Pædagogmedhjælper SFO Aarhus - Fleksible vikartimer
Skovvangskolen søger en pædagogmedhjælper til SFO for børn i 0.–3. klasse. Du skal være fleksibel, nysgerrig og have lyst til at være sammen med børn – erfaring som træner, spejderleder eller børnepasser er relevant. Stillingen omfatter 15 timer ugentligt fra 1. november 2026 til 31. december 2026 med mulighed for forlængelse. Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Skovvangskolen SFO - Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026
- Oprettet: 1. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Har du let til grin, kan du sætte gang i en fodboldkamp, finde på noget kreativt – og samtidig være den rolige voksne, når et barn har brug for hjælp eller trøst? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om jobbet:
Vi søger en pædagogmedhjælper til vores SFO på Skovvangskolen med start 1. november 2026. Stillingen er på 15 timer om ugen frem til 31. december 2026 med mulighed for forlængelse. Du bliver en del af vores SFO for børn fra 0.–3. klasse. Hos os er der gang i den. Den ene dag er du midt i en fodboldkamp på boldbanen, den næste kører du Mooncar i skolegården, og senere sidder du måske fordybet sammen med en gruppe børn i Krea. Det vigtigste er, at du har lyst til at være sammen med børnene. Ud over dine 15 faste timer vil der være mulighed for at få vikartimer.
Din profil:
Du behøver ikke have mange års erfaring eller en bestemt uddannelse. Vi er mere interesserede i, hvem du er, og hvad du kommer med. Måske har du været træner i en sportsklub, spejderleder eller du har været den faste børnepasser i familien eller på vejen. Eller måske ved du bare, at du er god sammen med børn og gerne vil have mere erfaring. Vi håber, at du er fleksibel og klar på, at to dage sjældent er helt ens. Er nysgerrig, åben og ikke bange for at spørge. Til gengæld får du en arbejdsplads med masser af liv, gode kolleger og børn, der hver dag sørger for, at arbejdet aldrig bliver kedeligt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen. Ugentligt timetal: 15 timer.
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om Skovvangskolen på skolens hjemmeside: Skovvangskolen. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Pædagogisk leder Jens Holtet tlf.: 41 85 67 79.
Har du lyst til at være den voksne, børnene glæder sig til at møde i SFO’en? Så glæder vi os til at høre fra dig.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 22.10.2026
Denne stilling er publiceret af Skovvangskolen SFO via jobnet.dk

