Pædagog vuggestue/børnehave Højbjerg - Aarhus Kommune

Børnehuset Jorden Rundt søger to uddannede pædagoger – én til vuggestuen og én til børnehaven. Du skal skabe trygge læringsmiljøer, understøtte børns udvikling og trivsel samt samarbejde tæt med kollegaer og forældre. Ideelt møder du børn med anerkendelse, er fagligt nysgerrig og trives i stærkt kollegialt fællesskab. Ansøgningsfrist: 27. august 2026.

Pædagog stilling ved Aarhus Kommune - Højbjerg, Region Midtjylland

  • Højbjerg, Region Midtjylland
  • Fuldtid
  • Ordinaert
  • 2 ledige stillinger
  • Ansøgningsfrist: 27. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Vil du være med til at skabe den bedste hverdag for børn? Vi søger TO engagerede pædagoger til Børnehuset Jorden Rundt – én til børnehaven og én til vuggestuen

Drømmer du om en arbejdsplads, hvor nærvær, fællesskab og høj faglighed går hånd i hånd? Hvor du får indflydelse på hverdagen, tid til relationerne og kollegaer, der løfter i flok?

Så er det måske dig, vi leder efter.

to uddannede pædagoger

Et hus med hjerte, ambitioner og plads til udvikling️

24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i trygge relationer, stærke fællesskaber og inspirerende læringsmiljøer. Derfor arbejder vi hver dag med værdier som anerkendelse, omsorg, nysgerrighed, nærværende øjeblikke, fællesskab og positivitet.

I motorikhuset er der plads til alt fra yoga og mindfulness til musik, bevægelse og motoriske aktiviteter – og vi elsker medarbejdere, der kommer med nye idéer og har lyst til at sætte deres egne kompetencer i spil.

Du bliver en del af en engageret personalegruppe på omkring 14 medarbejdere, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og udvikler vores pædagogiske praksis sammen.

Hvad kommer du til at lave?

Som pædagog hos os bliver du en vigtig del af hele huset. Du bliver primært tilknyttet enten vuggestuen eller børnehaven, men vi samarbejder på tværs af huset og hjælper hinanden, når der er behov. Sammen skaber vi en hverdag, hvor børnene mødes med nærvær, tydelige voksne og masser af leg.

Du kommer blandt andet til at:

  • skabe trygge og udviklende læringsmiljøer for børnene
  • understøtte børns trivsel, udvikling, læring og deltagelse i fællesskaber
  • være tæt på børnene i legen og følge deres initiativer og nysgerrighed
  • bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis
  • samarbejde tæt med kollegaer og forældre om det enkelte barns udvikling
  • arbejde med refleksion, dokumentation og evaluering som en naturlig del af hverdagen.

Vi håber, du…

er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn i alderen 0-6 år.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • møder børn, forældre og kollegaer med anerkendelse, varme og engagement
  • er fagligt nysgerrig og har lyst til hele tiden at udvikle din praksis
  • trives i et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • tager ansvar og bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • er fleksibel og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har lyst til at gøre en forskel – hver eneste dag.

Derfor skal du vælge os

Hos Børnehuset Jorden Rundt får du meget mere end et job.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor:

  • vi prioriterer nærvær med børnene og et stærkt fællesskab
  • faglig udvikling og sparring er en naturlig del af hverdagen
  • dine idéer bliver hørt, og du får indflydelse på udviklingen
  • humor, hjælpsomhed og arbejdsglæde fylder næsten lige så meget som faglighed
  • vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber de bedste rammer for glade børn
  • vi fejrer succeser, hjælper hinanden, undrer os sammen og har plads til både grin og fordybelse.

Lyder det som et sted for dig?

Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål, eller har du lyst til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så er du meget velkommen. Vi viser gerne vores hus frem og fortæller om hverdagen – måske mærker du med det samme, at det er her, du hører til.

Pædagogisk leder Anita Hedegaard

anhemal@aarhus.dk

21 76 26 87

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at møde to nye kollegaer, som sammen med os vil være med til at skabe en hverdag fyldt med leg, udviklende læring, nærvær og smil. Måske er den ene af dem dig?

Løn og ansættelsesvilkår:

Ansøgning

Om Aarhus Kommune

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk