Pædagog vuggestue Odense - Anerkendende omsorg
Odense Kommune søger en pædagogmedhjælper til vuggestue på 34 timer til Hunderup Børnehus. Du skal være omsorgsfuld, struktureret og ansvarsfuld med evne til at skabe relationer til børn, forældre og kolleger. Erfaring inden for faget er ikke nødvendig. Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Ansøgningsfrist: 31. august 2026.
Pædagogmedhjælper stilling ved Odense Kommune, Region Syddanmark
- Odense, Region Syddanmark
- Deltid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 31. august 2026
- Oprettet: 17. august 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagogmedhjælper
Vi søger en energisk og ansvarsfuld pædagogmedhjælper til vuggestue i Hunderup Børnehus – vuggestue 34 timer. Kan du arbejde omsorgsfuldt, anerkendende og struktureret? Sætte skibe i søen og få dem i havn? Kan du fortælle os, hvordan netop du er den bedste til at skabe en fantastisk hverdag for børnene? Så hører vi rigtig gerne fra dig!
Vores kære medhjælper starter studie, så derfor har vi brug for en ny kollega på 34 timer ugentlig med tiltrædelse 1.10.26 eller snarest derefter. Vi ser gerne en ansættelse der strækker sig længere end ét år.
Vis os hvem du er ved, at fortælle os, hvad du tænker der er det vigtigste i en hverdag med børn i alderen 0,10-1,5 år.
Om os
Børnehuset Hunderup er et selvejende børnehus i institution Centrum Syd, som består af 9 børnehuse. Vi er beriget med 23 vuggestuebørn og 47+ børnehavebørn fordelt på 4 aldersopdelte grupper. Den fordeling er mest markant frem til middag, hvorefter vi arbejder på tværs af grupper.
Vi holder den faglige fane højt, giver tid, taler med- og ikke til børnene, er nysgerrige på intentionen bag barnets handlinger, følger børnenes spor, dyrker fællesskab og individ i leg og dynamiske læringsmiljøer samt er omsorg og tryghed det allervigtigste for os at give til børnene. Vi vil noget på børnenes præmisser.
Vi har byens bedste forældre samt en engageret bestyrelse, der sammen bærer den anerkendende vinkel ind i vores hus.
Vores store legeplads er fantastisk, finurlig, udfordrende og naturlig. Vi har ladcykler, tumlerum, trommer, fortællehjørne, flydersofa og sæbeboblemaskine.
Om stillingen
Du vil få base i vuggestuens yngstegruppe men vi stræber efter at være ét helt hus, hvor vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs. Du skal derfor indgå fleksibelt ved tilrettelæggelse af hverdagen samt ved praktiske justeringer.
Du kan forvente fagligt dygtige, ambitiøse og energiske kolleger, der hver dag gør en forskel for børnene samt værner om vores trivsel og arbejdsglæde gennem en respektfuld dialog, faglig sparring og udvikling.
Om dig
Du skal være engageret, initiativrig, omsorgsfuld, handlekraftig, nærværende, ansvarsfuld, have overblik og arbejde struktureret samt være mødestabil.
Du skal være god til at skabe relationer til børn, forældre og kolleger, så læringsmiljø og arbejdsmiljø er i fokus.
Måske har du erfaring inden for faget måske ikke.
Vi forventer, at du vil og tør:
- du tør fejle og kommer videre
- du forpligter dig til at lære nyt og udvikle med udgangspunkt i børneperspektivet, børnefællesskaber og læreplaner.
- du er nysgerrig i din tilgang til pædagogisk praksis og byder aktivt ind i vores bestående kultur.
- du er tydelig samt fysisk og psykisk robust.
- du foretrækker en flok kolleger, du kan grine meget med i hverdagen.
Vi har også noget på spil med dig som kollega:
- du indgår i et fagligt stærkt team.
- vi hjælper dig godt på vej og guider dig i din nye opgave.
- vi udfordrer dig og giver dig ansvar.
- vi giver plads til din praksis ud fra pædagogernes faglighed, børneperspektiv og vores værdigrundlag.
- vi tager ansvar og har viden og drømme vi omsætter til praksis.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Det praktiske
Vi tilbyder ikke et besøg i huset men hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Rikke Nørgaard telefonisk på onsdage kl. 9.00-10.30. Ansøgningsfrist er 31. august 2026. Samtaler afholdes løbende.
Denne stilling er publiceret af Odense Kommune via jobnet.dk

