Pædiatrilæge Aarhus - Børnepsykiatri & forebyggelse

Aarhus Kommune søger en kommunal Børn og Unge-læge til midlertidig ansættelse i Sundhed, Børn og Unge. Du udfører lægefaglige undersøgelser af børn i mistrivsel og yder vejledning til skoler, dagtilbud og forældre. Arbejdet foregår i tværfagligt samarbejde med psykologer, pædagogiske konsulenter og andre fagpersoner. Du skal have lægefaglig baggrund med erfaring inden for almen medicin, pædiatri eller børne- og ungdomspsykiatri samt stærke formidlingsevner. Stillingen er på 18-25 timer ugentligt i 40 uger årligt fra august 2026. Ansøgningsfrist: 27. maj 2026.

Læge stilling ved Aarhus Kommune - Viby J, Region Midtjylland

  • Viby J, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 27. maj 2026
  • Oprettet: 8. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Læge

Om jobbet:

Vi søger en kommunal Børn og Unge-læge til Sundhed, Børn og Unge, Aarhus Kommune, som vil være med til at gøre en forskel for børn og unge (0-18 år) med forskellige vanskeligheder.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Lægefaglig undersøgelse af børn i mistrivsel, og efterfølgende tilbagemelding og vejledning til skoler, dagtilbud og forældre. Undersøgelse og vejledning foregår typisk i et tværfagligt samarbejde med andre relevante fagpersoner – bl.a. psykologer, pædagogiske konsulenter, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, læger fra almen praksis og hospitaler.
  • Rådgivning/psykoedukation til forældre og samarbejdspartnere om børns udvikling, fysiske- og psykiske vanskeligheder og smitsomme sygdomme i skoler, dagtilbud og sundhedsplejen.
  • Rådgivning af samarbejdspartnere i Socialforvaltningen – bl.a. i forbindelse med målgruppevurderinger af børn.

Din profil:

Faglig og erfaringsmæssig

  • Du har en lægefaglig baggrund og stor erfaring med børn og unge-området og grundig viden om børn og unges udvikling og sygdomme.
  • Du har som udgangspunkt en hoveduddannelse i almen medicin, pædiatri eller børne- og ungdomspsykiatri eller alternativt betydelig viden og erfaring indenfor et eller flere af nævnte fagområder.
  • Du har erfaring med at indgå i et bredt tværfagligt samarbejde og har forståelse for og lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation.
  • Du har stærke formidlingsevner og kan gøre din lægefaglige viden forståelig og brugbar for børn, unge, forældre og samarbejdspartnere med andre fagligheder.

Personligt

  • Du er dygtig til at samarbejde og det falder dig naturligt at møde andre med tillid og respekt.
  • Du har et stort personligt drive, arbejder selvstændigt og har samtidig en god fornemmelse for, hvornår dit arbejde kræver involvering af samarbejdspartnere og ledelse.
  • Du har et godt overblik, kan lide at arbejde med ”mange bolde i luften” på én gang og er god til at prioritere i mangeartede opgaver.
  • Du har en positiv, nysgerrig og fleksibel tilgang til opgaver og kolleger.

Derfor skal du vælge os:

Du bliver en del af en velfungerende afdeling med et tværfagligt miljø, hvor kulturen er præget af stort engagement, høj faglighed og dedikation i forhold til at gøre en sundheds- og trivselsmæssig forskel for byens børn og unge. Du får et afvekslende, fleksibelt og selvstændigt job og bliver en del af et lægeteam med fem andre kommunale Børn og Unge-læger, hvor der er god mulighed for faglig sparring og udvikling. Samtidig får du et bredt netværk af samarbejdspartnere i Aarhus Kommune, Region Midtjylland og almen praksis.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.

Stillingen ønskes tiltrådt 11. august 2026. Der er tale om en midlertidig stilling på 18-25 timer/uge i 40 uger om året fra august 2026 til og med juni 2027. Du holder fri, når skolerne holder ferie og fridage. Det betyder, at der hen over et kalenderår er tale om en deltidsstilling på 16,5 – 22,2 timer pr. uge. Løn- og ansættelsesforhold fastsættes efter gældende FAKL-overenskomst.

Du bedes i ansøgningen angive, hvad du ønsker ift. timetal. Det endelige timetal aftales i forbindelse med samtaler og eventuel forhandling.

Hvis du vil vide mere:

Ansøgning

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk