Pædiatrisk sygeplejerske Gistrup - Akutmodtageafsnit
Sygeplejerske søges til fast stilling fra 1. oktober 2026 i Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Stillingen omfatter arbejde i både ambulatorie og akutmodtageafsnit med børn og unge i alderen 0–18 år. Du skal have erfaring som sygeplejerske, være selvstændig og handlekraftig samt kunne arbejde i skiftende vagter. Ansøgningsfrist: 3. august 2026.
Sygeplejerske stilling ved Hospitalsbyen - Gistrup, Region Nordjylland
- Gistrup, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 3. august 2026
- Oprettet: 11. juni 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Sygeplejerske
Brænder du for at arbejde med børn, unge og deres familier? Og finder du det spændende at veksle mellem planlagte og akutte sygeplejeopgaver? Så er det måske dig, vi søger som vores nye kollega i Børne- og Ungeafdelingen – en afdeling i udvikling, og hvor samarbejde, faglighed og fleksibilitet er nøgleord.
Om stillingen:
Vi søger sygeplejersker til fast stilling fra 1. oktober 2026 i dag/nattevagt. Stillingen er fordelt mellem:
-
Ambulatoriet
– hvor vi varetager elektive forløb og udredning og behandling for børn og unge i alderen 0-18 år.
-
Akutmodtageafsnit
– hvor vi tager imod akut syge børn og unge i alderen 0–18 år.
Vi arbejder familiecentreret og prioriterer høj kvalitet i både behandling og kommunikation med børn/unge og deres familier. Hos os får du en kombineret stilling, hvor du både har mulighed for at fordybe dig i et pædiatrisk subspeciale og samtidig indgå i det akutte og uforudsigelige arbejde i modtageafsnittet. Det kræver både faglig nysgerrighed, ro og evne til at bevare overblik og handlekraft i pressede situationer.
Hvem er vi:
Børne- og Ungeafdelingen rummer flere funktioner på højt specialiseret niveau og dækker bredt inden for pædiatrien.
Ambulatoriet for børn og unge:
Vi modtager børn og unge til udredning, opfølgning og behandling inden for bl.a.:
- Infektioner, allergi og astma
- Epilepsi og multihandicap hvoraf nogen får baclofen– og botoxbehandling.
- Ernæring og trivsel
- Endokrinologiske problematikker og test
- Mave-tarmsygdomme
- Psykosociale årsager
- Hjertesygdomme
- Reumatologi.
- Nefrologi
- Videnscenter for overvægt.
Åbningstiden er mandag–fredag kl. 7.30–15.30.
Akutmodtageafsnit for børn og unge
Vi modtager akut syge børn og unge med mange forskelligartet tilstande. Både kirurgiske og medicinske sygdomme bl.a.:
- Lungebetændelse, feberkramper, astmatisk bronkitis og meningitis
- Kirurgiske/urologiske/abdominale tilstande
- Børn der kommer på grund af forværring af deres kroniske sygdom
Cirka 1/3 af patienterne indlægges, mens de øvrige færdigbehandles i modtagelsen. Akutmodtageafsnittet har ligeledes 4 sengepladser til de mindst komplicerede patientforløb.
Vi tilbyder dig
- En fagligt spændende og varieret hverdag
- Mulighed for specialisering og faglig fordybelse
- Et stærkt og tværfagligt kollegialt fællesskab
- Et individuelt tilpasset introduktionsforløb
- 3-dages børnekursus
- Supervision og debriefing ved svære hændelser
- Høj grad af fleksibilitet og indflydelse på vagtplan
- En årlig fagdag for alle sygeplejersker
Om dig
Du:
- Har lyst til at arbejde med både subspecialisering og akut pædiatrisk sygepleje
- Har erfaring som sygeplejerske – gerne med Børn og Unge
- Brænder for samarbejdet med Børn, Unge og familier
- Er selvstændig, ansvarlig og handlekraftig
- Tager initiativ og har fokus på muligheder frem for begrænsninger
- Trives med skiftende vagter og kan arbejde i weekender
- Har lyst til faglig udvikling og aktivt bidrag til afdelingens udvikling
- Er god til at samarbejde og kommunikere – både i tale og skrift
Vagtforhold og praktisk info
- Vagter: Maks. hver 3. weekend (8-timers vagter) + 6–8 vagter over 4 uger
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke ledende personale på sundhedskartellets område indgået med Dansk Sygeplejeråd
- Børneattest indhentes før ansættelse
- Der afholdes samtaler den 18, august 2026
Vil du vide mere
Kontakt gerne ledende oversygeplejerske Mette Esbensen på mail: mee@rn.dk eller på mobil 22137436.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen – er det dig?
Det Grønne Børne- Ungeunivers
Vi tager ansvar for bæredygtighed på tværs af hele Børne- og Ungeafdelingen. Vi tænker GRØNT og tager bæredygtige valg i forhold til klimakampen. Vi føler en forpligtelse og et moralsk ansvar for at sikre en sund klode i fremtiden – det er netop vores patienters fremtid, det handler om.
Denne stilling er publiceret af Hospitalsbyen via jobnet.dk

