Pædagogmedhjælper Aarhus C - Naturbørnehave
Pædagogmedhjælper til Vuggestuen Langenæsstien 6D søges til fast ansættelse med opstart 1. november, eventuelt tidligere. Stillingen omfatter 37 timer ugentligt, dog er færre timer muligt. Du elsker leg, er nysgerrig og initiativrig, og tør sætte dig selv i spil med børnene. Du er tryg ved at varetage pædagogiske aktiviteter med små børnegrupper og har lyst til praktiske ansvarsopgaver som varebestilling og indkøring af nye børn. Du rummes små børns følelser, bevarer roen og trives med at arbejde på tværs af huset. Ansøgningsfrist: 10. september 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland
- Aarhus, Region Midtjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 10. september 2026
- Oprettet: 27. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Om jobbet:
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men en ansættelse på færre timer om ugen er også en mulighed.
Vuggestuen Langenæsstien 6D er en del af Langenæs dagtilbud, der består af syv afdelinger. Fire 0-6 års afdelinger, heraf en naturbørnehave og tre vuggestuer.
Langenæsstien 6D er en lille vuggestue med 36-39 børn fordelt på tre stuer; Mariehønerne, Bænkebiderne og Myrerne. Vi er holder til i et charmende lille hus og bruger derfor alle vores arealer dagligt til mange forskellige ting. Vi bruger uderummet hver dag og er optaget af at skabe gode læringsmiljøer ude som inde. Alle børn og voksne er som udgangspunkt tilknyttet en af vores tre stuer, men vi samarbejder også ofte på tværs og hjælper hinanden ved behov.
Vi er meget optagede af at skabe gode legerelationer børnene imellem, og inddeler dagligt børnene i mindre grupper. På den måde har vi gode forudsætninger for at se og imødekomme alle børns forskellige udviklingsbehov og legeinteresser. Dagene i vuggestuen går med alt fra samling til motoriske lege i vores tumlerrum, kreative aktiviteter, tur i klapvogn eller ladcykel i nærområdet, en masse tid på vores legeplads og meget mere. I naboinstitutionen har vi et fælles naturlæringscenter, hvor vi ugentligt fodrer de eksotiske dyr sammen med en lille børnegruppe. Alle tre stuer arbejder efter et fast ugentligt skema, så børn og voksne ved hvad de skal hver dag. Det skaber genkendelighed for både børn og voksne. Hver fredag mødes vi i tumleren til en festlig fællessamling på tværs af stuerne.
Vi brænder for at skabe det gode børneliv og ser, at det er vigtigt, at du har lyst til at indgå på lige vilkår som resten af personalet. Vi arbejder bevidst med børneperspektivet og vores børnesyn kommer til udtryk i den anerkendende tilgang, de voksne har til barnet. Dette kommer også til udtryk, når vi håndterer de konflikter, der uvægerligt opstår. Vi skælder aldrig ud, og frem for at sige nej, anviser vi en anden vej, som barnet kan vælge. Alle børn er forskellige og vi tager udgangspunkt i børnenes ressourcer for at skabe den bedste hverdag for det enkelte barn fyldt med tryghed, omsorg, trivsel og læring.
Din profil:
- Der elsker legen, er nysgerrig, og initiativrig og tør sætte sig selv i spil i legen med børnene
- Der værdsætter guidning og vejledning fra kollegaer og leder, og har lyst til at udvikle sine pædagogiske kompetencer
- Der er tryg ved selv at varetage pædagogiske aktiviteter med en lille børnegruppe, da vi arbejder meget i små børnegrupper
- Der har lyst til egne ansvarsopgaver som eksempelvis varebestilling, hjælpe med indkøring af nye børn, mindre oplæringsopgaver og lignende
- Der har gode overbliksevner og vil bidrage til at organisere hverdagen på stuen
- Der evner at rumme små børns store følelser og bevare roen, også på dage hvor vilkårene kan udfordre
- Der trives i at arbejde på tværs af huset og træde til hvor det er nødvendigt
- Der vil bidrage til den positive tilgang til vores arbejde og vores gode arbejdsfællesskab, som vi i 6D værdsætter højt.
Derfor skal du vælge os:
- at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi brænder for den gode pædagogik, og arbejder systematisk på at opretholde en god pædagogisk kvalitet
- at blive en del af en personalegruppe, der værdsætter humor i hverdagen og hvor vi hjælper hinanden med et smil
- at blive en del af en vuggestue, med muligheder, udfordringer og gejst, som vi rigtig gerne vil have lige netop dit bidrag til
- at få mulighed for at få større praktiske og/eller pædagogiske ansvarsområder
- en aktiv arbejdsmiljøgruppe, som har fokus på en høj trivsel og forebyggelse af sygdom
- et forholdsvis ungt hus med medarbejdere mellem 22-40 år, der også laver sociale aktiviteter med hinanden
- en leder, der er tæt på i hverdagen.
Løn og ansættelsesvilkår:
Vi tilbyder ikke rundvisning forud for samtalerne, da vi ofte får 200+ ansøgningerne til disse stillinger.
Ansøgning
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk

