Pædagog vuggestue København - Tryghedscirklen
Blomsterkassen søger en pædagog til vuggestuen med interesse for børns trivsel, udvikling og læring. Du arbejder sammen med en pædagogisk kollega på stuen og har adgang til sparring med øvrige medarbejdere og ledelse. Institutionen prioriterer faglig udvikling gennem kurser, læringsforløb og fredagsmøder. Du er uddannet pædagog, nysgerrig på at udvikle din praksis og bidrager aktivt til arbejdsfællesskabet. Stillingen er 37 timer ugentligt med start 1. september 2026. Ansøgningsfrist: 19. juli 2026.
Pædagog stilling ved Københavns Kommune, Region Hovedstaden
- København, Region Hovedstaden
- Fuldtid
- Ordinaert
- 1 ledig stilling
- Ansøgningsfrist: 19. juli 2026
- Oprettet: 5. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Genopslag
Er du pædagog, og ønsker du et arbejdssted, hvor du ikke står alene med opgaven? Så læs videre. Vi søger en pædagog til vores vuggestue, som har lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Hos os får du
- en pædagogisk kollega på stuen, som du kan sparre med hver dag
- dygtige pædagog- og medhjælperkolleger i huset, som hjælper hinanden og løfter opgaven sammen
- en synlig og nærværende ledelse tæt på praksis, som er tilgængelig og klar til at støtte dig
Hvorfor vælge Blomsterkassen?
I Blomsterkassen tror vi på, at kvalitet skabes gennem stærke relationer – både mellem børn og voksne og mellem kolleger. Vi er et mindre hus med fire stuer, hvor vi kender hinanden godt, hjælper hinanden på tværs og er fælles om opgaven. Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi tager fagligheden alvorligt, men også værner om det gode kollegaskab og en hverdag med plads til humor. Du bliver en del af en vuggestue, hvor der altid er mulighed for sparring. På stuen arbejder du sammen med en anden pædagog, og samtidig har du adgang til sparring med husets øvrige pædagoger, medhjælpere og ledelse. Vi ved, at det er lettere at lykkes, når man har nogen at tænke sammen med.
Det arbejder vi med
I Blomsterkassen har vi særligt fokus på
- relationer og samspil – vi arbejder ud fra Tryghedscirklen og ser den voksne som barnets trygge base, og vi møder børnene med nærvær, ro og nysgerrighed og er optaget af at forstå deres perspektiver og intentioner
- deltagelsesmuligheder for alle børn – vi tilrettelægger vores pædagogiske praksis, så alle børn oplever at høre til i fællesskabet og får mulighed for at deltage ud fra deres egne forudsætninger
- læring i hele dagen – vi tror på, at børn lærer gennem deltagelse, gentagelser og erfaringer, og derfor ser vi læringsmuligheder i alle hverdagens situationer både inde og ude
Faglig udvikling
Vi prioriterer medarbejdernes faglige udvikling højt. Du får mulighed for at deltage i
- længere læringsforløb i institutionen
- kurser gennem Københavns Kommune
- BUF-Akademiets tilbud
- faglige fredagsmøder
- ugentlige stuemøder med deltagelse af den pædagogiske leder
Vi forventer ikke, at du kan alt. Til gengæld forventer vi, at du er nysgerrig på at udvikle din praksis sammen med os.
Hvem er du?
Du er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med de yngste børn. Derudover
- er du optaget af børnenes trivsel, udvikling og perspektiver
- bidrager du aktivt til arbejdsfællesskabet
- trives du i en hverdag med struktur og rutiner
- er du nysgerrig på faglig udvikling
- tager du ansvar for både børn, kolleger og den fælles opgave
Mest af alt søger vi en kollega, der har lyst til at være en del af et hold, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.
Ledelse tæt på praksis
I Blomsterkassen møder du en synlig ledelse. Ud over den pædagogiske leder har vi en pædagog med ledelsesfunktion, som varetager en stor del af de administrative opgaver. Det betyder, at ledelsen er tæt på hverdagen, tæt på medarbejderne og tæt på børnene. Vi tror på, at gode arbejdsfællesskaber skabes gennem tydelig ledelse, tillid, dialog og fælles ansvar.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men ønsker du færre timer, finder vi gerne en løsning. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer. Vi er en del af Nord Klynge F – Nørrebro/Bispebjerg, og har adresse på Titangade 7 i København N.
Kom og besøg os
Du er meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en rundvisning i Blomsterkassen. Kontakt pædagogisk leder Marie Rehfeld på 25 36 96 36. Vi glæder os til at møde dig. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest søndag den 19. juli 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Denne stilling er publiceret af Københavns Kommune via jobnet.dk


