Pædagog vuggestue Aarhus N - Marte Meo

Katrinebjergparkens Vuggestue søger to pædagoger til faste deltidsstillinger på 30 timer. Du skal være nærværende og engageret i arbejdet med små børn, kunne arbejde selvstændigt og være handlekraftig i dagligdagen. Erfaring med faglig refleksion og teamsamarbejde er vigtig. Stillingerne starter henholdsvis 1. september og 1. oktober 2026. Ansøgningsfrist: 4. august 2026.

Pædagog stilling ved Aarhus Kommune, Region Midtjylland

  • Aarhus, Region Midtjylland
  • Deltid
  • Ordinaert
  • 1 ledig stilling
  • Ansøgningsfrist: 4. august 2026
  • Oprettet: 2. juli 2026

Beskrivelse af jobtilbuddet for Pædagog

Pædagoger til Katrinebjergparkens Vuggestue – selvejende dagtilbud i Aarhus N.

Den selvejende vuggestue Katrinbjergparken søger 2 pædagoger til faste stillinger på 30 timer. Vuggestue har fået mulighed for at opnormere med 10 børn pr. 1.9.26, så der skal startes en ny stue op med en masse nye børn der kommer løbende ind i september og oktober. Vi søger derfor en pædagog pr. 1.9 og en pædagog pr. 1.10.26. Bliver du færdig som pædagog eller er du måske allerede i en stilling og klar på nye udfordringer og et jobskifte, så vil det glæde os til at tage imod din ansøgning.

Som ny medarbejder hos os vil du blive introduceret til vores hus, kultur og pædagogiske grundlag. Det er vigtigt for os at du finder din plads i huset, hvor du trives og har mulighed for at bidrage med din faglighed og personlighed.

Hvem er vi;

Vi er et selvejende dagtilbud, der har en driftsaftale med Aarhus Kommune. Vi følger regeringens og byrådets overordnede beslutninger, men har metodefrihed ift. de tiltag vi sætter i gang. Det samme gælder vores budget og normering. Som medarbejder har man mulighed for at have indflydelse på at tilrettelægge hverdagen, opgaver, processer og beslutninger i tæt samarbejde med ledelse og forældrebestyrelse.

Vi er et ældre hus med masser af plads, hjertevarme og en skøn legeplads. Vores pædagogiske fundament tager udgangspunkt i Marte Meo. Vi bliver ved åbning af ny stue et hus med 16-17 medarbejder og har egen køkkendame og bliver normeret til 46 børn fordelt på 4 stuer.

God kvalitet for os er;

  • Vi er nærværende i relationen til børnene og kan følge dem.
  • Vi har tid og mulighed for fordybelse.
  • Der er fokus på kerneopgaven og vi tilbyder trygge rammer omgivet af omsorgsfulde, kompetente og faglig dygtige medarbejdere.
  • Vi prioriterer tæt voksen kontakt og samspil.
  • Vi har et særligt fokus på at vi hører og ser børnene, deres følelser, hensigter og perspektiver.
  • Vi vægter en anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang til arbejdet.

Vi arbejder professionelt og pædagogisk reflekteret med børnenes fællesskaber, kommunikation, trivsel, læringsmiljøer og udvikling. Vi prioriterer en genkendelig dagsrytme, da det skaber ro for børn og voksne. Vi arbejder stuevis, men prioriterer også at arbejde på tværs af stuerne, have åbne døre i perioder af dagen, for at styrke børns fællesskaber og de faglige fællesskaber.

Vi vil det bedste forældresamarbejde baseret på respekt, empati og troværdighed. Forældresamarbejdet indebærer tæt dialog, sparring og vejledning i, hvordan vi bedst understøtter barnets trivsel, dannelse og læring. Vores forældregruppe består af en andel udenlandske/internationale familier, hvorfor vi praktiserer både på dansk og engelsk.

Din profil:

  • Du har lyst til at arbejde med små børn, og har den vitalitet, der skal til for at kunne arbejde med mennesker.
  • Du kan forbyde dig og har lyst og evner til at være til stede sammen med børnene.
  • Kan arbejde selvstændigt og engageret.
  • Du har overblik og er handlekraftig i dit arbejde.
  • Kan skabe struktur i hverdagen, både for de daglige rutiner i huset og på stuen. Samt for det mere overordnede som forældresamtaler, udfyldelse af Samspil, modtagelse af nye børn og praktiske tiltag i den forbindelse.
  • Du kan formidle dig fagligt både mundtligt og skriftligt. Mundtlig engelsk er en fordel.
  • Du har en professionel tilgang til arbejdet, hvor det at udfordre og blive udfordret fagligt er helt naturligt både til gavn for husets og din personlige udvikling.
  • Du kan agere i et teamsamarbejde og se huset som en helhed.
  • Du er fleksibel i forhold til huset, opgaver, timer og dine kollegaer.

Hvad vinder du,

Vi arbejder kontinuerligt med at styrke fagligheden og sammenhængskraften på tværs af stuerne, så alle oplever sig som en del af et hus hvor den fælles pædagogik er gennemgående. Pt. skal 5 pædagoger i gang med Marte Meo grundkursus hen over efteråret.

På stuen, hvor de ledige stillinger bliver, skal du have lyst og mod til at starte en ny stue op i eksisterende rammer. Der lægges stor vægt på, at du har lyst til faglig sparring med dine kollegaer i huset og vil være med til at udvikle læringsmiljøet ud fra en nysgerrig og perspektiverende tilgang. Vi arbejder meget på tværs i huset og er der for hinanden kollegialt og fagligt. Så en ny stue og nye medarbejdere vil få den støtte, opbakning og ressourcer der skal til for at få stuen startet godt op.

Løn og ansættelsesvilkår:

Ugentligt timetal: Deltid 30 timer

Hvis du vil vide mere:

Ansøgning

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Denne stilling er publiceret af Aarhus Kommune via jobnet.dk