Pædagog vuggestue Værløse - Barselsvikariat
Børnehuset Vingesus søger en uddannet pædagog til barselsvikariat i vuggestuen fra 1. november 2026. Stillingen omfatter 32-37 timer ugentligt med mulighed for fastansættelse. Du skal være fagligt nysgerrig, reflekterende og tage ansvar for børnenes trivsel og pædagogisk udvikling. Teamsamarbejde og positive bidrag til fællesskabet er vigtige. Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026.
Socialpædagog stilling ved Furesø Kommune - Værløse, Region Hovedstaden
- Værløse, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026 — Om 2 dage
- Oprettet: 9. oktober 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Socialpædagog
Børnehuset Vingesus søger en engageret pædagog til et barselsvikariat i vores vuggestue pr. 1. november 2026 eller snarest derefter. Vi venter gerne på den rigtige. Stillingen er på 32-37 timer ugentligt med gode muligheder for efterfølgende fastansættelse.
Er du optaget af stærke børnefællesskaber, omsorg af høj kvalitet og udviklende læringsmiljøer? Motiveres du af faglige drøftelser, refleksion og samarbejde? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om Vingesus
Børnehuset Vingesus ligger naturskønt på den tidligere Værløse Flyvestation. Vi er et stort og udviklingsorienteret børnehus med ca. 150 børn fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper og derudover en helt ny naturpatrulje, bestående af de mellemste 32 børn i børnehaven, der på skift i to hold er 3 uger i naturpatrulje.
Naturen er en integreret del af hele Vingesus og vores pædagogiske praksis, og vi har gode rammer for både leg, bevægelse, fordybelse og læring. Samtidig er huset let tilgængeligt med bus direkte fra både Værløse Station og Måløv Station.
Høj faglighed og stærke relationer
I Vingesus har vi et højt fagligt ambitionsniveau. Vi er nysgerrige på vores praksis og arbejder kontinuerligt med udvikling af pædagogikken. Hos os findes “plejer” ikke som argument. Vi værdsætter refleksion, faglige perspektiver og kolleger, der er optagede af at udvikle kvaliteten i det pædagogiske arbejde.
Vi arbejder blandt andet med:
- Den styrkede pædagogiske læreplan
- Leg og børneperspektiver
- Omsorg og nærvær
- Natur, science, bæredygtighed og udeliv
- Evaluering og faglig refleksion
Vi samarbejder med Børns Vilkår om Omsorgsgrebet og deltager desuden i et forskningsbaseret omsorgsprojekt i samarbejde med KP, DPU og RUC.
En personalegruppe med stærkt sammenhold
Vi er stolte af vores stærke personalekultur. Vi hjælper hinanden, bringer forskellige kompetencer i spil og tager fælles ansvar for både børn, kolleger og kerneopgaven.
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skabes gennem respekt, åbenhed og omsorg for hinanden. Derfor er vi en arbejdsplads, hvor der både er plads til grin, faglige diskussioner og kolleger, der står klar, når man har brug for hjælp.
Vi er en fagligt stærk personalegruppe med mange uddannede pædagoger, hvilket giver et solidt fundament for refleksion, sparring og udvikling af den pædagogiske praksis. I vuggestuen er vi 7 pædagoger, 2 pædagogiske assistenter og 4 medhjælpere fordelt på 4 stuer, mens børnehaven består af 11 pædagoger og 5 medhjælpere fordelt på 5 stuer. Den stærke faglige bemanding skaber gode muligheder for tæt samarbejde, videndeling og høj kvalitet i arbejdet med børnene.
Vi søger dig, som
- Er uddannet pædagog
- Er fagligt nysgerrig og reflekterende
- Tager ansvar for både børnenes trivsel og den pædagogiske udvikling
- Trives i et tæt og forpligtende teamsamarbejde
- Ser muligheder frem for begrænsninger
- Bidrager positivt til både faglighed og fællesskab
Vil du være med?
Så send din ansøgning og bliv en del af et børnehus, hvor høj faglighed går hånd i hånd med stærke relationer, udviklingslyst og arbejdsglæde.
Har du spørgsmål?
Vi glæder os til at høre fra dig.
Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.
I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.
Vi gør opmærksom på, at din private e-mail og/ eller telefonnummer bliver videregivet til faglig organisation i forbindelse med forhandling af løn.
Et arbejde, der betaler sig – et særligt tillæg
I Furesø Kommune er attraktiv løn, interesse for hinandens faglighed og løbende personlig og faglig udvikling en vigtig del af vores virkelighed. Engagementet i den enkelte har stor betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. I Furesøs mange dagtilbud er forskellighed en styrke, og medarbejderne går gerne nye veje i arbejdet med at styrke udviklingen af den pædagogiske kvalitet med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.
Pædagogerne fortæller
Denne stilling er publiceret af Furesø Kommune via jobnet.dk


