Pædagog vuggestue Hobro - Børn i udsatte positioner
Mariagerfjord Kommune søger to uddannede pædagoger til Børnehuset på Toppen i vuggestuen. Du skal være nærværende og kunne arbejde selvstændigt samt reflektere over egen praksis. Erfaring fra dagtilbud og stærke kommunikationsevner er vigtige. Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 25. august 2026.
Pædagog stilling ved Mariagerfjord Kommune - Hobro, Region Nordjylland
- Hobro, Region Nordjylland
- Fuldtid
- Ordinaert
- 2 ledige stillinger
- Ansøgningsfrist: 25. august 2026
- Oprettet: 24. juli 2026
Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog
Vil du være med til at skabe en tryg, udviklende og meningsfuld hverdag for vores vuggestuebørn? Så er det måske dig vi mangler i Børnehuset på Toppen
Vi søger to uddannet pædagoger til faste stillinger i vuggestuen på 37 timer ugentligt, med opstart 1. oktober 2026 – gerne før, hvis muligt.
Børnehuset på Toppen er en integreret institution. Vi har 30 vuggestuebørn og plads til 50 børnehavebørn, fordelt på to stuer i hver afdeling. Vi bor tæt på fjord og skov – og så har vi bus og en naturgård uden for byen.
Vi er en del af projektet “Børn i udsatte positioner”, og har derfor en forbedret normering i både vuggestue og børnehave frem til udgangen af 2028.
Vi er et hus i udvikling. Her er der ikke meget “vi plejer”, men plads til refleksion, faglig nysgerrighed og justeringer undervejs. Du får mulighed for at sætte dit faglige præg på hverdagen og bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder hver dag for, at hvert enkelt barn føler sig set, anerkendt og værdsat for den de er. Vi har fokus på barnets ressourcer og øje for nærmeste udviklingszone. Trivsel, nærvær, tryghed og relation er nogle af de bærende værdier for vores arbejde med børnene. De voksne er tæt på til at guide og støtte barnet i dagligdagen, hvor vi både arbejder med barnet i fællesskabet og i mindre grupper i løbet af dag.
Vi arbejder ud fra VLS – Vi Lærer Sammen, som er en pædagogisk og didaktisk ramme, der sikrer en systematisk og fælles tilgang til børns trivsel, læring og udvikling.
Børnehuset på Toppen er en del af Dagtilbud område Midt, som i alt består af 6 børnehuse, Farvervænget, Bymarken, Onsild Børnehus, Wiegaarden og Myretuen.
Vi forventer, at du:
- er uddannet pædagog og gerne har erfaring fra dagtilbud
- sætter barnet og kerneopgaven i centrum
- er nærværende og deltager aktivt i børnenes leg og læring
- kan arbejde selvstændigt, professionelt og struktureret
- kan reflektere over egen praksis og indgå i faglig dialog
- vægter kommunikation højt – både med børn, forældre, kollegaer og ledelse
- ser forældre som vigtige medspillere i barnets hverdag
Vi kan tilbyde dig:
- en hverdag med mange dejlige og forskellige børn
- en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling
- mulighed for indflydelse på den pædagogiske praksis
- et hus, der arbejder ud fra muligheder frem for begrænsninger
- et arbejdsmiljø, hvor faglighed og refleksion prioriteres
Har vi vagt din interesse, så tøv ikke
Den pædagogiske leder er tilbage fra ferie i uge 33 og vil meget gerne vise vores Børnehus frem og svare på eventuelle spørgsmål vedr. stillingen, så ring endelig eller aftal tid til et uforpligtende besøg i Børnehuset på Toppen.
Ansøgningsfrist er den 25. august 2026.
Vi holder ansættelsessamtaler den 28. august fra kl. 8:00
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgning skal sendes elektronisk igennem Emply.
Mere læsestof:
Yderligere information:
Kontakt pædagogisk leder på Betina Berggren Jensen tlf. 23 37 65 88
Om Mariagerfjord Kommune
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge job hos os, uanset personlig baggrund.
Denne stilling er publiceret af Mariagerfjord Kommune via jobnet.dk

