Pædagogmedhjælper Østerbro - Fritidsklub energisk

Pædagog eller pædagogmedhjælper søges til fritidsklubben Skjold på Østerbro. Du skal være en engageret voksen, der trives med at være aktiv sammen med børnene gennem leg, bevægelse og kreative projekter. Dine opgaver omfatter planlægning og gennemførelse af daglige aktiviteter, samt ansvar for klubbens kreative materialer. Du skal kunne skabe stærke relationer, møde børnene med nysgerrighed og humor, og være initiativrig. Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Pædagog stilling ved S/I Idrætsfritidsinstitutionen Skjold – FC - København, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Deltid
  • Hotjob
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 16. august 2026
  • Oprettet: 8. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du være den voksne, børnene glæder sig til at møde hver dag?

Hvem er vi?

Fritidsklubben Skjold

Vi tilbyder daglige obligatoriske aktiviteter, der fremmer trivsel, sundhed og relationer mellem børnene. Derudover arrangerer vi jævnligt ture og events – fx besøg i Tivoli, bowling, kreative værksteder og en årlig koloni.

Vores personalegruppe består af syv engagerede medarbejdere med forskellige kompetencer og baggrunde. Vi arbejder tæt sammen for at skabe en varm, tryg og sjov klubhverdag, hvor alle børn bliver set, hørt og trives.

Hvem søger vi?

engageret medarbejder

Hos os er det vigtigste ikke, om du er ekspert i kreative aktiviteter eller har en bestemt faglig profil. Vi leder efter en voksen, der har lyst til at være sammen med børn, en som kan skabe stærke relationer og sætte spændende aktiviteter i gang.

Du trives med at være aktiv sammen med børnene – hvad enten det er samarbejdslege, boldspil, kreative projekter eller bare en god snak over et brætspil. Du er nysgerrig, initiativrig og har mod på at prøve nye idéer af.

Dine arbejdsopgaver:

Som en del af personalegruppen bliver du en aktiv medspiller i børnenes hverdag, hvor du både er med til at planlægge, igangsætte og deltage i aktiviteter.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Planlægning og gennemførelse af klubbens daglige aktiviteter.

  • At skabe fællesskaber gennem leg, bevægelse og kreative projekter.

  • Ansvar for indkøb, struktur og vedligeholdelse af klubbens nuværende og kommende kreative aktiviteter.

  • At understøtte børnenes egne idéer og initiativer.

  • At deltage i ture, arrangementer, som kan ligge om aftenen og den årlige koloni.

  • At være en nærværende voksen, der bidrager til et trygt og positivt klubmiljø.

  • På sigt deltage i netværksmøder med skolen og blive kontakt voksen for en klasse.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet pædagog eller pædagogmedhjælper – det vigtigste er, at du brænder for arbejdet med børn.

  • Er god til at skabe relationer og møder børnene med nysgerrighed, humor og anerkendelse.

  • Har lyst til at planlægge og gennemføre aktiviteter, hvor børnene er aktive deltagere.

  • Har interesse for kreative aktiviteter, kan formidle det til børn og mod på at lære nye teknikker og idéer.

  • Har energi og lyst til at spille bold, lege, spille brætspil og generelt være en aktiv del af børnenes hverdag.

  • Er initiativrig, struktureret og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver.

  • Har lyst til at bidrage til et godt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

Hvorfor vælge Skjold?

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor idéer bliver til virkelighed. Vi tror på, at de bedste aktiviteter skabes af engagerede medarbejdere, og derfor får du stor frihed til at udvikle dine egne idéer og sætte dit præg på hverdagen, og vi glæder os til at høre, hvad du brænder for.

Vi leder ikke efter den perfekte medarbejder – vi leder efter den rette kollega. Hvis du kan se dig selv i beskrivelsen, håber vi, du har lyst til at sende en ansøgning.

Det praktiske:

  • Stilling:

  • Arbejdstid:

  • Opstart:

  • Løn- og ansættelsesvilkår:

  • Ansøgningsfrist:

  • Samtaler:

Ansøgning + cv:

Send din ansøgning og dit CV til Christian Welin Ahlerrk0r@kk.dk. (bemærk det er et 0 nul)

Vi glæder os til at høre fra dig!

Denne stilling er publiceret af S/I Idrætsfritidsinstitutionen Skjold – FC via jobnet.dk