Pædagogisk Konsulent Næstved - Dagtilbudstilsyn
Næstved Kommune søger en pædagogisk konsulent til dagtilbudsområdet. Du skal gennemføre tilsyn i kommunale og private institutioner samt dagpleje med fokus på høj kvalitet og pædagogisk praksis. Som sparringspartner for ledere og medarbejdere bidrager du til udvikling af fællesskaber og læringsmiljøer. Opgaverne omfatter også administrative funktioner, vejledning og udviklingsindsatser på tværs af organisationen. Du har erfaring med pædagogisk praksis, kommunikation og gerne sagsbehandling. Ansøgningsfrist: 15. november 2026.
Pædagogisk konsulent stilling ved Næstved Kommune, Region Sjælland
- Næstved, Region Sjælland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 15. november 2026
- Oprettet: 21. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk konsulent
Vil du være med til at sikre, at alle børn oplever leg, læring og stærke fællesskaber i dagtilbud af høj kvalitet? Og har du fagligheden og de menneskelige evner til at føre tilsyn, vejlede og skabe fagligt engagement om god pædagogik?
Så er det måske dig, vi leder efter i Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse.
Om jobbet
Du bliver en del af en samarbejdsorienteret og kompetent konsulentgruppe, der understøtter den fælles kerneopgave i Næstved Kommune på 0-16 års området, nemlig at alle børn, uanset baggrund, skal være en del af værdifulde fællesskaber. Vi arbejder fokuseret på, at skabe stærke almenmiljøer og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Opgaverne i centret er mangeartede og spænder fra udvikling og projektledelse af nationale og kommunale initiativer til understøttelse af driftsopgaver, tilsyn, sagsoplæg og løbende rådgivning og sparring.
Dine opgaver
Det vil være en stor del af din opgaveportefølge at gennemføre tilsyn i kommunale og private institutioner samt dagplejen. Målet er dagtilbud af høj kvalitet, og således at medvirke til løbende forbedringer af pædagogisk praksis. Tilsynet indebærer dialogmøder med institutioner og forældre, ledersparring og personalemøder.
Som konsulent bliver du således en vigtig sparringspartner for områdeledere, daglige ledere og chefområdet, og du bidrager til at skabe fællesskaber og gode læringsmiljøer for alle børn.
Side om side med arbejdet med tilsyn, vil du løse forskellige administrative opgaver, fx håndtering af henvendelser fra borgere og beskrivelser af nye arbejdsgange og procedurer i organisationen. Du vil desuden arbejde med udviklingsopgaver fx afvikling af pædagogiske dage, oplæg og løbende vejledning af ledere og medarbejde i dagtilbud. Ligesom du vil indgå i udviklingsindsatser på tværs af forvaltninger, områder og dagtilbud.
Vi kan tilbyde
Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på, at forskellighed er en styrke, og at forskellige tilgange til problemstillinger er med til at sikre gode løsninger. Vi lægger også vægt på åbenhed og tilgængelighed, at der skal være højt til loftet, og at humor er vigtigt for et godt arbejdsmiljø.
Vi samarbejder tæt om opgaverne og sparrer systematisk med vores kolleger og ledere.
Om dig
Du brænder for arbejdet med børns trivsel, læring og deltagelse og har et solidt kendskab til dagtilbudsområdet. Det er også vigtigt for os, at du:
- har erfaring med pædagogisk praksisudvikling og kan vejlede, koordinere og bevare overblikket
- er god til at kommunikere og har flair for at formidle både på skrift og i mundtlige sammenhænge, fx oplæg
- er optaget af at inddrage ny viden og forskning i vores fælles opgaveløsning
- kan trives i både udviklingsopgaver og administrative opgaver
- har mod på og måske erfaringer med sagsbehandling, politisk sagsfremstilling og håndtering af lovgivning på området
- har god energi, gejst og er nysgerrig i mødet med andre
Du er formentlig uddannet pædagog med relevant efter – eller videreuddannelse. Det kan også være, at du har ledererfaringer og uddannelse
Du bliver en del af Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse (CDSF) i teamet Pædagogik, Læring og Udvikling, hvor konsulenter fra skole og dagtilbud arbejder sammen om at udvikle faglig kvalitet.
Relevant uddannelsesbevis og CV skal vedhæftes.
Løn- og ansættelsesvilkår
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Tiltrædelse
Arbejdstid pr. uge
Vil du vide mere
Ansøgningsfrist
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 47 og 48.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Denne stilling er publiceret af Næstved Kommune via jobnet.dk

