af landevejen, så du har mulighed for at kombinere arbejde og liv i en af Danmarks smukkeste egne.
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, er du velkommen til at sende din ansøgning og/eller til at kontakte Birgitte Bjerre, Teamleder, tlf.: 25229969, hvis du har brug for at høre lidt mere.
Der vil være ansættelsessamtaler løbende. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Der vil ved ansættelse blive indhentet en strafffeattest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne stilling er publiceret af Odsherred Kommune via jobnet.dk

