Pædagogiklærer Musik/Bevægelse Hillerød - Praktisnær

Københavns Professionshøjskole søger fem adjunkter/lektorer til pædagoguddannelsen i Hillerød. Du skal have viden om og gerne praksiserfaring med målgrupper inden for det social- og specialpædagogiske felt. Som underviser forventes differentierede undervisningsformer, vejlederkompetencer og evne til at arbejde med mangfoldige studerende. Deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter indgår. Ansøgningsfrist: 14. juni 2026.

Underviser, professionshøjskole stilling ved Københavns Professionshøjskole - Hillerød, Region Hovedstaden

  • Hillerød, Region Hovedstaden
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 5 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 14. juni 2026
  • Oprettet: 26. maj 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Underviser, professionshøjskole

Har du lyst til at være med til at uddanne fagligt kompetente pædagoger, der brænder for arbejdet med menneskers udvikling, trivsel, læring og dannelse? Brænder du selv for pædagogfaget, og ønsker du at arbejde sammen med engagerede kollegaer? Så er du måske vores nye kollega.

Merituddannelsen på pædagoguddannelsenKøbenhavns Professionshøjskole (KP) vokser, og derfor søger vi lige nu fem adjunkter/lektorer med og uden ph.d. til pædagoguddannelsen i Hillerød for at tage del i vores ambitioner om at uddanne fagprofessionelle, der lykkes i praksis. Måske du er vores kommende kollega?

Vores studerende har vidt forskellige baggrunde. Det stiller krav til os – og det ser vi som en stor styrke, så vi kontinuerligt udvikler uddannelsen med fokus på praksisnær undervisning og styrker uddannelsens vidensgrundlag gennem tættere relation mellem grunduddannelse og forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Om jobbet

Derudover vil du også tage del i forsknings- og udviklingsaktiviteter for at styrke relationen mellem den praksisnære undervisning og udviklingen af hele pædagoguddannelsen. Du kan også komme til at undervise på KP’s efter- og videreuddannelser.

Som adjunkt/lektor hos os vil du både komme til at undervise på den ordinære pædagoguddannelse og på merituddannelsen.

Om dig

Der vil blive lagt vægt på, at du har viden om – og gerne praksiserfaring med – de mange målgrupper i det pædagogiske felt, fx inden for det social- og specialpædagogiske felt.

Som underviser forventer vi, at du:

  • Er motiverende og engagerende og kan gøre brug af differentierede undervisningsformer
  • Kan undervise på såvel grundforløb som specialiseringsforløb
  • Kan orientere dig mod en mangfoldig målgruppe, der kan have vidt forskellige kompetencer og forudsætninger
  • Har gode vejlederkompetencer i forhold til studietekniske opgaver og udfordringer
  • Er bekendt med og holder dig opdateret på den nyeste udvikling og viden inden for pædagogprofessionen, så du kan bidrage til en praksisnær undervisning
  • Har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med ledelse, kolleger og studerende om udvikling af pædagoguddannelsen på KP

Vi ser også gerne ansøgere med en ph.d.-uddannelse, da vi på instituttet gennemfører praksisnære forsknings- og udviklingsprojekter inden for det pædagogfaglige område. I så fald kan man forvente at blive knyttet fast til et forskningsprogram.

Om os

Sammen har vi fokus på, og bidrager til, et spændende og udfordrende arbejds- og studiemiljø og værdsætter at have en tæt og daglig kontakt til de pædagogstuderende med blik for at styrke fællesskaberne omkring pædagoguddannelsen. Omgangstonen er afslappet, pragmatisk og uformel, og hos os får du et fleksibelt arbejdsliv med en høj grad af indflydelse på arbejdsopgaverne, gode sociale rammer og sociale arrangementer – og med masser af plads til gode grin på kontoret eller ved kaffemaskinen.

Ved Institut for Pædagoguddannelse er vi samlet set ca. 230 ansatte. og ca. 4.000 studerende. Instituttet er en del af det Pædagogiske og Samfundsvidenskabelige fakultet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation og med udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 414 af 27. april 2025 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler m.fl.

lektorkvalificeringsforløb

Ansættelse som lektor forudsætter positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelsen om lektorkvalificering, jf. Bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025.

Ved ansættelse som lektor lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen sker ansættelse som udgangspunkt på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt kunne aftales.

Din arbejdsplads vil til dagligt være på Campus Nordsjælland, Carlsbergvej 14, 3200 Hillerød, men undervisning/møder og lignende kan også foregå på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, 1799 København V. Vi er en samlet professionshøjskole og samarbejder tæt om vores pædagoguddannelse.

Vil du vide mere?

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Bolette Pilegaard Graae på tlf.: +4520446213​​.

Interesseret?

Vi forventer at afholde samtaler i uge 26.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Denne stilling er publiceret af Københavns Professionshøjskole via jobnet.dk