Pædagogisk konsulent med blik for stærke børnefællesskaber

Pædagogisk konsulent stilling ved Solrød Kommune - Solrød Strand, Region Sjælland

  • Solrød Strand, Region Sjælland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 16. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogisk konsulent

Denne opgave er alt for vigtig, så det bliver et genopslag, så vi kan få den helt rigtige kandidat.

Vil du være med til at sætte retning for kvaliteten i både dagtilbud og skoler?

Og kan du både tænke strategisk og stå med fødderne solidt plantet i praksis?

Så kan det være, det er dig, vi mangler.

Om jobbet

Som pædagogisk konsulent i Solrød Kommune får du en nøglerolle i udviklingen af hele børneområdet. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledere, medarbejdere og centerchefen – og du får lov til at gøre en reel forskel.

Dine opgaver spænder bredt. Du skal blandt andet:

  • være med til at sikre, at vores store politiske satsning – LIGA bliver til virkelighed
  • facilitere udviklingsprocesser i dagtilbud og skoler
  • understøtte ledere og medarbejdere i deres pædagogiske arbejde
  • føre pædagogisk tilsyn i kommunens dagtilbud og med de private pasningsordninger
  • arbejde med koblingen mellem almen- og special pædagogik
  • bidrage til at styrke fællesskabspædagogikken
  • bygge bro på tværs af centre, fagligheder og indsatser
  • samle trådene, når tingene bliver kompleks (og det gør de indimellem)

Tilsyn og kvalitetsudvikling

Du kommer til at arbejde med pædagogisk tilsyn – med fokus på at kvalitetsudvikling og praksisforbedring. Det betyder, at du:

  • sammen med en kollega planlægger og gennemfører tilsyn med afsæt i KIDS som observations- og vurderingsredskab.
  • omsætter observationer til konkret udvikling i praksis
  • er med til at skabe overblik over kvalitet og udviklingsbehov
  • understøtter lederne med handleplaner og sparring
  • faciliterer udviklingsprocesser i dagtilbud med behov for styrket praksis
  • underviser, formidler og kompetenceudvikler ledere og medarbejdere

Du får også en vigtig rolle, når vi åbner nye dagtilbud. Her er du med til at understøtte ledere og medarbejdere til at få en god start og et stærkt pædagogisk fundament.

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer

Vi står, som mange andre kommuner, med et stigende antal børn i udsatte positioner. Derfor skal vi tænke nyt. I den forbindelse har vi fået politisk opbakning til et 5-årigt udviklingsprogram LIGA – Lokale Inkluderende fællesskaber Gavner Alle.

Du bliver en central drivkraft i arbejdet med blandt andet:

  • mellemformer i dagtilbud og skoler
  • inkluderende pædagogiske tilgange
  • samarbejdet mellem PPR, Familiehuset og almenområdet
  • læringsmiljøer, hvor alle børn får deltagelsesmuligheder

Om dig

Vi leder efter dig, der både kan skabe faglig retning og stærke relationer. Du:

  • er pædagogisk uddannet – gerne med videreuddannelse
  • har solid erfaring fra praksis og kender den pædagogiske hverdag indefra
  • har måske også ledelseserfaring (det er et plus)
  • har arbejdet som konsulent – og er tryg og stærk i undervisning og du kan facilitere komplekse udviklings- og forandringsprocesser
  • er en god og tydelig formidler (du kan gøre det komplekse forståeligt)
  • er stærk i samarbejdet på tværs af centre og fagligheder
  • kan bygge bro, samle tråde og skabe fremdrift
  • trives med en varieret hverdag, hvor ikke alt er planlagt på forhånd
  • er mødestabil
  • har kørekort og bil til rådighed

Om os

Du bliver en del af sekretariatet for Center for Skoler og Dagtilbud som består af 10 medarbejdere. Vi er et lille, men engageret hold, hvor vi spiller hinanden gode. Vi arbejder tæt sammen, deler viden og hjælper hinanden, når der er travlt. Her er plads til både faglighed, grin og ærlighed.

I sekretariatet understøtter vi kommunens skoler og dagtilbud og arbejder tæt sammen om udvikling, drift og kvalitet.

Vi tilbyder

Du får en strategisk og praksisnær nøglefunktion i arbejdet med kvalitet i både dagtilbud og skoler, hvor du har stor mulighed for at påvirke gennem udvikling af inkluderende læringsmiljøer. Dertil har du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og du er tæt på de store beslutninger – en fordel ved at være en mindre kommune med korte veje og stærke relationer.

Solrød kommune har fokus på det gode arbejdsmiljø og har bl.a. fleksibel fredag, hvor alle rådhusets medarbejdere kan arbejde hjemme. Herudover er der fleksibilitet til at planlægge hjemmearbejde efter aftale med din leder.

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er en fast fuldtidsstilling, med tiltrædelse den 1. november 2026.

Løn- og ansættelsesforhold: Solrød Kommune indhenter straffe- og børneattester inden ansættelse. Løn og ansættelse er omfattet af principperne om Ny Løn og sker efter gældende overenskomst mellem relevant faglig organisation og KL. Lønintervallet ligger på 41.500 – 48.000 afhængig af uddannelse, kvalifikationer og erfaring. Dertil kommer pension.

Kontakt og ansættelsesproces

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Maja Wirenfeldt Vad Pedersen på tlf. 21 16 71 15 eller pædagogisk konsulent Louise Lerche på tlf. 24 26 87 41.

Send din ansøgning via www.solrod.dk senest den 23. August 2026. Der afholdes: 1. samtale den 7. september 2026, og 2. samtale den 16. september 2026. Mellem 1. og 2. samtale vil der eventuelt blive anvendt en online personanalyse i forbindelse med rekrutteringen. Der vil i så fald være en tilbagemelding på personanalysen den 10. september 2026.

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Denne stilling er publiceret af Solrød Kommune via jobnet.dk