Pædagogmedhjælper Marte Meo - København kommune

Pædagogmedhjælpere til børnehaveafdelingen i Børnehuset GAIA søges til op til 37 timer ugentligt. Du skal være varm og imødekommende, arbejde selvstændigt efter oplæring og tage aktivt ansvar i hverdagen. Erfaring er ønsket. Stillingen starter 1. august 2026. Ansøgningsfrist: 28. juni 2026.

Pædagogmedhjælper stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden

  • København, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 28. juni 2026
  • Oprettet: 11. juni 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper






Børnehuset GAIA


Børnehuset GAIA er et 0-6 års børnehus med tre vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Vi søger to pædagogmedhjælpere til stillinger på op til 37 timer om ugen til børnehaveafdelingen. Du må meget gerne med erfaring og kunne starte den 1. august 2026.

I Børnehuset GAIA har vi en god personalenormering, da vi har børn og familier, der, af mange årsager, kan være i en udsat position, som har brug for, at vi støtter og guider tæt på. For at det kan lykkes bedst muligt, er vi fire medarbejdere på hver stue samt en flyver i hver afdeling.

Børnehavens fire grupper er samlet på en etage, hvor vi har et tæt samarbejde og arbejdsfællesskab med fokus på børnene. Vi forventer, at du også som medhjælper tager aktiv del i og ansvar for hverdagen og arbejdsfællesskabet.

Det er vigtigt for os, at du har en varm og imødekommende udstråling, at du kan være en tydelig voksen med blik for ressourcerne hos børnene og bidrager positivt til at få det hele til at lykkes. Vi vægter, at du har en legende tilgang, er aktiv og tør sætte dig selv i spil. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, når du har fået oplæring, hvilket du løbende får.

Vi arbejder med Marte Meo som pædagogisk metode, og det ses i hverdagen i den anerkendende måde, vi arbejder med børnene og i samarbejdet med hinanden og med forældrene. Vi anvender også video som fagligt refleksionsredskab til at blive klogere på samspillet.

I GAIA har vi mange dejlige funktionsrum som fællesrum, sanserum, musikrum, børnekøkken og tumlerum, som vi bruger, når vi deler børnene op i mindre grupper og arbejder målrettet med at understøtte deres trivsel og udvikling. Derudover har vi to legepladser, og vi benytter desuden nærmiljøets mange legepladser og grønne områder, når vi tager på ture enten i vores ladcykler, på gåben eller med bussen.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- ogstraffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at kontakte os. Ring til pædagogisk leder Trine Bach Hermansen på 21 69 34 11.

Lyder det som en stilling for dig, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 28. juni 2026


Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk