Pædagog vuggestue Lystrup - Marte Meo

Satellitten Lisbjerg søger en uddannet pædagog til vuggestuen med start 1. september eller snarest derefter. Du skal være fagligt engageret, initiativrig og kunne arbejde konstruktivt i team. Erfaring med målgruppen og interesse for sprogarbejde er ønskeligt. Du bliver del af et lille fællesskab med fokus på tryghed, nærvær og leg. Ansøgningsfrist: 23. august 2026.

Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Lystrup, Region Midtjylland

  • Lystrup, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 23. august 2026
  • Oprettet: 7. august 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Brænder du for at sætte dit præg på en nystartet institution? Og er du fagligt velfunderet, rummelig og omsorgsfuld, så er det lige dig vi mangler til vores nye satellit!

Vi søger en uddannet pædagog til vores vuggestue med start d. 1/9 eller snarest derefter.

Hvem er vi:

Satellitten Lisbjerg så dagens lys i september 2025. Vi har indtil nu været én vuggestuegruppe, men da vores børnetal stiger, søger vi endnu en pædagog til vores hus. Vi skal på sigt have 24 vuggestuebørn fordelt på to stuer. Som ansat pædagog hos os bliver du kollega med to pædagoger, en pædagogisk assistent, to medhjælpere og en pædagogisk leder.

Satellitten er startet op på Elsted Byvej, beliggende i Lystrup. Vores navn vidner både om, at vi har skyhøje ambitioner på alle børns vegne, og at vi er en såkaldt satellitinstitution. Det vil sige, at vi er en forløber for en ny 6-stuers institution (tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper), der skal bygges i Lisbjerg. Til den tid er det planen, at børn og voksne flytter med. Der er endnu ikke noget fastlagt opstartstidspunkt for institutionen i Lisbjerg, så du skal forvente at være i Lystrup i et par år.

I Satellitten er tryghed, nærvær og leg i centrum. Vores vuggestue er et lille fællesskab, hvor børn bliver mødt med tryghed, omsorg og plads til at vokse – som en familie.

Hos os er hvert barn unikt, og vi arbejder for, at alle oplever at blive set, hørt og værdsat.

Vi ønsker, at børnene her får tid og rum til at udvikle sig, udforske verden omkring dem og opleve glæden ved både fællesskab og individuelle succeser.

Vi tilbyder:

  • Stor mulighed for at sætte dine aftryk i en stadig ny institution.
  • Mulighed for at være med til at oparbejde en høj arbejdsmoral, en høj faglighed, et stort sammenhold og en god stemning i personalegruppen. Vi vægter et sundt psykisk arbejdsmiljø med en høj grad af psykologisk tryghed.
  • Fokus på at udvikle vores faglighed, bl.a. gennem sparring, refleksion, fælles faglige oplæg og brug af video.
  • En anerkendende tilgang til børn, forældre og hinanden, hvor vi bl.a. arbejder med principper fra Marte Meo.
  • En personalegruppe, hvor vi er optagede af at spille hinanden gode og lyse på det, vi lykkes med.
  • At forberedelse er indregnet i din arbejdstid.
  • At du bliver en del af et dagtilbud med et fagligt stærkt miljø og højt til loftet.
  • At du bliver en del af et godt lokalt samarbejde med fælles aktiviteter i skoledistrikterne.
  • På sigt ca. 100 glade børn, heraf tre grupper i vuggestuen og tre grupper i børnehaven.

Vi ønsker os af vores nye kollega at du:

  • Er fagligt engageret og deltager i pædagogiske drøftelser – du må gerne udfordre os med nye ideer og tiltag.
  • Er initiativrig og samtidig evner at lytte og bakke op om andres ideer.
  • Har et positivt livssyn og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Kan tackle foranderlige dage med godt humør.

Kan bevare roen, skabe og bevare et overblik i vores dagligdag.

  • Er synlig og tydelig i det daglige forældresamarbejde, og at du ser forældrene som vigtige samarbejdspartnere.
  • Ser det at arbejde som én enhed som en styrke, og at du tager del i alle opgaver, både pædagogiske og praktiske.
  • Den færdige institution i Lisbjerg bliver en ude-institution med gode indefaciliteter, så du må gerne være glad for udeliv.
  • Gerne har erfaring med målgruppen.
  • Har interesse for sprogarbejdet. Måske er du uddannet sprogvejleder eller har erfaring med at lave sprogvurderinger.
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider.
  • Bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde med bl.a. sundhedsplejersker, PPR og Relationel Velfærd.
  • kan stå inde for vores værdigrundlag (se mere på vores hjemmeside).

Om det dagtilbud, du bliver en del af:

Satellitten Lisbjerg er en del af Lisbjerg-Trige-Spørring Dagtilbud, som har syv afdelinger fordelt i de tre byer.

Der er et tæt samarbejde i dagtilbuddet, som bygger på børnesynet: Barndommen har værdi i sig selv. Vi ser børnene som selvstændige individer, der skal mødes med respekt. Børnene skal have det godt, og de skal trives, for det er en forudsætning for at kunne udvikle sig. Det er det fundament, vi skal bygge oven på, når vi skal skabe de bedste betingelser for børnenes læring, udvikling, trivsel, dannelse og deltagelse i inkluderende fællesskaber.

  • Et fælles fokus i dagtilbuddet er pt. tidlig sproglig indsats. Vi arbejder med Sprogtrappen og på, hvordan vi kan få alle børn med i dialog og samtale – også dem, der endnu er i deres før-sproglige udvikling.
  • Et andet fokusområde er, hvordan vi ved at bruge lege som et pædagogisk redskab kan bidrage til at skabe større børnefællesskaber for alle, også for børn i udsatte positioner. I den forbindelse er alle afdelinger ved at uddanne medarbejdere til legekaptajner v. Tea Thyrre Sørensen.
  • Til marts tog vi hul på arbejdet med Bredere Børnefællesskaber / Dagtilbud for Alle og har sidste workshop i september måned.

Hvis du vil vide mere:

Du kan få mere at vide ved at kontakte Ane Kirk Gulmann, pædagogisk leder på tlf. 29 20 39 95.

Du kan læse mere om dagtilbuddet & Satellitten på vores hjemmeside: www.lisbjergtrigespoerringdagtilbud.aarhus.dk.

Ansøgningsfrist:

Sidste frist for at søge er søndag d. 23. august.

Vi afholder løbende samtaler.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ugentligt timetal: 37 timer

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Ansøgning

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk